GROV HAVØRRED FRA DEN SVENSKE VESTKYST

Den svenske vestkyst er utrolig smuk – og kan byde på et rigtig godt fiskeri efter havørred. En af dem, der har været ude er Hashim Al-Hussein:

– Her i går var det perfekt vejr til en fisketur på vestkyusten ved Ålabodarnas. Og jeg fik lige præcis det jeg kom efter – nemlig en stor havøøred. Tjek denne superfisk på 80 cm og 5540 gram. Hvad mere kan man ønske sig? Efter nogle mindre, men klart godkendte havørreder, fik jeg et tungt hug i mørket, som viste sig at være en meget større fisk. Til at begynde med var jeg faktisk lidt i tvivl om det overhovedet var en havørred, men måske en lille sæl i stedet…Fisken tog omkring 200 meter line, så mint Shimano Stella 2500 kom godt på arbejde. Efter 30 minutters kamp så jeg endelige fisken – og hvilken havørred! Jeg kan næsten ikke beskrive den glæde jeg har fået med denne nye PR. Havørreden huggede på en Skinz fra 60Lures, slutter Hashim.

Vil du vide mere om havørredfiskeri kan vi varmt anbefale at læse de mange store havørredartikler vi har i vores artikelarkiv her.

 

Forshaga Akademin
Hvidovre Sport 2025

Fint havørredfiskeri på den svenske vestkyst

Den svenske vestkyst byder på et rigtig fint havørredfiskeri som mange steder foregår på nogle utroligt smukke kyster med klippeskær og små øer. Gennemsnittet på fiskene er dog typisk markant mindre end, hvad man ser langs skånekysten, så en to-kilos bliver regnet for en ret flot fisk.

En af de lidt bedre fisk fornyligt stod Henrik fra Team Feskepojkarna for fortæller Jonas Hansson: – Vi var taget ud for at spinnefiske efter havørred i Kungsbacka Fjorden, fortæller han. – Pludselig huggede en havørred Henriks 22 grams Snurrebasse stenhårdt, og så startede en vanvittig fight, hvor ørreden hoppede fri af vandet omkring 20 gange! Men – efter en sej kamp lykkedes det at lande den flotte fisk i nettet, hvorefter der udbrød jubelråb og eufori hos os alle i Team Feskepojkarna, slutter Jonas. Havørreden var 57 cm lang og vejede 2,25 kilo med hele 1,21 på Fulton skalaen.

 

Hvidovre Sport 2025

Hvidovre Sport 2025