– Det er april, og de sociale medier flyder over med fangstrapporter fra hele landet, fortæller Johnny Skovlund. – Derfor var fiskelysten og troen på fangst skruet helt op til den weekend, hvor jeg havde meldt min søn, Sebastian, og hans gode kammerat, Noam, til en online fiskekonkurrence sammen med mig selv.
– Så vi var to 13-årige drenge og en far på fiskeweekend, indlogeret i et gammelt sommerhus (naturligvis uden TV og wifi) tæt på flere gode, fynske fiskepladser. Det lugtede bare så meget af fisk, og på turen fra det jyske til vores fiskebase på Fyn, proklamerede jeg selvsikkert, at jeg troede på mindst fem fisk i nettet. Allerede fredag sidst på dagen rykkede vi ud til et lokalt spot i fjorden, men en kraftig vind gjorde det svært, og i øvrigt var der fredagstræthed over hele linjen, så det var noget med at komme hjem i sommerhuset til sen aftensmad og så ellers komme i køjen, så vi kunne være klar til at give den gas lørdag.
– Med to teenagere, som helst skal ligge og pjatte i sengen til omkring midnat, for derefter at falde i en dyb søvn i en dunst af halvsure tæer og mavegasser, er morgenfiskeri helt udelukket, men på anbefaling fra en lokalkendt fiske-mentor rykkede vi lørdag formiddag tilbage mod Jylland for at fiske ved Hagenør, hvor strøm og vandstand så lovende ud. Det blev dog en total nulbon, og der var ikke skyggen af fisk. På vej tilbage hoppede vi i waders ved Middelfart og fiskede et spot på den side af Lillebælt, men udover tre golfbolde i en tangbusk, fandt vi ikke andet spændende, og kørte lige så tomhændede, som vi kom. Drengene stemte for at prøve fjorden igen, og vi traskede den lange vej ned til vandet. Mens vi riggede stængerne til med lettere endegrej, hørte vi pludselig nogle store plask fra vandet, og ja, der lå så lige en håndfuld sæler og legede eller jagede. To af dem havde taget plads på en stor sten ude i vandet, og de tre andre pløjede rundt omkring. Naturligvis fandt vi heller ingen fisk der, og håbet om en fiskerig weekend synes pludselig meget langt væk.
– Humøret fik dog et løft søndag formiddag, da vi kom til vores udvalgte spot, for der var godt gang i vind og vand, og med raketfart steg drengenes tro på, at nu ville det ske. Nå, vi kastede os ud i det og fiskede løs, og fiskede løs, og fiskede løs, men ingenting skete. Der var store plamager af tang, der var vind og godt gang i vandet, men fisk kunne vi ikke finde. Nu var desperationen efterhånden så stor, at jeg stillede drengene i udsigt, at hvis vi ikke fandt bare en enkelt fisk, så kørtr vi altså til Gotland næste gang, for det måtte altså være bedre end Fyn. Og den var de ikke overraskende helt med på.
– Sidste chance hele den weekend blev at gå den lange tur om i noget mere roligt fjordvand i håbet om i det mindste bare et hug. Indtil nu havde vi INTET mærket hele weekenden, og al snak om præmiefisk var forlængst pakket dybt ned i grejæsken. Men godt – fjorden skulle da have et skud, men vi var ikke alene. Faktisk slet ikke alene, for vi kunne se fire andre fiskere, så mens vi holdt en tiltrængt pause, blev det overvejet, om det overhovedet var forsøget værd. Heldigvis var to af de andre fiskere på vej hjemad, og det viste sig at være to tyske lystfiskere, som stoppede op for at snakke lidt. De havde fanget nogle stykker på de timer, de har været i fjorden. Okay, så var der altså fisk, og da de samtidig fortalte, at der var et stræk på måske 500 meter, som de ikke havde fisket, var vi klar til at bruge vores sidste fisketid den weekend lige præcis der.
PR – og første havørred på kysten over målet til Noam på 13 år – en flot fisk på 51 cm. Øverst Johnny, Sebastian og Noam med deres fine fisk fra fjorden.
– Bevæbnet med lette agn i forskellige farver, bevægede vi os afsted i vandet. Det første stykke holdt meget sandbund, og det kunne være lidt svært at nå ud til tangområderne, så jeg foreslog Sebastian, om vi måske bare skulle gå ind på stranden og gå nogle hundrede meter længere frem, men nej, “nu fisker vi det her af”. Og tak for det, Sebastian!
