GROV JULEGEDDE I MØRKET

– I slutningen af december var jeg lige kommet hjem fra Holland, hvor den stod på fiskeri efter store gedder, fortæller Rasmus Christensen. – Min lillebror Anton og jeg har en tradition, hvor vi fisker sammen julemorgen, inden den står på familetid. I år aftalte vi at tage ud hele natten den 23-24 og få lidt frisk luft, inden den tunge julemad.

– Det var minus 3-4 grader og linen frøs til i hjulet og på stangen. Vi fik dog hurtigt et par fine fisk, men Anton ville have en stor. Vi sorterede meget i fiskene, og ledte efter den helt rigtige. Syv timers fiskeri inde i turen var klokken er tre. Anton tog en lur i stævnen, i det jeg fandt en fin fisk. Lidt søvnig og fornærmet blev han, da jeg vækkede ham for at nette fisken sammen, hvorefter vi hurtigt tog nogle billeder af den 121 cm lange julegedde på 10,9kg.

– Jeg har gennem noget tid nu testet de nye baitcaster hjul fra Westin og selv i den hårde frost kører bremsen stadig silke blødt, hvilket er noget af det, der er aller vigtigst for mig under fighten med de store gedder. Agnen var en TwinTeez i farven pelagic i bass , og fisken blev spottet med Garmins LiveScope, slutter han.

Savner du det store overblik over geddefiskeriets mange facetter, så køb bogen “Geddefeber” signeret her (REKLAME)

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

MAVEFORNEMMELSE GAV STORGEDDE

– Efter en hel dag med en masse opgaver som skulle klares, havde min far hjulpet mig med at bygge om i min båd, for vi skulle lave det sidste klar til vintersæsonen. Sådan lyder det fra Rasmus Christensen. – Klokken blev 21, og jeg mente bestemt, at jeg skulle testsejle i den hårde frost. Man kan jo sove når man bliver gammel…

– Efter en længere køretur kom jeg til vandet og fik brudt isen ved rampen. Jeg kørte hårdt på efter en af de helt store fisk. Klokken 6.30 om morgenen havde fået nogle fine fisk op til 8kg, hvorefter jeg sejlede til havnen og var egentlig færdig for den nat. Pludselig fik jeg en mavefornemmelse og blev nødt til at følge den. Derfor sejlede jeg tværs over søen, hvor jeg egentlig havde været. Min mavefornemmelse svigter dog sjældent og heller ikke denne nat. For præcis på den kant spottede jeg hende på Livescopet. 118cm og hele 14,1kg var den tromle tykke geddemadamme, som huggede på en Westin Twinteez i farven bass orange.

 

Hvidovre Sport

VERDENS VILDESTE SANDARTFISKERE: 38 SANDART OVER 10 KILO

Rasmus Christensen og hans far Casper har de seneste par år fanget opsigtsvækkende mange store sandart – og deres seneste fangst er nok – uden sammenligning – den mest sensationelle fangst af sandart nogensinde gjort i Europa.

– Foråret er i gang, og efter jeg brugte hele februar, marts, april og maj sidste år på at rejse Europe rundt for at finde store fisk skulle frugten af det store arbejde nu for alvor høstes her i år. Ikke mange ture er det blevet til i forhold til sidste år, men de er lagt rigtigt tidsmæssigt og med stor fokus på detaljerne.

– For en uges tid siden gik det nordpå, og vi havde blot én uge, inden vi skulle hjem til Danmark igen. De første fire dage var vejret elendigt, og vi fiskede en smule i nogle meget små søer for at få tiden til at gå. Men så kom vejrskiftet, og vi kunne fiske den sø, som vi havde glædet os til. Vi forventede helt klart store fisk, men at vi skulle ramme den perfekte dag, hvor de var allerstørst på året samtidig med – at vi fangede fange 18 sandarter over 10kg allerede den første dag, gjorde os målløse.

