feb 20, 2021 | Artikler, Grej og beklædning
Tørdragt og CO2 redningsvst som vist her er den perfekte sikkerhed i vinterhalvåret. Tørdragten gør, at du vil overleve markant længere i det kolde vand – og redningsvesten sikrer, at du altid vil være ovenvande.
Vinteren byder på barske vilkår for lystfiskeren, og derfor er det vigtigt at tænke sig om – både hvad angår beklædning og valg af båd. Her kommer et par gode råd fra Søsportens Sikkerhedsråd, der kan hjælp dig til at holde dig varm, tør og sikker på dine kommende ture.
TEKST: SEJLSIKKERT/TRYGFONDEN, FOTO: JENS BURSELL OG TRYGFONDEN
SOM LYSTFISKER skal du altid være forberedt på det værste. På denne tid af året er det bl.a. chillfaktoren, som ofte er højere ude på vandet end på land. Så klæd dig lidt varmere på, end du umiddelbart tror er nødvendigt. Underafkøling er en lystfiskers værste fjende – og den kan ramme dig både i jollen, og hvis du er uheldig at falde i vandet.
Når man bliver underafkølet, mister man gradvist sin dømmekraft og tankemæssige overskud, og det kan føre til farlige situationer ude på vandet. Kroppen holder efterhånden op med at fungere – først med nedsat kontrol over bevægelserne, og siden mister man bevidstheden. Manglende overblik og kontrol med arme og ben begynder allerede ved en kropstemperatur på 36 grader. Bevidstløsheden indtræder ved en kropstemperatur på omkring 30 grader. En varm, vind- og vandtæt påklædning i flere lag kan forhindre, at du bringer dig selv i fare, og her er en tørdragt eller en almindelig flyde dragt en vigtig del af beklædningen.
– En tørdragt er lavet af eksempelvis neopren eller trilaminat, som dels virker isolerende og holder på varmen samtidig med, at den holder vandet ude. Den holder dig varm i jollen, og hvis du falder i vandet, køber dragten dig tid til at komme ombord igen eller til at blive fundet af andre. På denne tid af året er vandet under 5-10 grader, og med en tørdragt og isolerende termoundertøj vil du kunne overleve i op til omkring 18 timer i vandet. Med almindeligt vindtæt tøj, ville du sandsynligvis ikke overleve meget længere end et par timer. Der er opdrift i tørdragten, men den støtter ikke din nakke, og derfor skal du have en redningsvest udover, fortæller Sune Abelgren Nielsen, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.
Endnu en flot laks til Hustleren, der som mange andre trollingfiskere i vinterhalvåret bruger tørdragt.
Almindeligt tøj eller sikkerhedsdragt?
Mange fiskere bruger rigtig mange penge på grej, og det kan godt betale sig også at prioritere at investere i en god tørdragt. Tørdragter findes som heldragter samt som todelt sæt, og der er forskellige kvaliteter, som man skal holde sit behov op imod. Nogle tørdragter egner sig som det inderste lag på kroppen, mens andre i en mere slidstærk kvalitet kan bæres som det yderste lag.
– En tørdragt er klart det sikreste valg, men vi ved også, at en almindelig flydedragt er populær blandt mange lystfiskere og fritidsfiskere. Den er også praktisk langt hen ad vejen. Den holder dig varm i jollen, og med en redningsvest udenpå vil du også være sikker på opdrift og styrket vendefunktion, så du kan får hjælp til at holde hovedet oven vande, siger Sune Albergren Nielsen, og fortsætter: – Ulempen ved flydedragten er, at den ikke slutter tæt til kroppen, så der vil trænge vand ind i den, når du ligger i vandet. Du bliver hurtigt afkølet og tung, når dit tøj under dragten suger vand. Det betyder, at du ikke kan opholde dig så lang tid i vandet, før det bliver livsfarligt, sammenlignet med en tørdragt. Men står valget mellem en flydedragt eller almindeligt tøj, så er flydedragten klart at foretrække. I de seneste år er tørdragter faldet i pris og er dermed blevet mere tilgængelige. Men uanset, hvilken type dragt, du vælger, skal du altid sørge for den er CE-mærket og dermed godkendt efter EU-lovgivningen.
Den klassiske flydedragt holder dig flydende den rette vej i vandet, men er ingen garanti for ikke at fryse ihjel i koldt vand.
