Westin har netop ansat deres svenske sælger gennem mange år – Daniel Nilsson – som Marketing & Content Specialist. Daniel vil komme til at repræsentere Westin ude ved vandene – og bliver dermed fuldtids professionel lystfisker.

Westin er i frontlinjen internationalt, når det gælder innovation og fremstilling af velfangende fiskegrej – et DNA, der deles af Daniel. – Det er en stor ære for mig og en gammel drøm, der er gået i opfyldelse for mig, nu hvor jeg er blevet fuldtids professionel proangler for Westin, siger han.

– Vores ambassadører har fået en større og større rolle i promoveringen af Westin grej, fortæller Andreas Aggerlund, der er marketing manager hos den succesfulde danske producent af fiskegrej. Både influencers, proanglers og konkurrencefiskere spiller en større og større rolle for vores internationale succes – og vores team af erfarne testfiskere er helt klart blandt de bedste i Europa. Daniel er velkendt og respekteret i hele Europa – blandt andet for hans deltagelse i online konkurrencerne PikeFight, PerchFight og PredatorFight.

– Daniel vil naturligvis fortsætte dette arbejde, men vil også repræsentere Westin ved en lang række andre fiskeevents rundt omkring i Europa, supplerer Westins direktør Thomas Petersen Eldor, der glæder sig til de kommende år med Daniel som repræsentant for Westin ude ved vandene.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This