SPONTAN KYSTTUR GIR´ GUDDOMMELIG BLANKFISK
– Efter en dag med stor travlhed fik jeg spontant lyst til at tage et feberstop, for at se om jeg kunne fange en havørred, fortæller Henrik Qvirin Reiter. – Jeg havde min stang i bilen, som fra en tidligere fisketur var rigget op til bombarda fiskeri. Fiskeri med bombarda er bøvlet uden waders, så jeg gik på jagt i bilen efter nogle blink. Heldigvis er min bil for det meste lidt af en rodebutik, så heldet var med mig, da jeg kiggede i handskerummet, hvor jeg fandt 4 blink. Så manglede jeg bare lidt forfang og en krog. I bagagerummet lå nogle grejæsker med grej til letspin efter undslupne regnbuer. Trekrogen fra en bulldog blev afmonteret og som forfang klippede jeg en stump af mit bombardarig, som var 0,25 i tykkelse. Det passede ikke så godt til de blink, jeg havde i bilen. Kun et enkelt var mindre på ca. 16 gram og resten var snurrebasser str. 7, som jeg normalt fisker med på kysten, hvor jeg benytter 0,40 som forfang.
– Jeg startede mit fiskeri med det lille blink og en kobberbasse som ophænger. Efter en time fik jeg en lille fin havørred under målet. Jeg havde lyst til at fiske med de større blink, men grundet tykkelsen på mit forfang var jeg tøvende og fik ikke skiftet. Lidt før solnedgang besluttede jeg, at jeg ville skifte alligevel, og håbede på at det hele ville holde. Valget faldt på slimmodellen i hvid med blåmørk bagside. Første kast blev lagt ud, og jeg nød, at jeg nu kunne kaste næsten dobbelt så langt. Det skulle ikke mere end det ene kast til, for tæt på land bankede det nu voldsomt til blinket! Modhugget blev sat og det klassiske storfiske plasken i overfladen begyndte!
– Til at starte med tænkte jeg, at det måtte være en god fisk, men jeg kunne ikke rigtig vurdere det, før den stak i udløb. Hidsigt stak fisken mod havs, og jeg blev nu mere overbevist om, at den måtte være stor. Så sprang den ud af vandet og bekræftede min fornemmelse! Jeg var ikke rigtig overbevist om, at det ville lykkedes at lande den. Linen var tynd, der var ingen oplagte landingssteder i nærheden og jeg havde ikke noget net med. Hvis det skulle lykkedes var jeg nødt ril at finde et sted langs stensætningen, hvor det var muligt at komme ned til den.
– Heldigvis tog erfaringen over, så jeg kunne bevare roen, og imens fisken kæmpede for livet, balancerede jeg rundt på stenene for at finde et godt sted. Jeg fandt et egnet sted, hvor det var muligt at trække fisken ind mellem nogle store sten, og fightede havørreden fuldkommen træt. Udløbene blev kortere og kortere – og til sidst trillede om på siden af udmattelse. Nu galt det om at handle hurtigt. Den blev trukket ind mellem stenene, hvor jeg satte min fod i vandet bag den, så den ikke kunne komme ud! Et fast greb om halen og vupti op på land til et gok i nødden. Sagligt stod jeg alene på kysten og beundrede denne skønhed af en vildfisk! Ingen krøllede finner, fuldkommen blank og tromle tyk! Tilbage ved bilen blev målebånd og vægt fundet frem. En perfekt havørred på 68 cm og 4,00 kg!

Henrik Qvirin Reiter med sin guddommeligt smukke blankfisk taget på en spontan tur til kysten.