Hold hovedet varmt
Det største varmetab sker fra hovedet, og derfor hjælper en varm hovedbeklædning mod underafkøling. Hænder og fødder er også temperaturregulerende, så husk handskerne og noget varmt fodtøj. Handsker og huer af neopren holder på varmen, også selvom de bliver våde, og de kan fås med huller til fingrene, så de er fri, når du skal rode med dit grej. Tag altid en redningsvest udover dragten og hav en livline til land, fx en vandtæt mobil eller en VHF-radio.
Vælg den rette jolletype
Mand over bord den farligste situation, en fisker kan komme ud for. Det gælder det først og fremmest om at blive ombord, og derfor er det vigtigt, at du vælger en jolle, der passer til formålet. – Du skal altid vælge en jolle, der er egnet til mindst én person mere, end der vil være ombord, for at sikre, at båden er stabil. Ofte bevæger man sig rundt, mens man arbejder med fiskegrejet, der kan være tungt, og det skal jollen kunne klare, uden at det går ud over stabiliteten. Man kan også blive overrasket af en pludselig bølge, siger Sune Abelgren Nielsen. Mange af de gamle joller lever ikke op til nutidens standard for stabilitet og evne til at holde sig flydende, hvis de fyldes med vand.
En tredjedel af de ca. 15 drukneulykker, der sker hvert år i forbindelse med fritidssejlads, er mænd, der falder overbord fra en jolle. Det er formentligt jollernes manglende stabilitet, der er den væsentligste årsag til ulykkerne. Samtidig ved vi, at fiskere fra jolle er dem, der oftest sejler uden redningsvest. Det er en livsfarlig kombination, siger Sune Abelgren Nielsen.
På enhver ny jolle solgt i EU skal der sidde et metalskilt med oplysninger fra CE-godkendelsen om bl.a. producentens navn, maksimalt antal personer og om ”fartøjets konstruktionskategori”. Bogstavet for fartøjets konstruktionskategori er det, der fortæller dig, om jollens stabilitet og flydeevne passer til det antal personer og mængden af grej, som du vil medbringe på fisketurene.
Sune Abelgren Nielsen fisker selv. Her ser du ham med flydedragt og CO2 vest, der giver en god bevægelsesfrihed under det praktiske fiskeri.
Kan du komme ombord igen?
Alle joller med et fribord på 50 cm eller mere skal ifølge EU-standarden være forsynet med ”en anordning”, der hjælper en overbordfalden med at komme ombord igen. Kravet gælder dog ikke joller, der er beregnet til påhængsmotor, fordi man kan benytte motoren som trappe. Uanset hvilken type jolle, du har, er det en god idé at øve dig i at komme om bord fra vandsiden, så du er forberedt, hvis det en dag skulle blive alvor. Hvis det er for svært at komme op via påhængsmotoren, så monter en fast stige eller en rebstige på jollen.
Gode råd ved køb af jolle
- Kig efter CE-godkendelsesskiltet og læg især mærke til fartøjets konstruktionskategori og det antal personer, båden er godkendt til. Joller vil enten være CE-godkendt i kategori C eller i kategori D. Begge kategorier er udtryk for en godkendt norm, men en jolle i kategori C har et bredere anvendelsesområde end en jolle i kategori D.
- Vælg altid en jolle, der er godkendt til mindst én person mere, end du forventer at sejle med – særligt hvis du sejler med tungt grej.
- Tjek den maksimale motorstørrelse, båden er godkendt til – det fremgår ikke altid på CE-godkendelsesskiltet i jollen. Godkendelsesoplysninger for en del af markedets joller kan findes på www.imci.orgVælg den motorstørrelse, du kunne tænke dig at have på båden og tjek, om den kombination af motor og bådstørrelse kræver speedbådskørekort for at måtte sejle båden.
- Prøv altid jollen i vandet, før du beslutter dig – uanset om det er en helt ny jolle eller en brugt. Se info-filmen om sikkerhed til søs og den rette beklædning på www.fiskeguiden.dk
Læs mere om valg af jolle, beklædning og overlevelse i koldt vand på www.soesport.dk
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2019
Nye joller skal være sikkerhedsgodkendt med dette mærke.
