Hvert år undersøger DTU Aqua mange af landets vandløb for at følge udviklingen i de naturlige ørredbestande. De seneste undersøgelser er positive og viser, at der er fremgang de steder, hvor man aktivt har gjort en indsats for at genskabe større ørredbestande. Her får du en opsummering af rapporten og et par resultater fra nogle af de vandløb, der er blevet undersøgt.

Tekst og foto: Finn Sivebæk, DTU Aqua og Morten Svarer

Halvårs ørreder, som denne, er dem som man kigger efter når man vurderer om bestandene er selvreproducerende.

Halvårs ørreder, som denne, er dem som man kigger efter når man vurderer om bestandene er selvreproducerende.

ØRREDEN er en god miljøindikator. En god naturlig produktion af ørredyngel fra gydning viser nemlig, at vandløbene er i en god økologisk balance og skaber mulighed for, at der på sigt kan komme en bestand af større fisk. Derfor er fremgangen i de naturlige bestande noget som ikke kun lystfiskerne, men også folk med generel interesse for miljøet er særligt glade for.

Rørlagte vandløb kan virke som spærringer og den rørlagte strækning er aldrig egnet som gyde- og opvæsktområde.

Rørlagte vandløb kan virke som spærringer og den rørlagte strækning er aldrig egnet som gyde- og opvæsktområde.

I efteråret 2010 udførte DTU Aqua en stor undersøgelse, som omfattede flere hundrede bække og åer rundt om i landet på 594 lokaliteter. Undersøgelsen brugte bl.a. elektrofiskeri således, at man kan vurdere tæthed og aldersfordeling af ørredbestandene, på de undersøgte strækninger. Resultaterne viser, at der generelt blev fundet en fremgang i tætheden af naturlig produceret ørredyngel.

Fremgangen i bestandene skyldes primært, at vandkvaliteten er blevet bedre samt at både lystfiskere, kommuner og Naturstyrelsen er godt i gang med at forbedre vandløbenes tilstand, bl.a. ved at restaurere vandløb og derved genskabe forhold, så bestandene bliver selvreproducerende. Det skal dog nævnes, at der fortsat er behov for en miljøindsats i mange vandløb, hvor bestandene er unaturligt små pga. menneskelig påvirkning. Men det positive er, at vi rent praktisk ved, hvordan det skal gøres, og at resultaterne viser tydeligt, at det nytter noget at gøre en indsats.

Naturlig grødepuder af vandstjerne bidrager til levesteder for fisk og smådyr.

Naturlig grødepuder af vandstjerne bidrager til levesteder for fisk og smådyr.

VANDLØBENE PÅ ALS har igennem en årrække fået tilført gydegrus og skjulesten for ørreder og andre fisk, og der er skabt forbedrede levebetingelser ved, at nogle af de rørlagte strækninger er blevet fri­lagt. Der er således udlagt mange tons gydegrus og skabt bedre passage til fiskenes gyde- og opvækstområder. Resultatet er klart, idet den seneste undersøgelse har vist, at den naturlige tæthed af ørredyngel er langt højere end i 1996. Ligeledes er tætheden af de større ørreder også øget. På Als fandt man naturlig produceret ørredyngel på 85% af de befiskede stationer, hvor der tidligere kun blev fundet ørredyngel på 28% af stationerne. Denne fremgang i bestandene er altså opnået ved, at man lokalt har forbedret levebetingelserne for fiskebestandene.

I ROHDEN OG ØRUM Å SYSTEMET, som løber ud i nordsiden af Vejle Fjord, er bestanden af naturlig produceret ørredyngel ligeledes øget. Her er yngeltætheden øget fra gennemsnitlig 24 stk. til 45 stk. pr 100 m2. Dette er sket i perioden 1998 til 2010. I systemet er der stadig steder, hvor fisk har problemer med at passere vejunderføringer og opstemninger. Vandsystemet har derfor potentiale til at blive endnu bedre, såfremt man fjerner disse barrierer.

 

Foreninger er i stigende grad engageret med at udlægge gydegrus og resultatet er større ørredbestande.