– Vi kunne ikke forstå, hvor alle de store fisk kom fra, men de var der. Og der var mange. På turen brugte vi vores Garmin LVS62 transducer sat i perspective mode til at finde fiskene, og wow et sindsyg effektivt søgeværktøj. Men så skulle fiskene jo også lige lokkes til at hugge, og det er jo det, som er det svære. Vi ramte dog hurtigt teknikken og kørte på: Efter 22 timers fiskeri fordelt på tre dage havde vi i fællesskab landet 38 sandarter over 10 kg. Et tal som var fuldstændig overvældende for os. Vi anede ikke hvad vi skulle gøre af os selv, for vi havde faktisk fået nok, og var glade for det vi havde opnået. For at være helt præcis mere end rigeligt mættede. Vi stoppede derfor fiskeriet, for at give fiskene fred.

– Armene var trætte, Westins W6 Vertical XH havde været flexet i bund tre dage i streg – og mine Twinteez softbaits var tygget godt i stykker. Vi var overlykkelige og hjemturen fra Finland har aldrig føltes kortere. Vi har jagtet det her fiskeri i over 10 år med 80-100 ture om året i de år, hvor vi fiskede mindst. Mange 1000 timer er blevet brugt i lærebogen på hvor og hvordan de her kæmpefisk skal fanges, og de første mange år var succeskriteriet bare at fange sandart – og efterfølgende at fange fisk over 5kg. Vi fik den første 10+ i 2020, en fisk som gav et smil på læben i et helt år frem. Men nu er barren rykket igen og måske sat så højt, at vores fokus skal skiftes lidt de næste par år.

– Fisken, som du ser på billedet vejer 13,8kg og er “kun” den tredjestørste fisk på turen, så glæd jer til de kommende dage, hvor et par endnu vildere fisk vil blive publiceret på fiskogfri.dk.

 

Hvidovre Sport

 

EN MASSIV SANDART PÅ JIG

– Årets sommer har budt på mange ture med fantastiske kunder efter svenske sandart, fortæller danske Christian Krintel fra guidefirmaet Swedfishing. – Det har primært været traditionelt kastefiskeri med jig samt trolling og utallige fisk mellem 1,5 og 3 kg har været en smut oppe og vende i båden. En lille andel af de mindre er såmænd også endt som sommerdelikatesser rundt omkring på Sydsvenske ødegårde og campinger. Der har dog været meget få kunder, som få har været klar på fokuseret fiskeri efter store fisk, for det kan være et krævende fiskeri med få fisk i båden. Men det er også utroligt spændende.

– Derfor var det kærkomment da min gamle fiskeven Jakob Brodersen var på besøg med sin familie fra Østrig. Vi blev hurtigt enige om en tur med livescope-baseret fiskeri, hvor de store var i fokus. Båden blev sat i klokken 5 og vi landede hurtigt et par fisk i 2 kgs klassen sådan for lige at stive selvtilliden af. Derefter var det udelukkende større signaler, der var interessante.

– De første par stykker vi fandt var dog både ligeglade med vore fine gummifisk og hurtige til at svømme laaangt væk. Men en fisk der stod 15 m fra båden 3 meter nede vendte resolut omkring og hamrede på Jakobs Lunker City shad. Allerede i modhugget var det klart, at dette ikke var en baby, men også at det ikke var sandart – og efter at Jakob havde leveret et par fine dansetrin rundt i båden med stangen godt dykket under vandet, kunne jeg nette en fin gedde på lige godt 6 kg. Herefter brød solen i den grad frem, og de fisk vi fandt virkede totalt apatiske.  

– Heldigvis kom et skydække glidende ind fra vest efter et par timer, og efter nogen tid fandt vi et rigtigt godt signal. Det var faktisk så stort, at jeg næsten var bange for, at det var en af søens fredede maller. Vi fiskede længe til den og mange forskellige jigs blev vist frem for fisken, der virkede hamrende uinteresseret. Desuden var den ganske aktiv og gang på gang måtte jeg lede efter den på ny.

