HAVØRRED: Fire kilo sølv på sølvblink

– Jeg ankom klokken ni på pladsen, og begyndte at fiske med min nye Snurrebasse str. 5 i sølv, fortæller Andreas Antonini. – Der gik ikke lang tid, før jeg fandt fisken, og faktisk var der action allerede efter bare 10 minutter. Efter at have bevæget mig et par hundrede meter, fangede jeg den store fine blankfisk, der snuppede mit blink blot få meter fra mig. Det var en god kamp, ​​hvor fisken tog en del line, da den begyndte at hoppe som en gal op af vandet. – Den flotte havørred var 71 centimeter og vejede præcis 4 kilo. Jeg fik også to andre mindre fisk kort efter. Den ene blev genudsat og den en anden er også kommet med hjem, slutter han.

Skulle du være så dygtig og heldig at fange en 5 kilo+ blank havørred på en Westin agn kan du i Westin Kystcup 2022 vinde en Westin W10 Kyststang til en værdi på 7499 kroner. Læs mere om konkurrencen her.

Som gratis abonnent på Fisk & Fris Youtube kanal kan du i denne uge også vinde en masse GULP Alive børsteorm mm til forårets bombardafiskeri. 

Grejxperten

En fin aftentur på Sydfyn 

– Blæst og strøm var helt på plads, da jeg var ude på min sidste tur, fortæller Mogens Petersen. – Da jeg kom ud på pladsen, stod der seks forhåbningsfulde unge drenge, som nærmest bare var glade for at fange hornfisk. Jeg gik et pænt stykke fra dem, og puttede så en godt irret Snurrebasse på fra OGP på for enden af linen. Efter godt 30 minutter kom det hug så, som vi alle går og venter på. Det var en drønstærk tyksak, og en fight på 10 minutter begyndte, selvom det føltes dog som 30 minutter, før jeg kunne nette den, slutter han.

Har du selv været på kysten efter havørred, så send os din beretning og et godt foto til fiskogfri.dk på e-mailen jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

Husk at også dine fisk taget på kysten kan deltage i vores konkurrence Kinetic Fiskecup 2021, hvis du ønsker det.