EN STRIBE FLOTTE GEDDER PÅ SOFTBAITS

– Vinteren er for alvor ved at være en realitet, og for mit vedkommende betyder det, at jagten på de helt store gedder er gået ind, lyder det fra Mads Davidsen, der er prostaffer for Savage Gear. – Forleden havde jeg aftalt med Danny Vitting, at han skulle tage turen fra Fyn og hjem til mig i tre dage.

– På førstedagen ringede vækkeuret temmelig tidligt, da vi skulle køre et godt stykke for at komme til den sø, som vi havde planlagt at fiske i. Vi startede fiskeriet omkring solopgang og fik hurtigt en mindre gedde hver samt et par kontakter, men mere skete der ikke den dag.

– Andendagen startede med, at vækkeuret igen ringede tidligt, men denne gang havde vi valgt en anden sø i håbet om, at fiskene ville være mere hugvillige – og dét må man sige, at de var. Søen var ganske dyb, og ret hurtigt fik jeg dagens første gedde: en superflot fisk på 98 cm, som jeg vil skyde til omkring 7,5 kg – en dejlig, tyk gedde. Kort efter fik Danny sin første fisk for dagen, og vi fik også et par mindre gedder mere.

– Fiskeriet døde dog ud, og efter et par timer skiftede vi plads til et område med et lavvandsplateau, så vi havde nogle gode stejle skrænter rundt om det at fiske på. Der skete ikke noget den første times tid, men pludselig fik Danny en superflot fisk på 94 cm – endnu en tyk gedde, som formentlig var tæt på 7 kg. Mens han var i gang med at afkroge den, lagde jeg et kast samme sted, og med det samme huggede endnu en fin fisk, lidt mindre, omkring 85 cm.

– Min første fisk havde jeg fanget på en Savage Gear LT Whitefish, og de andre kom på en sort/rød Whitefish Shad i 23 cm. Jeg skiftede lidt rundt mellem forskellige agn uden held, før jeg igen satte LT Whitefish’en på. Helt ude i kastet fik jeg et solidt hug. Jeg kunne med det samme mærke, at det var en tung fisk, og råbte til Danny, at han skulle komme med nettet. Fisken kom til overfladen 7–8 meter foran os, dykkede igen og tog nogle gode udløb. Til sidst fik jeg presset den ind, og Danny lavede en perfekt landing i første forsøg. Sikke en flot fisk! Den målte 107 cm og vejede 10,4 kg – en helt igennem smuk og massiv gedde. Efter nogle billeder fik den naturligvis friheden igen.

 

Danny Vitting med sin største fisk fra turen. Øverst Mads Davidsen med sin flotte 10-kilos gedde, der huggede på en LT Whitefish.

Danny Vitting med sin største fisk fra turen. Øverst Mads Davidsen med sin flotte 10-kilos gedde, der huggede på en LT Whitefish.

 

– Fiskeriet døde fuldstændig i det område, så vi gik tilbage til startpladsen, som nu havde fået ro i nogle timer. Det gav pote. Efter en times tid fik jeg endnu et godt hug, denne gang på min 23 cm sort/røde Whitefish Shad. Det var endnu en tyk fisk på 97 cm – og det blev dagens sidste, men bestemt en godkendt dag! Vi kørte hjem, lavede en omgang kyllingeburgere og gik tidligt til køjs – klar til endnu en dag.

– Den sidste dag stod vi igen tidligt op og kørte til samme vand som dagen før. Termometeret i bilen viste –6 grader, og der lå tæt tåge, så vi frygtede is på søen. Da vi kom frem, var tågen lettet, men omkring 75% af søen var dækket af et tyndt islag. Det gjorde fiskeriet sværere, men vi gav ikke op. Ret hurtigt fik jeg de første par fisk – mindre gedder omkring 75 cm – hvilket dog viste, at de stadig tog føde – trods kulden. Efter et par timer uden hug kom et længe ventet stød i stangen, og en super smuk fisk på omkring 85 cm kom i nettet. Den huggede på en Savage Gear Whitefish Shad i nogle ret kraftige farver.

– Kort efter fik Danny et godt hug. Fisken gik dybt og tungt, så jeg stod klar med nettet. Da den nærmede sig, så vi den kort, før den vendte om og tog et solidt udløb. Danny fik vendt den og lagt pres på – og i første forsøg fik jeg den sikkert i nettet. Endnu en virkelig flot fisk! Den målte 103 cm og vejede 9,2 kg – kæmpe tillykke til Danny. Den blev fanget på en lille 20 cm Whitefish Shad i kradse-farver, fisket langsomt hen over bunden. Det blev dagens sidste fisk, for kort efter lagde en tæt tåge sig over søen, og fiskene lukkede munden fuldstændigt. Men pyt – for sikke nogle fantastiske fisk vi havde fanget de sidste par dage. I kan hoppe ind på min Instagram og tiktok og se flere af fiskene fra vores fiskeri, slutter han.