– Dette stod på, lige indtil jeg smækkede en Westin Twinteez på i en grålig farve jeg har glemt hvad hedder. Fisken fulgte dovent efter og leverede et forløsende “donk” i stangtoppen som jeg kvitterede med et hårdt modhug. Stangen fleksede godt ned, og noget tungt i den anden ende fortalte mig, at det her nok var sommerens hidtil bedste fisk. Efter en kort men tung fight kunne Jakob så nette en grovkornet sandart. En hurtig vejning viste 7,46 kg og efter en ligeså hurtig fotosession blev fisken sendt tilbage i dybet i god behold. En selvtilfreds stemning bredte sig i båden, en kold øl blev nydt, en mindre sandart landet og resten af dagen tilbragt med familiepicnic på bredden af den store sø.

 

Jans Lystfiskershop

 

En flot gedde til Jakob blev det også til på turen.

En flot gedde blev det også til på turen.

DANSKER LANDER KÆMPEGEDDE I HOLLAND

En af landets dygtigste prædatorfiskere – Rasmus Christensen – er lige nu i Holland for at prøve kræfter med de store gedder og sandart dernede. Som sædvanelig gør han ikke noget halvt, så han er derfor dernede i en måned.

– Selvom det normalt er de store sandarter, som driver mig, var jeg simpelthen nødt til at se, om ikke jeg kunne finde en stor gedde eller to, fortæller han. – De første to dage i det klare vand var svære, men jeg fik overlistet 10-15 gedder med den største på 10,9 kilo. Men – i går aftes ved sekstiden så jeg en fisk, der var klart større end alt andet, som jeg havde fisket på. Eller sagt på en anden måde: Jeg var 100% at fisken, som jeg så på mit LiveScope, var over 120 cm:

– Fisken kom langsomt og huggede forsigtigt mit Westin Twinteez softbait på 22 cm i sølv med sort ryg og rødt hugpunkt. Jeg gav mit tilslag, og havde den på for en kort stund, hvorefter den slap. Forvirret tjekkede jeg mit rig, og begge mine trekroge var tygget samt bøjet synder og sammen. Helt fortabt sejlede jeg ind, da solens første stråler ramte mig. Otte timer senere var jeg igen ved at gøre klar, og i dag skulle de have en på snotten…

– Igen var det lidt svært fiskeri, men jeg fik en fin sandart efterfulgt af lidt smågedder, som stod på det dybe. Jeg kunne sagtens have forsat med at fiske på det dybe, hvor der var masser af fisk, men jeg havde en teori om, at et andet område med lavere vand ville holde på færre, men større fisk. Og jeg havde ret:

– Først fik jeg en gedde på 112 cm og lige over 13 kg – efterfulgt af et par timer med ingenting. Jeg var glad for den store fisk selvfølgelig, men havde stadig følelsen af den store jeg smed dagen inden i kroppen. – Her var meget større fisk, tænkte jeg. Og ganske rigtigt. Snart så jeg en fisk, som mest af alt lignede en malle på mit Garmin Livescope. Den svømmede stille og roligt rundt 10 meter nede. De første par gange hun så min agn, reagerede hun ikke og svømmede derefter helt ned til bunden.

– Så præsenterede jeg min agn lige foran hende, og der gik længe, inden hun til sidst langsomt rejste sig og fulgte min agn – ganske få centimeter fra den – hele vejen op. Kun fire meter under båden, fik jeg en følelse af, at min agn blev tungere. Ikke som et normalt hug eller et ryk – bare en fornemmelse. Jeg satte krogen, og fisken var ikke til at rykke, hvorefter en tung samt lang fight startede. Men – til sidst kunne jeg nette min nye personlige rekord i vægt: 123cm og hele 17,3 kilo. Jeg var helt paf – og stadig rystende, besluttede jeg at sejle ind. Jeg har jo trods alt tre uger mere til at finde en endnu større…

Du kan lære alt om den måde Rasmus fisker på ved at se denne video, hvor han demonstrerer brugen af LiveScope til sight-spin. Husk ,at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal.