Det tåler helt klart en gentagelse: Kombinationen af tørdragt og redningsvest som her er den bedste sikkhed for ikke at fryse ihjel eller drukne i det kolde vand om vinteren.
sep 29, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Sponsoreret
Falder du i vandet på fisketuren og skal reddes i land af redningsmandskabet, så kan lys på din redningsvest være det, der gør, at du slipper med livet i behold. Her giver helikopterpilot Ole Andersen fra Flyvevåbnets redningstjeneste sine gode råd til, hvordan fiskere kan øge chancerne for at blive fundet i vandet.
AF MERETE KABEL
Ingen lystfiskere planlægger at falde over bord. Men derfor skal man alligevel forberede sig på, at det kan ske. Hvert år er redningshelikopteren fra Flyvevåbnet i luften for at eftersøge og redde nødstedte fiskere, og der er stor forskel på, hvor nemt det er for redningsmandskabet at spotte personer i vandet særligt i de mørke timer, fortæller Ole Andersen:
– I mørke er det stort set umuligt at se en person i vandet med det blotte øje. Så det allerbedste, en fisker eller sejler kan gøre for at blive set, er at have lys på redningsvesten og at have en mobil, en lommelygte eller andet lysende, som vi kan opfange. Mørke vanskeliggør eftersøgningerne på havet, men vi har natkikkertudstyr, som er lysforstærkende, så vi kan se selv små lyskilder på stor afstand. Udstyret virker bedst ved hvidt lys, så det er vigtigt, at lystfiskerne anvender hvidt lys.
I redningshelikopteren sidder seks mand og spejder i alle retninger, mens de flyver over det område, som de enten ved eller formoder, at den nødstedte person befinder sig i.
– Vi har også varmesøgende kameraer, og mange tror fejlagtigt, at det er nemt at finde personer i vandet med det. Men et varmesøgende kamera søger på et meget lille område ad gangen, så det tager meget lang tid at finkæmme et område på havet. Samtidig virker kameraet ved at identificere temperaturforskelle i vandoverfladen, men hvis en person har ligget i vandet i mange timer, og kropstemperaturen er som vandets, så kan kameraet ikke finde vedkommende, fortæller Ole Andersen.
Mand i jolle signalerede med sin mobil
I sin tid som helikopterpilot har Ole Andersen været med til mange redningsaktioner. En af dem, han husker særligt, var en 20-årig tysker, der var kæntret i Ringkøbing Fjord og blev reddet. Eftersøgningen skete i mørke, og fordi den unge mand var stærkt afkølet, kunne det varmesøgende kamera ikke identificere den ham i vandet.
- Personen var utrolig heldig, og han blev kun fundet, fordi han stadig havde strøm på mobilen og kunne signalere med den, fortæller Ole Andersen, der også husker en person, som efter 17 timer og en lang eftersøgning endelig imod alle odds bliver fundet i live næste morgen af en lystsejler.
- Han ligger i vandet oven på sin redningsvest iført T-shirt, da han bliver fundet. Om natten have redningshelikopteren søgt i området, uden han blev opdaget. Da sejleren var kommet i sikkerhed, fortalte han, at det var ubeskriveligt frustrerende at se redningshelikopteren flyve over hovedet på ham og efterfølgende flyve væk, uden at han kunne gøre sig synlig. Det er ikke svært at sætte sig ind i, men heldigvis gav han ikke op, siger Ole Andersen, og fortsætter:– Det er så vigtigt at gøre sig synlig i vandet. Derfor undrer det mig også, at der stadig er så meget fisker- og sejlertøj og udstyr til andre former for vandsport, der er sort, og at det endnu ikke er lovpligtigt at bære redningsvest med lys. Så i dag er det op til den enkelte fisker, og jeg kan kun opfordre til at få lys på redningsvesten. Det koster få hundrede kroner, og det er prisen værd, hvis det en dag er det, der redder dit liv. Lys til vesten kan købes i enhver bådudstyrsbutik for under 200 kr.
Husk altid redningsvesten på din fisketur – det kan redde dit liv. Et lys på vesten vil desuden øge din siggerhed betragteligt, hvis du skal findes i mørke.
