COSTA RICA: DRØMMEFISKERI PÅ DRAKE BAY
Jørgen Harreby med sin flotte roosterfish fra Drake Bay i Costa Rica.
Vil du have flex på klingen og sol på panden, så er Costa Rica et godt bud på en god fiskeferie med masser af sveddryppende action.
AF JØRGEN HARREBY, TEAM DAIWA
En håndfuld store papegøjer krydser himlen over os til lyden af brøleaber, der råber af hinanden ikke så langt væk. Man kunne tro, at vi stod midt i junglen et sted, men vi sidder faktisk en tidlig morgen foran vores hotel og gør klar til dagens fiskeri. Vi er ved Drake Bay i Costa Rica – et område der byder på noget meget alsidigt og spændende fiskeri. Temperaturen er allerede nær de 30 grader, og det er med at dække sig godt til med tøj og høj solfaktor, før man begiver sig ud på eventyret til havs.
Der skal godt grej til at styre de stærke tropiske hurtigsvømmere som fx rooster fish, cubera snappers og yellowfin tun. Her kan du se Jørgens favoritgrej, som bl.a. består af et Caldia 8000 SW fastspolehjul, en Saltist popperstang – samt Lazy Jerks – alle fra Daiwa.
Undervejs på turen havde vi nogle fantastiske oplevelser ude på vandet – her får de et udpluk at de allerstørste oplevelser:
Hårdtfightende roosterfish giver kamp til stregen
Den primære sportsfisk i dette område er uden tvivl rooster fish´en, og der er masser af dem – også i den helt store størrelse. De kan fanges på både spinne- og popperfiskeri, men den mest effektive metode er helt sikkert fiskeri med agn. Hen over ugen viste der sig også et tydeligt billede af, at de store roosters ville have store agn. Hvor vi i starten af ugen startede med små agn og fangede roosters omkring 10 kg, så sluttede vi af med roosters på 20-30 kg sidst på ugen, hvor vi brugte agn over 1 kg. Den absolut bedste agn var bonitoer på 1-1½ kg, helst levende, men som død agn fungerede de også fint.
Vi trækker stille og roligt rundt med disse agn ud for klipper samt rev langs kysten, og alt kan ske på disse pladser… Det er sidst på turen. Faktisk er der kun en time eller to tilbage, og det er endnu ikke lykkedes mig at lande en rooster. Bonitoen på min løslinefiskede krog er for længst død, så da jeg mærker et hårdt ryk i linen, slipper jeg den med det samme, og lader linen løbe af. Den får lidt ekstra tid, før jeg slår bøjlen over og strammer linen op, da agnen er på den gode side af kiloet. Stangen bukker godt sammen, og fisken kvitterer med heftige ryst med hovedet. Der går lidt, før det går op for fisken, at den er kroget, men så tager fanden ved den, og den spurter ind mod klipperne, mens stangen er bukket helt i bund og linen sprøjter af Caldia´en. Bremsen får et ekstra drej, men fisken nærmer sig alligevel hastigt de skarpe skær. Bom – slap line, et højt skrig af ærgrelse, mens jeg hastigt spoler linen ind… 10 meter, 20 meter kommer ind, men efter 30-40 meter får jeg pludselig kontakt med fisken igen, mens den spurter lige imod båden.
Heldigvis får jeg kontrol over den, og den fighter nu tungt med korte udløb, som bremsen klarer uden problemer. Nogle minutter senere kan dæksdrengen forsigtigt håndlande en rigtig fin rooster, som skipper anslår til omkring 22 kg. Det er en klar drømmefisk for mig, som efter et par hurtige billeder, igen får sin frihed. Endnu et hak på listen over ønskefisk på turen kan sættes. En liste der i øvrigt næsten var helt afkrydset til sidst.
Bjarne med en perfekt cubera snapper på cirka 40 kilo.
En flot cubera snapper
Det bliver Bjarne, der får turens nok største cubera, som vi vurderer til omkring 40 kg. Det er lidt overaskende for os, at der kan dyrkes et fantastisk målrettet fiskeri efter cubera snappers i Drake Bay. Vi var selvfølgelig klar over, at der jævnligt blev taget fine cuberas under roosterfiskeriet, men her var det jo nærmest en sidegevinst.
Et stykke til havs kender vores skippere en grund, hvor der er cirka 40 meter på toppen, og her bor der mange og store cuberas – sammen med mange andre spændende arter. Teknikken er meget som ved fiskeriet efter roosters. En hidsig bonito omkring et kilo får en cirkelkrog i næbbet, og så snart den rammer vandet, spurter den mod bunden, som om at vi var det farligste i verden. Cirka 30 meter nede sætter man så fingeren på spolen, og bonitoen befinder sig nu i et område der er langt farligere end oppe i båden.
