BUENDIA – GODE KARPEDAGE I SPANIEN
Tilværelsen er lige til at klare her! Solen skinner og Thomas (t.h.) og Jan sidder med resultater fra nattens fiskeri i Buendia reservoiret.
Danske Jan Tønnesen er bosat i Nordvestspanien, og det er ikke det værste sted at bo, hvis man er vild med at fiske efter karper. Og det bliver kun bedre, når man kan dele glæden ved det gode fiskeri, med en af sine gamle danske karpekompagnoner. Tag med et smut sydpå.
AF JAN TØNNESEN
Der er mange fordele ved, som jeg, at være bosat i Baskerlandet i Spanien, men det er hårdt at være så langt væk fra sine gamle fiskekammerater i Danmark. Jeg var derfor ekstremt glad for at få besøg af min gamle buddy Thomas Hansen i starten af oktober, hvor vi havde planlagt en tre-overnatningers karpetur. Turen skulle efter planen afsluttes med lidt kultur og gastronomi i Madrid – inklusiv en hotelovernatning inden Thomas fløj hjem mod DK.
Thomas landede onsdag ved 14-tiden i Bilbao, og jeg hentede ham direkte fra arbejde med en bilfuld grej og agn. Vi kørte først mod floden Ebro ved byen Tudela, hvor vi i følge planen skulle købe en bedchair til Hansen i en grejbiks, og tage den første overnatning. Kort fortalt blev bedchairprojektet lidt mere kompliceret end forventet, men vi fik dog fremskaffet én fra nederste, nederste, nederste hylde – inden vi indfandt os ved flodbredden en times tid før solnedgang. Vi så et par karper i grøden langt ude, samt flere mellemstore maller tættere på, men vi fangede desværre ikke noget denne nat. Det var dog et lækkert sted, hvilket tusindvis a myg også kan bekræfte. Men vi hyggede os.
Thomas kigger ud over floden Ebro ved Tudela, hvor vi sov den første nat på vej mod Buendia reservoiret.
Efter karper ved Buendia reservoiret
Næste morgen fik vi lige kaffe, inden vi pakkede bilen og satte kurs mod vores egentlige mål: Buendia-reservoiret halvanden times kørsel øst for Madrid. Søen ligger på Tajo-floden, som har sit udspring lidt øst for Buendia, hvorfra den snor sig via forskellige reservoir vestpå gennem Spanien og Portugal inden den udmunder i Atlanten. For de eventyrlystne er der nok at tage fat på; jeg har selv fisket en del tidligere i floden omkring Alcantara reservoiret, og det er både spændende samt ekstremt udfordrende. Med over 8.000 hektar er Buendia en ganske stor sø, og det er derfor bedst at sætte sig lidt ind i fiskeriet samt alle praktikaliteter, inden man ankommer.
Nordvestdelen ligger i Guadaljaraprovinsen, mens sydøstdelen ligger i Cuencaprovinsen, og vi havde fået at vide at natfiskeri var mere eller mindre tolereret i Guadalajaradelen, mens der er mere kontrol i Cuenca. Begge provinser ligger i regionen Castilla-La Mancha, og med fiskekort til denne er man dækket ind. Kortet kan købes online, er relativt billigt, omkring 10 Eur/år, og dækker fiskeri med to stænger. Vil man have en båd med skal der købes en tilladelse til denne også, som vi senere lærte på den dyre måde.
Vi sigtede mod en plads i Guadalajara, men der var optaget og vi endte efter lidt rundkørsel i Cuenca-delen. Vi så fra starten fisk springe, og vi skyndte os at få pakket ud, fulde af forhåbninger. Ud på eftermiddagen var vi endelig klar, og havde fodret på firs meter distancen på omkring 12 meter vand med et par kilo CFC Spicy Squid boilies samt et par kilo partikler. Vi fiskede en stang hver i fodringen, samt en anden hver lidt mere mobilt. Vandet var krystalklart, med bunden dækket af lave planter overalt, hvor vi kunne se fra bredden og fra vores gummibåd. Kombineret med det fantastiske solskin og nærmest vindstille, forekom søen nærmest eventyragtig. Inden det blev mørkt placerede jeg min mobile stang på en synlig bar plet på bunden 6-7 meter fra bredden og fodrede med et par håndfulde boilies samt particles.
Vi hyggede os indtil lidt efter midnat, og gik så i seng under hver vores brolly. Efter ti-femten minutter havde Thomas klaget færdig over sin nye nærmest ubrugelige bedchair, og vi faldt i søvn. Der gik dog ikke længe, inden jeg fik et absolut screaming take på min brednære stang, og Thomas kunne efter en rigtig god fight nette en flot 8-kilos skælkarpe. Det var ikke verdens største fisk, men fedt med en fisk fra et nyt vand og stærkt at være i gang. Jeg fik lagt mit rig ud igen med at underhåndskast; stadig med samme 18 mm Spicy Squid hard hookbait toppet med an lyserød pop-up på hairet. Efter yderligere et par timer fik jeg endnu en skæller på samme størrelse på samme stang.