 

Friluftsland
Hvidovre Sport

NY PR-GEDDE: ET HUG ER OK – NÅR BARE DET ER DET RIGTIGE HUG!

– Jeg har de sidste stykke tid jagtet de helt store gedder, og jeg har også fået en del rigtig gode fisk på land med en flere over de 10 kg det sidste år, fortæller Mads Davidsen fra Savage Gears Proteam. – Det blev så alt sammen toppet på min seneste fisketur.

– Det sidste døgns tid var temperaturen dalet en del – faktisk ned under frysepunktet, men det skulle ikke stoppe mig, for jeg havde planlagt en tur til en bestemt sø, hvor jeg ved, at der er flere rigtig store gedder. Da jeg kom til vandet, kunne jeg dog til min ærgrelse se, at det meste af søen var dækket af et helt tyndt lag is.

– Jeg kunne derfor ikke komme til at fiske helt så effektivt, som jeg egentlig gerne ville, men nu havde jeg jo kørt turen, så jeg gik i krig, men intet skete, på trods af at jeg i løbet af dagen havde set en rigtig stor fisk jage flere gange. Først da jeg egentlig var ved og pakke sammen for at gå tilbage til bilen, så jeg den store gedde jage endnu engang. Jeg blev enig med mig selv om, at den måtte få serveret det største jeg havde i kassen, og det var en 27 cm Savage Gear Whitefish Shad.

– Den fik nogle kast, og pludselig – i et halvlangt spinstop – fik jeg endelig hugget, som jeg længe har drømt om – nemlig hugget af en fisk, som står stille de første 5 sekunder for derefter tage en godt tungt udløb. Jeg havde ingen mulighed for at vende fisken – i hvert fald ikke i starten, for der var det den, som bestemte. Og – på trods af, at min stang går op til 220 grams kastevægt, så føltes det som om, at det ikke hjalp.

– Gedden lavede flere gange gode tunge udløb, men til sidst fik jeg den i nettet, og i det at den kom i nettet, føltes det som om mine ben forsvandt under mig, for først der gik det op for mig, at jeg for anden gang i år havde slået ny personlig rekord. Jeg blev ramt af fiskefeber, og det var faktisk en dejlig følelse at prøve igen. Jeg fik målt fisken til hele 119 cm, og den trak vægten op på 13,55 kg. Hurtigt fik taget nogle billeder, men det er dog ikke lige nemt og tage gode billeder af en fisk i den størrelse, når man er alene. Det lykkedes dog alligevel, og fisken fik sin frihed. Og det var så beviset på, at ét hug på en hel dag er nok. Mere behøver man ikke, hvis bare, at det er det rigtige hug… 

Mads kan du følge på her.

 

Westin Cup 2026

 

Hvidovre Sport

PR-GEDDE NAKKER WHITEFISH SHAD PÅ KORT SMUTTUR

– Jeg har ligget syg hele ugen med dårlig hals og har været øm i hele kroppen, så jeg var derfor ved og trænge til at få lidt frisk luft, fortæller Mads Davisen. – Jeg ville ud bare en halv time, og allerede efter cirka 15 minutter skete det, som jeg slet ikke havde regnet med…

– Ganske vist ved jeg, at der er et par store gedder i søen, men at det skulle gå så hurtigt… Pludselig fik jeg et godt hug på en 23 cm Whitefish fra Savage Gear, men jeg havde slet ikke opfattet, hvor stor den faktisk var. Med min sygdomsramte hjerne bildte jeg mig ind, at det bare var en 90’er, jeg havde på krogen, så jeg tænkte ikke så meget over det. Efter lidt tid gik det dog op for mig, at den nok var lidt større end først antaget, for den begynde pludselig at tage nogle meget tunge udløb, hvor jeg overhovedet ikke kunne stoppe den.

– Da den havde gjort det nogle gange, kom den mod nettet, men nej. Med ét vendte den rundt og tog et par ture mere. Det var derfor først anden gang, den kom mod nettet, at den kom over net rammen. Først nu gik det op for mig, hvor stor den egentlig var. Jeg fik den målt til 117 cm, men min vægt var desværre løbet tør for strøm. Jeg havde dog heldigvis mit kystnet i bilen med vægt i. Den går dog kun til 10 kg, og den blev trukket lagt hen over det, så jeg har sjusset mig frem til, at den mindst vejer 12,5 kg, hvormed den både har slået min PR i mål og vægt. Så fik jeg da også testet min Savage Gear SG8 Alpha stang godt og grundigt. Alt i alt en super fed tur, og den halve times frisk luft var godkendt.

