– Foråret er for alvor kommet til landet, med sol, varme, lysere nætter og ikke mindst aktive karper. Sådan starter Kristian Graubæk sin fortælling, om de seneste tre døgns fiskeri i en mindre grusgrav.

– Jeg ankom til søen om eftermiddagen og fik sat grejet op. Det var det helt rigtige sted, for karperne cruisede rundt i overfladen i de tætte grødebælter nær min plads. Den første stang blev lagt ud med et chodrig, på en af karpernes trækruter, og allerede efter en halvandens times fiskeri kom det første hug. En skælkarpe på 10,6 kg havde taget den gule popup op og bød på en kort fight fra båden. Skønt, så var de sidste to måneders fangsttørke blevet slukket, og turen var godt i gang. Nu kunne den bare nydes.

– Natten forløb roligt som den plejer. I den her sø, falder stort set alle hug i de lyse timer, hvilken egentlig på sin vis er ret fedt. Det at være vågen når de hugger og se fisken i vandet under fighten, det bidrager bare til en større oplevelse. For at gøre det mere tydeligt, så faldt dagens første hug bekvemt ved 8 tiden, mens han sad og nød dagens anden kop kaffe i den lune morgensol.

– Dagen igennem rullede karperne hist og her, men det tredje hug kom først sent eftermiddagen, hvor en tyk og firkantet spejler på 11,7 kg måtte en tur på land.

– Tredjedagen var meget rolig, og fiskene blev mest nydt fra dronen. Det klare vand og sol gjorde det nemt at finde fiskene og flytte taklerne over til dem. Jeg kørte med to taktikker. På blød bund var rigget et spinderrig med en gul popup og på mere hård bund, et kombi-multirig med Butterfish boilie toppet med noget gult. Men de ville ikke være med. Pyt, det er også okay en gang i mellem.

– Den sidste morgen bød også på et hug. Jeg strøg ud af posen og samlede stangen op. Der var god kontakt med karpen, men efter kort tid blev kontakten sløret af grøde, og fisken rullede rundt i overfladen. Jeg gik derfor i båden og gled ud til fisken. Solen var kun lige stået op, og søen var stadig blikstille, så endnu en gang blev der lagt ekstra lag af kvalitet på en i forvejen god oplevelse. Ude ved fisken kom den gamle bløde Harrison klinge på ekstra arbejde, da fisken skulle op fra grøden. Den sad godt fast, så der blev lagt pres på. Klingen flexede i bund, så korken knirkede i håndteret, men fisken kom fri og strøg afsted endnu en gang. Igen blev der lagt pres på, og så kom den op til overfladen, så den kunne blive nettet.

– Alt i alt en skøn tur med fire 10kilo+ karper – samt både sol og gode oplevelser. Se flere billeder og videoklip med fiskene på Kristians IG profil @kgraubaek.

Se flere karpevideoer på Fisk & Fris Youtube her. Husk at abonnere.

 

Tradera

 

    ForshagaAkademin 2026

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This