– Her forleden var jeg en tur nede ved voldgraven, og det var min første geddetur i år, fortæller Alfred Weinholdt. – Da vi ankom, var der er en masse af mine kammerater, som gik forbi og talte lidt til mig.

– Til sidst begyndte jeg endelig at fiske, og med det samme fik jeg en følger på min nye stang med baitcaster og jerkbait. Den så møglille ud, men jeg håbede stadig, at den kom ind. Desværre hoppede den dog af. Lidt senere fik jeg et ordentligt hug, og den trak bare line fra hjulet. Da jeg så den inde ved kanten, kunne jeg bare, se at det var en ny PR-gedde. – Holy shit den er stor, tænkte jeg! – Far kom med nettet, råbte jeg! – Han kom løbende med nettet og fik fisken op. Den målte 78cm og 5,86kg. Det endte med at være den eneste fisk på dagen, men jeg klager selvfølgelig ikke over det, da jeg slog min tidligere rekordgedde med over halvanden kilo, slutter han.

Alfred deltager både i Westin Cup 2026, hvor du hver måned kan vinde en fed W6 stang – samt vores drømmerejselodtrækning, hvor kan være heldig at vide en GT-Getaway for to til Egypten sponsoreret af iFish Tavel.

 

Friluftsland

    Westin Cup 2026

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This