– Efter et par billeder fik den selvfølgelig sin frihed igen. Hop gerne ind og følg mig på instagram, slutter han.

Læs meget mere om geddefiskeri på artikelarkivet her.

 

ForshagaAkademin 2026
Hvidovre Sport

SMUKKE GEDDER PÅ GUMMI

– Den sidste tid er blevet brugt på jagt efter gedderne, fortæller Kasper Pedersen. Over det sidst stykke tid her i maj er det blevet til flere gode fisk med syv over 90 centimeter og tre over 100 centimeter.

– I går kom endnu en flot gedde forbi måtten efter blot 30 minutters fiskeri. Fisken var 103 centimeter, og den blev taget på en stor Whitefish Shad fra Savage Gear. Det var helt bestemt godkendt tur, selv om vi dog ikke fik flere i tale de næste par timers fiskeri i regnvejret. Men – en god håndfuld aborre fik vi da fundet, slutter han.

Har du selv fået en god fisk, så send meget gerne 10-15 linjer om turen samt et foto – gerne vandret – til jb@fiskogfri.dk eller på sms til 30 70 02 36.

Husk, at vi har masser af gode samt lærerige artikler om alle former for geddefiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.

 

ForshagaAkademin 2026

 

 

Kasper med en af sine lfotte gedder taget på en Whitefish Shad fra Savage Gear.

Kasper med en af sine flotte gedder taget på en Whitefish Shad fra Savage Gear.

 

 

 

 

Hvidovre Sport

UGENS KONKURRENCE: VIND SORTIMENT AF SAVAGE GEAR WHITEFISH SHAD

Er du klar til geddepremieren den 1. maj? Som abonnent på Fisk & Fris YouTube kan du i denne uge vinde et super lækkert sortiment af de nye og super effektive Whitefish Shads fra Savage Gear – der på trods af kort tid i omløb allerede har fanget virkelige mange store gedder rundt omkring i hele Europa. Alt, hvad du skal gøre for at være med i konkurrencen er at svare på følgende spørgsmål: Hvilken dansk prostaffer for Savage Gear har på én tur fanget hele tre 10-kilos gedder på netop de nye Whitefish Shads. Tip: Brug søgefunktionen på fiskogfri.dk øverst til højre og find svaret. Post svaret i en af de facebooktråde på Fisk & Fris facebook, hvor der laves PR for konkurrencen. Hvis du vinder, for du en pb. Vinderen trækkes den 3 maj kl 12.00.

Savage Gear Whitefish Shad er et super attraktivt sofbait med langsomme, rolige bevægelser af den type som storgedder bare elsker. Og – så er den store paddletail forsynet med et yderst lokkende raslestavn, der gør, at baitet kan høres på lang afstand igennem vandet. Læs mere om de lækre softbaits her. De fås i fire størrelser og hele 18 forskellige fede farver.

 

Hvidovre Sport
Hvidovre Sport

NY PR-GEDDE PÅ SG WHITEFISH SHAD

– Grundet travle omstændigheder har der ikke været tid til så meget fiskeri på det seneste, men forleden skulle der tages hul på bylden, fortæller Jakob Kromann Batz. – Og det, der bare skulle have været en lille hurtig hyggetur blev til en uforglemmelig tur, der endte med, at jeg fangede et monster af en gedde:

– Efter et par timers fiskeri, hvor jeg havde fanget seks små geder på omkring 45-50cm, mens min fiskemakker Mads Davidsen, der er prostaff fisker for Savage Gear, havde fanget to okay fisk på omkring 85cm, ville jeg lige prøve Mads nye SavageGear SG6 Alpha stang. Og efter cirka 10 kast hamrede der noget meget, meget stort på den helt nye 20cm Savage Gear 3D Whitefish Shad i farven “Dirty Roach”. Efter en mega fed fight kom der et kæmpe gab til syne fra dybet, og med den størrelse gab var jeg sådan set ikke i tvivl om, at her var potentiale for en ny personlig rekord.

– Vi fik fisken sikkert nettet, og den blev vejet samt målt til 12,85 kg og 112 cm, hvormed det var både ny PR på vægt og længde. Efter vi fik taget nogle hurtige billeder, blev fisken nænsomt genudsat, slutter Jakob alias @ox_predatorfisher.

 

Tradera

 

Hvidovre Sport