Du skal selv kunne slå alarm
En anden ting, der er vigtig ifølge Ole Andersen er, at man sørger for selv at kunne alarmere fra vandet, da det sparer tid, før redningsaktionen kan gå i gang:
– Det er altid vigtigt selv at kunne slå alarm, men er man sejlet ud alene, er det endnu vigtigere at have nødopkaldsudstyr på sig, så det er inden for rækkevidde i vandet. Sidste år i december ledte vi efter en person, som selv slog alarm, da hans båd var ved at synke. Desværre fik vi aldrig en nøjagtig position, så vi måtte søge i et meget stort område, og det lykkedes desværre ikke at finde manden i live. Måske kunne vi have fundet ham, hvis han havde haft lys på, fortæller Ole Andersen og fortsætter:
– Mit bedste råd er at sørge for at man er i stand til selv at slå alarm fra vandet – fx gennem SejlSikkert appen – så beredskabet kan se din position, hvis du ikke selv er i stand til at oplyse den. Appen kræver dog mobildækning, så sejler man langt fra kysten, er det en god idé at medbringe eksempelvis VHF-radio – gerne med DSC eller en EPIRB. Og så skal sejlerne hjælpe os med at finde dem i vandet ved at have pangfarvet tøj på, som hjælper i dagtimerne, og at have lys med i de mørke timer. Man kan også bruge de gammeldags pyrotekniske nødblus til at gøre sig synlig ved at affyre dem, når man kan se redningsenhederne i nærheden.
Hjælp redningsmandskabet med at finde dig:
- Klæd dig i pangfarver
- Hav nødopkaldsudstyr på dig, så du selv kan alarmere fra vandet
- Hav hvidt LED-lys på redningsvesten
Download SejlSikkert Alarm appen
Med SejlSikkert Alarm appen kan du blandt andet slå alarm med et enkelt klik på mobilen, og så vil redningstjenesten automatisk kunne se din position. Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden står bag appen, som er gratis og tilgængelig i App Store og Google Play.
jun 18, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Sponsoreret
Omkring en fjerdedel af alle drukneulykker i Danmark sker i havne – typisk hvor folk færdes alene og pludselig falder i vandet, mens det er mørkt. Falder man i havnebassinet, kan det være svært at komme op igen, og derfor er synlige og robuste redningsstiger livsvigtigt udstyr i havnene. TrygFonden har udviklet og gennemtestet en ny type redningsstige til havneområder, og nu kan danske havne – store og helt små – søge om at få del i de 200 redningsstiger, som TrygFonden donerer i 2020.
AF MERETE KABEL
Falder man i vandet i en havn, kan det være stort set umuligt at komme tilbage på land, med mindre der er en redningsstige i nærheden. Mange – og særligt de ældre – redningsstiger, som hænger i havnene, er svære at få øje på – især i mørke, men også fordi de ikke skiller sig ud fra omgivelserne. Derfor har TrygFonden udviklet en ny model, der er skrig-orange og skridsikker, og som har solceller, så den lyser om natten. – Nu kan ejere af havneområder i hele landet søge om redningsstiger til deres område, fortæller René Højer, programchef i TrygFonden.
– En redningsstige hjælper kun, hvis den er til at få øje på. Vi er derfor sikre på, at vores redningsstiger kommer til at gøre gavn i havne rundt om i landet og skaber tryghed for alle, som færdes på havneområderne. Nogle havne har allerede godt og sikkert redningsudstyr, men i andre havne er der plads til forbedringer. Der er fx mange redningsstiger, som ikke er oplyste, og derfor er de vanskelige at få øje på i mørke. Nu hvor sejlsæsonen for alvor begynder, er det derfor et oplagt tidspunkt at gå sikkerhedsudstyret i havnene igennem og sikre sig, at det virker og er synligt, siger René Højer.
Redningsstiger skaber glæde og tryghed i Randers Havn
Randers Havn er et af de steder, hvor TrygFondens redningsstige er blevet testet de seneste år.
– Vi har været heldige at få lov til at teste redningsstigerne i Randers Havn. De nye og meget synlige redningsstiger passer godt ind i vores arbejde med hele tiden at forbedre sikkerheden i Randers Havn, og det er stiger, som folk, der går forbi, lægger mærke til. På den måde har de også en præventiv virkning, fordi man bliver mindet om at passe på tæt ved vandet, siger havnedirektør John Morgen.
