– Min kammerat Jakob og jeg havde aftalt en tur til samme sted, som jeg var sidste weekend, fortæller Mads Davidsen fra Savage Gears Pro Team. – Mit vækkeur ringede derfor klokken 04.00, da vi havde et par timers kørsel til søen. Vi var ved vandet omkring klokken 07.30, hvor vi begyndte fiskeriet.
– Jakob startede med en Savage Gear Whitefish i de kradse farver, da jeg havde fanget på den weekenden forinden. Jeg selv startede med de mere naturlige farver, og det viste sig også at være det rigtige valg, for efter cirka halvanden times fiskeri fik jeg dagens første fisk på land – og sikke en fisk! Den var 107 cm og 10,05 kg, så nu var turen for mit vedkommende reddet. Kort efter fik Jakob en mindre fisk på land også, så nu var vi begge i gang. Mens han stod og fightede den, fik jeg også hug, og det var en flot fisk på 99 cm. Herefter døde pladsen lidt ud, så vi skiftede plads.
– På det nye sted havde vi heller ikke fisket længe, før Jakob igen fik en super flot fisk på 94 cm, men så blev fiskeriet lidt stille igen. Først en time senere fik jeg fisk på igen, og det var igen en rigtig tung fisk på 110 cm, som ramte nøjagtig 10 kg på vægten. Hold da op – det var jo ret vildt, synes jeg godt nok. Men – for at det ikke skulle være nok, så fik jeg kort tid efter endnu en fin fisk på 104 cm og lige under 8 kg: Whitefish´en på 27 cm har efterhånden vist, hvad den kan.
– Herefter gik der et par timer uden det mindste tegn på liv, så vi skiftede lidt pladser og endelig fandt vi et sted, hvor der var en fisk, og den var til Jakob. Det var dejligt, at der endelig skete lidt igen. Det var dog kun den ene fisk, som var på finnerne, så vi skiftede igen plads. Tiden var ved at være knap, og dagens lys var så småt begyndt at forsvinde, da jeg fik endnu et godt hug. Igen sad der endnu en stor og tung fisk på Whitfish´en. Til sidst fik vi den i nettet, men hov – hvad er nu det? Vi kunne se, at det var samme fisk som jeg havde fanget tidligere på dagen nemlig den på 110 cm og 10 kg, så vi behøvede ikke engang at måle og veje fisken. En sjov hændelse, som viser, at hvis man ellers håndterer fiskene rigtigt, så virker catch and release efter hensigten.
– Da vi havde sat den fine fisk ud igen, pakkede vi sammen og kørte mod det nordjyske igen. Det var en tur så mættet af gode oplevelser, at vi lige også måtte en tur omkring pizzaria´et på vejen hjem, slutter han.
Du kan følge Mads på Facebook og instragram.

Mads Davidsen med en af sine flotte 10-kilos gedder taget på Savage Gears Whitefish Shad.

Hele tre gedder over de ti kilo fangede Mads Davidsen på turen her i weekenden. Alle fisk blev taget på Savage Gears Whitefish Shad.