Ofte går der så kun ganske kort tid, før en rovfisk har fået interesse for den paniske bonito, og et hårdt ryk i stangen signalerer, at nu er der bid. Så er det bare at give line i 5-10 sekunder og stramme linen op, så cirkelkrogen sætter sig. Eller sådan skulle det være på papiret, men ofte ender man med at kunne hive et hoved eller en totalt flænset bonito op. Jeg er sikker på, at man ville kunne kroge langt flere fisk, hvis man brugte et lidt mere avanceret krogsæt, end en cirkelkrog i snuden. Men da vi genudsætter så meget vi kan, ud over en enkelt fisk til aftensmaden, så er fiskens overlevelseschancer det vigtigste. Således ender man også ofte med at fiske efter agn i rimelig lang tid, mens selve fiskeriet med dem går langt hurtigere.
Fiskeriet på denne grund er vildt spændende, og ud over cuberas op til ca 40 kg, så har vi kontakter med sailfish, mahi mahi, bullshark, amberjack, og faktisk sidder en af fiskerne på vores makkerbåd med en marlin på krogen i tre timer på denne plads. Desværre knækker linen til sidst efter, at marlinen har stået 10 meter under båden i en times tid. De kan simpelthen ikke presse den de sidste meter op. Skipperen vurderer den til omkring 150 kg.
Yellowfin tun kæmper virkelig godt, så hvis Jørgen ser lidt svedig ud – så ved du hvorfor.
Hårde hug fra yellowfin tun
Yellowfin tun kæmper som sindsyge, og glæden er stor, når den er sikkert ombord. Offshorefiskeri er også muligt, i det kanten af kontinentalsoklen ligger forholdsvis tæt på land her. Faktisk er der blot en lille times sejlads, før man er ude over dybet. Vi bruger kun en enkelt dag på dette fiskeri, men bliver til gengæld belønnet med noget virkelig heftigt fiskeri efter yellowfin tun.
Store stimer af tun jager fødefisk sammen med delfinerne, og får man placeret sin båd rigtigt i forhold til de jagende fisk, så er chancerne gode for et hug. Selv får jeg en enkelt yellowfin på cirka 30 kg, og jeg må sige, at jeg er overasket over, hvor hårdt de fighter. Først tager de lange seje udløb og slutter så af med at stille sig under båden, hvorefter det kræver blod, sved og tårer for hver millimeter den skal op. Ud over yellowfins, så skulle der være super fiskeri efter sailfish og mahi mahi dernede, men der er hovedsagelig tidligere på sæsonen. Generelt set er fiskeriet i Drake Bay utrolig alsidigt, og på vores tur er vi i kontakt med et væld af forskellige arter. Og når man får hug, så ved man aldrig, hvad der er i den anden ende. Det gør fiskeriet både spændende og sjovt, men også til tider frustrerende. Som fx hvis en stime barracudaer har indtaget det skær, man gerne vil fiske på, og de når at klippe forfanget og rende med de bonitoer, man har brugt lang tid på at fange.
Generelt set så hersker jungleloven virkelig her: Spis eller bliv spist, og uanset hvor “bad ass” du er, så er der altid nogen der er værre. Således fanger vi cuberas omkring de 20 kg. som har store friske bidsår. Jeg prøver også selv, at en fight med en større bonito, som tager lange udløb, pludselig bliver afbrudt af en serie hårde rusk. Så er fighten slut, og jeg kan hive en fin bonito op, der er bidt halvt over.
Bonitos som denne er en perfekt agn til stort set alle større tropiske saltvandsfisk med tænder.
Fiskegrej til tropernes hurtigsvømmere
Alle fisk bliver betragtet som mad ved de mindste svaghedstegn. Vi havde før turen en forventning om, at der skulle kastefiskes en del med poppers og stickbaits, men på trods af at der næsten altid var en, der kastede, mens to fiskede med agn, så var resultaterne rimelig begrænsede. Vi havde masser af følgere og forsigtige nap, men de var ikke meget for virkelig at gå til stålet. Af denne årsag var de stænger og hjul, vi havde med, nogen der var tilpasset dette fiskeri, og de virkede også rigtig fint til agnfiskeriet. Selv fiskede jeg med Daiwa Caldia 8000 SW på en Saltist popperstang, og det virkede helt perfekt. Dog kunne jeg godt have brugt en kortere stang med mere ryggrad til de der yellowfins, men det må blive næste gang. De agn vi havde lidt succes med under kastefiskeri var noget mindre end det mange kender fra fiskeriet efter GT og lignende. Således blev der fisket med poppere, stickbaits og jerkbaits i størrelses ordenen 50-100 gram. Faktisk havde vi rigtig god aktivitet på jerkbaits, som vi kender dem fra det danske geddefisker. Specielt var custommalede Lazy Jerks med holografisk folie og hidsige farver virkelig giftige.
En ting er sikkert, og det er, at drømmen om at komme tilbage til Drake Bay og fiske lever i bedste velgående. Både for at høste gevinsten af den erfaring man har fået på denne tur, men også fordi der var så meget, som vi ikke nåede at prøve. Eksempelvis fisker de lokale snooks direkte fra den strand, hvor vi blev samlet op hver morgen. Det kunne da være vildt sjov lige, at nappe en aften eller morgentur efter dem. Samtidig er området bare utroligt flot, og selvom der er en del turister, så er der stadig tale om grusveje og lave bebyggelser, hvilket virkelig giver en behagelig og lokal følelse.
