I går var årets korteste dag, så hvad kunne være mere oplagt end at fejre lysets komme med en go´ sandart fra kajakken.
– Som altid, når jeg ikke har været ude et stykke tid, går der altid lige lidt tid med at få alle brikkerne til at falde på plads – blandt andet den nye placering af min dobbelte blackbox kassette til mit LiveScope, nu hvor jeg har fået monteret pedalskinner til fjernstyringen af min Force Current kajakelmotor. De tager nemlig – selvom pedalerne og motoren ikke er monteret – en anelse af den dæksplads, der før husede min blackbox. Det kom – efter lidt mingleri – selvfølgelig til at passe helt perfekt med kassetten hængende ud over rælingen i H-railet, så der nu bliver bedre fodplads på det snævre kajakdæk.
– På den første del af turen så jeg mod forventning meget få fisk, og inden længe havde jeg følelsen af, at det snart var ved at blive mørkt, hvilket jo egentlig ikke er så underligt, når det lige nu – pr definition – nærmest er mørkt, før det er ved at blive lyst… Men ganske som det næsten altid er om vinteren, så havde sandarterne – også i går – en stærkt forudsigelig hugperiode fra cirka to timer, inden det bliver mørkt – indtil det er kulsort.
– Over 4,2 meters dybde spottede jeg pludselig en fin fisk to meter nede, som stod helt perfekt i silhuet og med hovedet vendende direkte mod transduceren. Eller sagt på en anden måde – en fisk der var lige til højrebenet på vertikalstangen. Jeg fik hurtigt drejet kajakken, så den fik den rette vinkel i forhold til afdriften. Agnen blev sænket ned i halvanden meters dybde, og da jeg drev ind over fisken, sænkede jeg den lige en anelse, indtil fisken reagerede. Langsomt steg den til agnen og stoppede 3 cm fra enden af den. Så var der kun et at gøre – at køre super langsomt op på Viento-tangenten.
– Fisken fulgte uendelig langsomt med hele vejen op, og idet jeg ud af øjenkrogen anede min solid-ring til forfanget i overfladen, mærkede jeg et stille puf til agnen blot 40 cm under bølgerne – direkte under stangspidsen.
– Modhug og fast fisk. Bremsen stod stenhårdt, så stangen fleksede virkelig godt igennem på den korte line ned til fisken. Jeg løsnede hurtigt bremsen en smule for ikke at overbelaste de sylespidse små 10´er trekroge, jeg bruger. Som det også var tydeligt på skærmen, var det let at mærke, at det var en fin sandart, og efter lidt tovtrækkeri samt et par mindre udløb ind under båden, kunne jeg lande den smukke fisk, som du ser ovenfor – blot halvanden time inden starten på årets længste nat. Den huggede på en ny og spændende teknik, som du snart vil kunne se mere til på Fisk & Fris YouTube.
– Jeg skulle tidligt hjem til adventshalløj med familien, så efter en kort afsøgning i området – uden store fisk på skærmen, vendte jeg snuden mod land, efter en dejlig, men kort dag på vandet. Hvor er det en fantastisk følelse, at vi nu for hver eneste dag der går, får mere og mere lys at fiske i. Hvem ved? Det er jo lige før, at det snart er realistisk med en fyraftenstur i dagslys – næsten. I hvert fald en kort en af slagsen.
Vi ses derude – Jens Bursell
Se hvordan du vertikalfisker og livecaster med softbait fra kajak efter sandart i denne video på Fisk & Fris YouTube.