Jan Tønnesen med sin flotte 14,4 kilos karpe
Ny taktik til karper på langdistancen
Den følgende dag var der en del aktivitet i form af predatorfiskere på søen og langs bredden, og vi fiskede alle 4 stænger længere ude. Der skete dog ikke så meget, selvom vi havde en del karpeaktivitet i området, så dagen gik med røverhistorier og gamle minder fra vores fælles ture fra starten af halvfemserne og frem. Vi have stadig utroligt varmt og solrigt vejr, så vi gjorde også en indsats med væskeindtaget. Ud på eftermiddagen besluttede vi at etablere en lidt større fodring, og vi lagde fra gummibåden en markør ca 150 m fra land på omtrent 15 m vand. Her fodrede vi med ca 15 kg Spicy Squid samt 10 kg partikler. Da det igen blev aften placerede jeg én stang på 14 m vand med lettere fodring, samt én 130 m væk hen langs bredden, ca 4 m fra land på 2 m vand, hvor jeg fiskede hen over en barre under vand. For at holde linen fri a barren monterede jeg et 50g glideflåd over min leadcore, samt en stopknude ca 8 m oppe af hovedlinen. Jeg kunne derved holde min line i overfladen mens jeg fiskede, på nær de yderste meter der gik ned til rigget på bagsiden af barren.
Tidlig på natten fik jeg så et take på glideflådstangen, og efter en fantastisk fight kunne jeg lande en 11 kilos skæller. I love it when a plan comes together! Vi gik til ro igen, men blev vækket inden længe af min anden stang, den der fiskede længst til venstre. Jeg kunne mærke at dette var en lidt bedre fisk, da den gik tungere og langsommere end de hidtidige skælkarper. Da jeg havde problemer med at vende den, og den begyndte at bore i grødeklatterne ude på omkring 8-10 m vand, besluttede jeg at gå i gummibåden efter den. Det blev en lang og mindeværdig fight, hvor karpen holdt sin dybde på omring 10 meter, mens den svømmede langsomt rundt og på det nærmeste ignorerede det pres, jeg lagde på den gennem min 3.25 lbs stang.
Jan afsluttede turen med en pakkekarpe i form af en +10 kilos skæller.
En mindeværdig karpefight
Fighten tog måske en halv time; nok én af de top tre længste karpefights jeg har haft. Til sidst gled den dog i nettet, og jeg kunne langsomt sejle tilbage mod land med nettet på slæb. Det var en utrolig flot 14 kilos spejlkarpe med store og markante skæl. En god fisk for søen, hvor de fleste fisk er 8-10 kilo. Da det var sent på natten sackede vi fisken, så vi kunne tage nogle morgenfotos.
Tilbage i soveposen nåede vi lige at falde i søvn igen. inden Thomas ene Delkim begyndte at screame. Endnu en heftig fight udfoldede sig, inden Thomas kunne lande en lækker 9.95 kilos spejler; denne gang fra den større fodring. Vi var lettere udmattede, men helt i den syvende himmel over de to spejlere, som vi lige havde fået. Da solen kort efter stod op, tog vi nogle billeder af begge karper med Buendia-dæmningen i baggrunden.
Karper eller byliv? – ikke et svært valg
Denne dag var det meningen, vi skulle køre ind til Madrid for at rehabilitere, inden Thomas skulle hjem næste dag, men fiskeriet, vejret, og helheden fik os til at aflyse dette projekt og i stedet blive en ekstra nat ved søen.
Det viste sig at være en rigtig god beslutning, for fra om eftermiddagen af begyndte boiliefodringen for alvor at trække fisk og vi fik en 4-5 karper mere, samt yderligere 4-5 barber, i løbet af aftenen og natten. Blandt disse fisk var den mest bemærkelsesværdige en 5,4 kilos barbe til Thomas på glideflåd metoden, og det var en fantastisk fisk. Da fiskene faldt jævnt fordelt, nåede vi aldrig i seng, og det hele blev ekstremt intents og underholdende. Jeg skulle dog på en femtimers køretur næste dag til lufthavnen i Madrid med Thomas og derefter hjem til Baskerlandet, så jeg måtte sige stop ved 4-5 tiden om morgen, hvor vi endnu ikke havde sovet, og jeg var lettere groggy. Det betød, at jeg ikke kastede ud igen efter at have fanget fisk, og der er ingen tvivl om, at vi kunne have fået flere.
Næste morgen var det pakkesammendag, men vi var helt oppe at ringe efter den sidste nats fantastiske fiskeri. Jeg nåede lige at klemme en 10 kilos skæller mere ud af søen inden afgang – en skøn finale på en vaskeægte drømmetur. Det var med tungt vemod vi satte os ind i bilen, vi havde dog lige inden vi pakkede, nået at få et par bøder med af det nationale politi, Guardia Civil, for at bruge åben ild i form af gasblus til madlavning, samt for ikke at have registreret gummibåden. Begge ting som vi ikke var klar over, men det ved vi så til næste gang. Bøderne gjorde det trods alt lidt nemmere at smutte derfra.
Hvor god var turen? Dagen efter han kom hjem, købte Thomas en ny billet herned, og det opsummerer det meget godt. Nu har vi noget at se frem til. Vi skal bare lige have skaffet en ny bedchair, for den Thomas købte klarede det ikke så godt.
