– Kystcuppen var endelig i gang igen, og for andet år i træk var jeg klar til en weekend fyldt med fiskeri, konkurrence og – ikke mindst – en chance for at se min makker iført den famøse røde IKEA-hat. Sådan lyder det fra Niklas Petersen. – Reglerne var simple: Den, der fangede dagens mindste fisk, måtte bære hatten. En ydmygende, men sjov straf, som altid gav lidt ekstra krydderi til fiskeriet.
– Fredag bød på en stærk start og en uventet hattevinder. Jeg startede dagen alene ved Stubbekøbing og fandt hurtigt fiskene. Det blev til fem flotte fisk på mellem 35 og 50 cm, som alle fik friheden til at vokse sig større. Klokken 13 stødte min makker endelig til efter arbejde, og vi satte kurs mod Knudshoved, hvor jeg fandt to mindre fisk, mens han fortsat stod tomhændet.
– Men så kom det absurde øjeblik – da vi skulle afgøre, hvem der skulle bære hatten. Min mindste fisk var på 50 cm, men da min makker slet ikke havde fanget noget, var der ingen af hans fisk, der var mindre. Og hvad var reglen? Det var den mindste fangede fisk, ikke ingen fisk. Så dér stod jeg, med hatten på hovedet, mens min makker grinede hånligt af min uheldige sejr.
– Lørdag bød på blæst, frustration og et bål at varme sig ved. Næste dag tog vi til Frederiksdal på Lolland, hvor vinden piskede ind fra alle sider. Vi fandt fiskene, men de nægtede at hugge – en frustrerende oplevelse, når man ellers kunne se dem i vandet. Efter en lang dag i blæsten besluttede vi at rykke til Bakkebølle om aftenen, hvor vi kunne tage et sidste skud morgenen efter.
– Dagen blev rundet af med et bål og et glas rødvin, hvor vi planlagde næste morgens taktik. Hatten sad stadig på mit hoved, men jeg var fast besluttet på at få en fisk, der ville gøre den ydmygende hovedbeklædning værdig.
– Søndag fik jeg et hug i sidste sekund: Klokken 06:00 stod vi klar ved Bakkebølle. Min makker gik forrest, og jeg fulgte efter. Efter et par kast havde jeg en følger, der vendte helt inde ved stangspidsen. Jeg kastede kort igen i håb om at tirre den til et hug. Og så skete det. Ligesom min rød-sorte Westin Sandy Inline nærmede sig stangspidsen, huggede en stor fisk! Jeg nåede knap nok at reagere, og hjertet hamrede i brystet. Hugget var så blødt, at jeg var sikker på, den kun lige akkurat sad fast. Panikken bredte sig – jeg kunne næsten se den slippe fri for øjnene af mig.
– Jeg greb nettet, løftede stangen så højt, jeg kunne, mens fisken vendte og slog i vandet. Sekunder føltes som minutter. Men i én flydende bevægelse fik jeg nettet under den og brød ud i latter – min første store fisk! Uden målebånd måtte jeg bruge min Westin W4-stang som reference, og det var tydeligt: Den var langt over 50 cm. Da den endelig blev målt, viste det sig, at jeg havde sat en ny personlig rekord: 74 cm! Glæden var enorm – men ironien var større. Min makker fangede stadig ingenting. Så selv med en PR på 74 cm var det stadig dagens mindste fisk. Og hvem skulle så bære hatten hele vejen tilbage til Køge? Mig….
Fisken, der vejede 4,15 kilo gav en andenplads i Aktiv Fritids Kystcup 2025.
Læs historien om Kim Svenssons vinderørred her – og om konkurrencens tredjestørste havørred til Henning Trier her.