– BUM, så kom hugget hos mig, og pludselig var alle mand helt oppe at køre. Den her fisk skulle bare i nettet, og da den kom tættere på, kunne vi godt se, at den havde størrelse. Frygten for at miste fisken blev ikke mindre af, at de to drenge på hver sin side af mig ivrigt stod klar med hver deres net for at lande den. Og ja, i kampens hede røg der et par klare beskeder afsted til dem for at få lidt ro på – beklager, drenge. Men kort efter jublede vi alle tre og uddelte high fives, da den var i nettet. “Wow, det er en Top tre fisk”, lyder det fra en af dem, og med det samme var jeg klar over, at det i hvert fald var en ny PR for mig. Top tre er den nu langt fra, men en kort stund snuste den med sine 61,5 cm til Top 10.
– Utroligt som sådan en fangst kan sparke energien og troen på mere helt op på max niveau, og det stoppede ikke her. Vel 10-15 minutter senere stod Noam pludselig med en stærk fisk på krogen, som tog nogle vilde udløb. Jeg guidede efter bedste evne i forhold til at styre stang og bremse, og med syre i højre arm fik han den trukket hen, hvor Sebastian hjalp sin gode ven med at lande fisken i sit net. Yes, mand! Endnu en stor fisk, og Noams første havørred på kysten over målet. Med sine 51 cm røg den direkte ind på en flot 3. plads i ungdomskonkurrencen. Og der bliver den liggende indtil klokken 16, hvor konkurrencen officielt slutter. Det var en vild uvikling for os, og Noam kunne nu servere hjemmefanget havørred til sin konfirmation om 14 dage.
– Hvis vi var oppe at køre efter den første fisk, så var det intet mod nu. Nu skulle der bare fiskes, og de to trætte teenagere ville overhovedet ingen steder. Udover altså at fiske videre. Men gav det så pote? Ja, det gjorde det! Desværre var det den “forkerte” fisker, som fik dagens sidste fisk, nemlig undertegnede. På trods af, at Sebastian gik 10 meter foran mig og lige havde fisket hen over området. Fisken kæmpede som en gal, tog vilde udløb og sprang fri af vandet, og da vi første gang prøvede at lande den, røg den bare afsted igen og svømmede ind i benet på Sebastian. Til sidst overgav den sig, og vi kunne skrive endnu en fisk på blokken. Det var en stærk 55 cm sag, som røg tilbage i baljen.
Johnny med sin 61,5 centimeters havørred fra den hyggelige weekendtur med drengene.
– Til sidst havde vi ikke mere tid og måtte søge mod sommerhuset igen, som vi desværre ikke havde gjort rent om morgenen, så mens jeg rensede de to fisk og gjorde dem klar til at blive røget, stod drengene for at støvsuge og gøre badeværelset rent. Faktisk en ret okay arbejdsfordeling.
– Men hvad var sår det vigtigste, vi tog med os fra sådan en fantastisk weekend? Selvfølgelig to gange PR og en utrolig flot 3. plads til Noam, men allermest var det glæden ved at fiske sammen på tværs af alder og bare hygge sig derude – både iført waders ude ved fiskepladserne, men også efter endt fiskeri. Og så er der jo lige den vigtige lære, at vedholdenhed betaler sig, når det kommer til havørredfiskeri! Sådan nogen som os med begrænset erfaring og ikke særligt mange fisk på samvittigheden kan levet MEGET længe på sådan en weekend. Og at gå derude og høre de to juniorer snakke om, hvad for noget grej de vil købe for deres konfirmationspenge er en ren fornøjelse.
– Nej, vi nåede ikke de 5 fisk den weekend, men vi fik stadig langt mere end, hvad vi drømte om! Og turen til Gotland? Den sætter vi nok på pause lidt endnu, men den kommer på et tidspunkt… Knæk og bræk til alle.
Læs mere om Westin Fiskecup 2025, hvor du kan vinde en W8 stang til 4000 kroner her.
Blandt alle fangstrapporter og artikler der indsendes til fiskogfri.dk i 2025 trækkes der lod om en fed fiskedrømmerejse til Amazonas til en værdi af 40.000 kroner sponsoreret af iFish Travel. Læs mere om fiskedrømmerejsen til Amazonas her.