Foreninger er i stigende grad engageret med at udlægge gydegrus og resultatet er større ørredbestande.

I GUDENÅEN og dens tilløb fra Mossø til Tange Sø har ørredbestandene ikke ændret sig væsentligt i forhold til forrige undersøgelser. Der forekommer høje tætheder i nogle vandløb med den gennemsnitlige tæthed på halvårs ørred på kun ca. 1 ørred pr 100 m2, hvilket er særdeles ringe. Både i tilløbene, men også i hovedløbet skaber opstemningerne, herunder især Tangeværket, problemer for fiskenes frie vandringer mellem gyde- og opvækstområderne, og det påvirker arterne negativt herunder laks, helt, havørred, søørred og ål

I rapporten, som beskriver forholdene i vandløbene opstrøms Tange Sø, kan man se, at der stadig er en lille bestand af almindelig smerling i Gjern Å-systemet. Smerlingen er rødlistet, idet arten er klassificeret som akut truet, og her bør man foretage alle de nødvendige tiltag for at bevare bestanden

Finn Sivebæk holder hvert år kurser i vandløbsrestaurering og her fortæller han kursisterne om udlægning af gydegrus.

Finn Sivebæk holder hvert år kurser i vandløbsrestaurering og her fortæller han kursisterne om udlægning af gydegrus.

Nedstrøms Tange Sø i tilløbene til Gudenåen fra Tange Sø til Randers ses der en firedobling af tætheden af halvårs ørreder fra 7 stk. til 29 stk. pr 100 m2. Denne firedobling er resultatet af flere tiltag, hvor udlægning af gydegrus er en af de væsentlige faktorer. Der blev fundet små bestande af naturligt produceret lakseyngel i flere af de små tilløb, som ligger nedstrøms opstemningen ved Tange Sø.

PÅ LOLLAND, FALSTER OG MØN er der nu sket en mangedobling af vandløbsstrækninger, der er egnet som levested for ørred. Dette skyldes hovedsageligt de restaureringsarbejder, som er foretaget af det tidligere Storstrøms Amt og de efterfølgende Guldborgsund og Vordingborg kommuner. På Møn er der i de senere år, ved et samarbejde mellem kommune, miljøinteresserede, lodsejere og sportsfiskere, restaureret fem vandløb. Samtidig er der projekteret nye arbejder. Dette gælder til dels også for Falster, mens der på Lolland fortsat er et stort arbejde at tage fat på

På bl.a. Møn har kommunerne og Amtet gjort et stort stykke restaurerings arbejde som tydeligvis bærer frugt.

På bl.a. Møn har kommunerne og Amtet gjort et stort stykke restaurerings arbejde som tydeligvis bærer frugt.

I de mindre vandsystemer fra Sandbjerg Vig til Kalø Vig, i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig, er der i de nye undersøgelser en svag fremgang at se fra 2003 til 2010. Ørredtætheden for yngel er steget fra gennemsnitlig 45 stk. til 56 stk. pr. 100 m2. Da der er fundet ørred på flere stationer end tidligere, er den samlede ørredtæthed vokset.

DEN POSITIV UDVIKLING i bestandene kræver dog endnu mere handling. Der er i alle undersøgte vandsystemer fundet fremgang i bestandene. Nogle strækninger, hvor miljøtilstanden tidligere var kraftigt forringet af menneskelig påvirkning, er nu bragt i en så god tilstand, at de kan fungere som et naturligt levested for ørred og mange andre fiskearter. Flere lokaliteter end tidligere er nu fundet egnet som levested for ørred, så undersøgelserne tager længere tid. I realiteten betyder det flere målestationer, og flere fisk på den enkelte station. Derfor er DTU Aqua’s undersøgelsesprogram sam­let set blevet mere omfattende.

Godt vandmiljø er vigtigt for insektlivet og dermed også for ørredens fødegrundlag.

Godt vandmiljø er vigtigt for insektlivet og dermed også for ørredens fødegrundlag.

