apr 14, 2022 | Nyheder
På lørdag har du mulighed for, at se nogle surfcastere i aktion på stranden lige vest for Gilleleje Havn. Det er medlemmer af Dansk Surfcastingklub, der vil demonstrere, hvad surfcasting går ud på. Det sker i forbindelse med det store arrangement ”Gilleleje går i fisk”.
De viser forskellige agn og agnkombinationer – samt hvordan man får agnen yde så lille luftmodstand som muligt. De avancerede forfang de bruger, den særlige kasteteknik, de kraftige stænger og tunede multihjul, gør tilsammen at det muligt, at kaste agnen langt ud.
Surfcasting i Danmark er meget populær blandt surfcastere fra vores nabolande. Tyskere, belgiere og hollændere, er vilde med de fiskemuligheder, vi har langs de danske kyster. Og på samme måde tager danske surfcastere også til andre lande fx Irland og Island.
Hvis du vil med på vognen, så er det nu du skal benytte dig af lejligheden til at få noget mere at vide om surfcasting på denne dag.
Foto: Bue Poulsen
Du kan læse meget mere om surfcasrting i Danmark på hjemmesiden her.

sep 16, 2021 | Nyheder
Så er der ikke lang tid til Skandinaviens største surfcasting-konkurrence – Nordsø Cup 2021. – I år fejrer vi Nordsø Cup’s 25-års jubilæum, og i den anledning, har vi sat antallet af deltagere op til 175, lyder det fra arrangørerne. – Førstepræmien er på 25.000 kroner kontant, og der er en samlet præmiesum på over 200.000 kroner.
– Til Nordsø Cup, der afholdes lørdag d. 30 oktober, kommer der deltagere fra hele verden – blandt andet topfiskere fra Tyskland, Holland og Skandinavien. Konkurrencen starter på Fiskeriets Hus i Hvide Sande, hvor der uddeles deltagerkort og briefes om regelsættet for konkurrencen samt andre praktikaliteter. Der er ved samme lejlighed mulighed for at inspicere de flotte præmier fra vores ind- og udenlandske sponsorer. Konkurrencen afvikles i området fra Søndervig strand i syd og op til Odbjerg Strand i nord – en strækning på 16 kilometer langs stranden.
Selve fiskekonkurrencen startes kl. 14.00 på stranden i de forskellige sektorer. Under konkurrencen vil der blive serveret varmt suppe til deltagerne på stranden. Konkurrencen afsluttes kl. 20.00, hvorefter de sidste fisk indvejes og deltagerkortene overleveres til dommerne. Efter bespisningen vil der være præmieoverrækkelse, hvor vi finder vinderen af Nordsø Cup 2021, slutter arrangørerne.
Tilmelding eller spørgsmål kan ske på telefon 97 31 23 41 – eller på info@kottfritid.dk
Som teaser kan du her se en lille film om Nordsø Cup 2019.

Nordsø Cup er Skandinaviens største surfcasting-konkurrence med deltagere fra hele Europa.