 

Grejxperten

 

STØRSTE SANDART TAGET AF DANSKER NOGENSINDE

– Rasmus Christensen og hans far Casper gør det bedre end godt, når det gælder kæmpesandart. For at være helt præcis, så fanger de flere store sandart end selv dygtige søfiskere kan komme i nærheden af at drømme om. Og i dag kulminedrede det så med en ny PR til Rasmus på ufattelige 12,1 kilo, hvilket med god margin er den største af sin slags nogensinde fanget af en dansker. Den vilde fisk er taget i Sverige, hvor de to søfiskere lige nu fisker igennem efter sandart.

– Fisken var svær at ramme, fortæller Rasmus. – Den svømmede en del rundt og var faktisk lidt bange for båden. Men vi kæmpede videre, og fik til sidst præsenteret min 6 tommers Westin TwinTeez i farven Bass Orange præcis over den. Fisken kom først langsomt op og skubbede til agnen uden at tage den, hvorefter den svømmede væk. Men – et hurtigt agnskift og et forsøg mere udløste hugget – BAAMMM: Et 12,1 kilos muskelbundt af en november sandart. Fisken var 99 cm lang. Dagen har indtil videre yderligere givet sandart på 98cm/9,7 kilo, 97cm/9,21 kilo, 94cm/8,8 kilo samt 7 over 7kg plus en gedde på 116 cm og 12,4

Et kæmpestort tillykke med den sindssyge fangst fra redaktionen!

Du kan se, hvordan Rasmus fanger sine kæmpesandart, i denne video på Fisk & Fris YouTube. Husk at abonnere, det er gratis.

Hvidovre Sport

MASSIV DANSK SANDART PÅ TWINTEEZ

– Så kom april endelig: Årets bedste måned til store og rogntunge sandart med mulighed for den helt grove fisk. Sådan er ordene fra Rasmus Christiensen, der har imponeret med en række grove rovfisk i de sidste par år. – Fiskeriet i år har indtil videre været eksperimenterende med testfiskeri af min nye båd, og jeg har brugt meget energi på at finde nye danske fiskevande, som indeholder store sandarter.

– Fiskeriet har været svært, men har alligevel kastet et par gode fisk af sig. En af de bedste fisk var denne 92,5cm lange og 8,8kg tunge sandart, som var en super flidspræmie efter flere dages dårligt vejr og adskillige nulture. Jeg er tit tilbøjelig til altid at søge nye vande og steder, hvor jeg nok en gang imellem også lige skal huske at tage tilbage til de steder, hvor man før har fisket og har fanget med succes. Den flotte sandart huggede på en TwinTeez Black Mamba i 20 centimeter udgaven med 40 grams jighoved. Business as usual…

 

Hvidovre Sport

STORGEDDE INHALERER BLACK MAMBA

– Efter gårsdagens 129 cm fisk planlagde Emil Skydt og jeg selvfølgelig en tur igen, fortæller Rasmus Christensen. – Vejrudsigten lovede kuling og vindstød op til 18-19 m/s. Vi startede dagen ud med at køre en tur og rekognoscere området. Et smadret trailerstik og en ødelagt bådpresenning gjorde, at vi fik en smule travlt, da vi gerne ville ramme vandet klokken 20. Vi fik dog med hjælp fra far Ole fikset det hele, og kom så på vandet. Igen var der kun et mål – nemlig én fisk i den helt store kaliber, og der skulle ikke søges længe, før vi fandt den.

– Emil fik lov at fiske på den, og efter den på klassisk vis huggede forbi agnen, ramte vi den bullseye anden gang. Efter en kort og intens fight kom fisken i nettet, og vi kunne igen smide alt, hvad vi havde i hænderne for at kramme med et kæmpe smil på læberne. Emil var temmelig glad, eftersom hans forrige PR på 6 kg nu var slået godt og grundigt. Det var nemlig endnu en storgedde – denne gang på 117cm og 13,1 kg. Storgedden havde hamret til et Westin TwinTeez softbait ”like there was no tomorrow”. At vi har Garmin Livescope klippet gemt på telefonen gør mindet helt vildt, slutter han.

Præcis dette klip kommer du til at se i en video, som Fisk & Fri pt er ved at producere om Rasmus og hans fiskeri.

 

Hvidovre Sport