KONKLUSIONEN på baggrund af de 594 besøgte lokaliteter er, at der stadig skal gøres en kæmpe indsats, hvis man ønsker, at bestandene skal blive større samtidig med, at de på sigt skal kunne klare sig uden udsætninger. Nogle af de forhold, som oftest begrænser bestandene er spærringer og mangel på egnede gyde- og opvækstområder. På rørlagte strækninger er der hverken gyde- eller opvækstområde, og i nogle tilfælde kan fisk ikke passere rørlagte stræk­ninger. Dermed kan rørlagte strækninger have stor negativ effekt på dyre- og plantelivet i vandløbene. De statslige vandplaner omfatter derfor også indsats­krav om genåbning af ca. en tredjedel af de ca. 3.000 kilometer rørlagte vandløb, som findes stort set overalt i det danske landskab. En åbning af rørlagte vandløb bidrager på alle måder til en bedre natur, herunder også bedre levesteder for fisk og smådyr.

TILTAG som har vist sig at have en meget stor positiv effekt på naturlige ørredbestande er, når man fjerner opstemninger. De bedste resultater opnås, når spærringerne fjernes helt, og derved giver mulighed for at genskabe det oprindelige fald-, bund- og strømforhold inkl. gydemuligheder og fuldstændig fri op- og nedstrøms passage.

Udsætningsplaner

Hvert år undersøger DTU Aqua ørredbestandene og den naturlige produktion af ørredyngel fra gydning i udvalgte vandsystemer. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med de lokale lystfiskerforeninger og kommuner. De samme vandløb bliver undersøgt hvert ca. 6-8 år for, at man kan følge, hvordan bestandene udvikler sig. Resultaterne bliver beskrevet i udsætningsplanerne. Udsætningsplaner­ne beskriver både, hvor der kan være behov for udsætning samt, hvilke tiltag man kan foretage med henblik på at skabe bedre levebetingelser – herunder egnede gyde- og opvækstområder for ørred.

Tætheden af halvårs ørredyngel er beregnet som mediangennemsnit. En tæthed på 75 stk. halvårs ørreder pr 100 m2, vurderes som en optimal tæthed.

Information om hvordan man genskaber større ørredbestande, finder du på www.fiskepleje.dk.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

LYSTFISKERFORENINGER, der gerne vil gøre noget for at genskabe ørredbestande, kan få penge fra fisketegnsmidlerne til udlægning af gydegrus. Foreninger og lodsejere kan få gratis rådgivning af fiskeplejekonsulenterne. På www.fiskepleje.dk kan du få flere oplysninger om ordningen. Den seneste undersøgelse viste, at det fortsat er et generelt problem, idet gydeområderne bliver tilsandet pga. mangel på dyrkningsfrie bræmmer, sandflugt på bare marker og dårlige vandingssteder for kreaturer.

Det kan undre, at man stadig ser hårdhændet vedligeholdelse. Dette bidrager desværre til en øget sandvandring og dårlige levesteder for både fisk og smådyr

Der er talrige spærringer rundt om i vandløbene, både ved dambrug, vandkraftsøer og vandmøller. Alle har en stor og negativ effekt på fiskebestandene. En konsekvens af opstemningerne er store tab eller forsinkelser af vandrefisk, når fx laks, ørred og ål forsøger at finde vej gennem de tilknyttede søer eller opstuvnings­zoner. Det vurderes, at ørredbestandene i en del af de store vandløb kunne flerdobles, såfremt opstemningerne og de tilhørende opstuvningszoner i hovedløbene bliver fjernet.

Vi har stadig lang vej inden bestandene af både ørred og laks er selvreproducerende. Fortsætter den positive udvikling, som er fundet ved disse undersøgelser, kan vi bevare håbet om at flere og flere vandløb får større og stærkere bestande, men det kræver fortsat en aktiv indsats.

Ørredrapporter

På www.fiskepleje.dk kan rapporterne kan frit downloades

Der er nye rapporter om ørredbestanden i: Alsiske vandløb Ørum/Rohden Å (Vejle Fjord) Gudenåen med tilløb fra Mossø til Tange Sø Gudenåen nedstrøms Tange Sø til Randers Lolland, Falster og Møn Mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt)

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This