– Min gode ven Lasse og jeg var ude fornylig på et spot, hvor vi har fisket før, men mærkede ingenting, fortæller Magnus Petersen. – Alt spillede bare – både bund og vejrforhold, men heldet var desværre ikke med os.
– Vi var så et smut forbi pladsen igen forleden, og der skal jeg love for der skete noget! Jeg fik nemlig denne super flotte ørred på 59 cm og 2 kg ligeud, hvilket var en ny PR for mig. Vi var alle helt oppe og køre, og jeg fik endda en lille tåre i øjnene fordi jeg havde fået så stor en fisk. Der var heller ingen tvivl om, at det var en fisk med lidt størrelse på, for det ikke hver gang, at man får en på krogen, der laver så vilde og hårde udløb: Men – det skal også siges, at jeg kun har fisket siden januar.
– På turen skulle vi overnatte ude på en ø i shelter, og her fik vi lavet os en fin mellemstørrelse ørred på omkring de 45 cm over bål. Så alt i alt var det en helt igennem fantastisk tur med utrolig godt selskab. Havørrederne blev fanget med Westin W3 stang, landet i et i Westin net, den huggede på Westin Sandy Inline, og jeg havde en Westin kasket på toppen af det fiskeglade hoved, så det er jo pænt oplagt at deltage i Westin Cup, slutter han.
Du kan også selv deltage i Westin Cup 2025 – læs mere her.
Endvidere trækkes der i 2026 lod om den vildeste fiskerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel. Deltagerne i lodtrækningen er alle, der indsender fangstrapporter eller artikler i 2025 – og jo flere gode rapporter du indsender, desto flere ”lod” har du i hatten.