Med TrygFondens nye redningsstige bliver det let at komme op, hvis du falder i havnen – selv i mørke.
– Hos Søsportens Sikkerhedsråd er man glad for, at der bliver gjort en ekstra indsats for at øge sikkerheden på havnene, for det er her, en stor del af drukneulykkerne i Danmark sker, fortæller Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.
– Folk snubler på vej til deres båd og ender i vandet, eller personer på vej hjem fra fest går langs havnen i mørket og falder i vandet. I sådanne situationer kan redningsstigen være den, der redder livet. Gode, solide og synlige redningsstiger bør derfor være standardudstyr i alle havne, og derfor er det meget positivt, at TrygFonden sætter fokus på det, siger Sten Emborg.
I havnene kan man sagtens gøre de redningsstiger, som allerede hænger der, bedre og mere synlige, fx ved at male dem i en pangfarve, forsyne dem med lys og løbende sikre, at de stadig er robuste nok til at kravle op ad. Læs mere om anbefalingerne til sikkerhedsudstyr på havne
TrygFondens redningsstiger er blevet til efter en arkitektkonkurrence, og derefter er stigen udviklet og testet i forskellige havnemiljøer. I dag hænger der over 300 af TrygFondens redningsstiger bl.a. i Aarhus Havn, Randers Havn, Aalborg Havn, Nørrekås Lystbådehavn ved Rønne, Køge Marina, ved Copenhagen International School i København, på Ungdomsøen (Middelgrundsfortet) og ved Sydhavns Skolen i København.
Se den korte film om TrygFondens redningsstiger her
Sådan søger du om TrygFondens redningsstiger
Fakta om TrygFondens redningsstige
TrygFonden og Arkitektforeningen udskrev i august 2012 en arkitektkonkurrence, der indbragte 96 kvalificerede bidrag på en ny redningsstige. Vinderne blev arkitekterne Stefan Urup Kaplan og Lars Techt Myrhøj, der sammen med TrygFonden og ingeniører fra Attention har udviklet den nye redningsstige, som først blev gennemtestet som prototype i stor skala. Testresultaterne blev brugt til at færdigudvikle stigen, som derefter har hængt i otte udvalgte havne de seneste år, bl.a. i Randers Havn.
En typisk redningsstige til havne er udført af galvaniseret jern. Materialet gør, at stigen ruster og er sårbar overfor selv mindre påsejlinger. Desuden fremstår de nuværende stiger ofte meget usynlige fra både vand og kajkant, især i mørke. TrygFondens redningsstige er derfor udviklet med henblik på sikkerhed, synlighed og funktionalitet.
Det, der gør TrygFondens stige unik og innovativ, er bl.a.:
VANGER, TRIN OG HÆFTE
- Stigen er opbygget af få komponenter og kan fås i fire forskellige standardlængder, som kan tilpasses efter behov.
- Stigens dele er: Vanger i gummi, trin i glasfyldt nylon, hæfte i pulverlakeret rustfrit stål og lysenhed i transparent polycarbonat.
- Gummivangerne er fleksible og eftergivende ved eksempelvis mindre påsejlinger og isskruninger.
- Trinene er udformet, så man står solidt på dem – også når de er begroet med alger o.l.
- Hæftet er fremstillet i rustfrit stål og malet i en markant orange signalfarve.
- Materialerne er udvalgt for at opnå en længere levetid end den, der kendes fra traditionelle redningsstiger i galvaniseret jern.
LYS/ELEKRONIK
- Stigen er forsynet med en solcelledrevet lysenhed, der oplyser stigen fra skumringstid til daggry.
- Lysenheden er styret af det omgivne lys/mørke, og den indbyggede styringsenhed sørger for at minimere strømforbruget, så stigen kan lyse hele året.
- Solcelle-konceptet gør stigen uafhængig af strømkilder.
TrygFondens redningsstige indgår i Dansk Designmuseums permanente udstilling om unikt dansk design fra det 21. århundrede.
Kort om TrygFondens indsats for at reducere antallet af drukneulykker i Danmark
TrygFondens samlede indsats hedder ”Respekt for vand” og har til formål at nedbringe antallet af mennesker, der drukner i Danmark, samt øge sikkerheden, hvor mennesker og vand mødes. Det sker gennem forebyggelse, uddannelse og oplysning, der skal lære danskerne at færdes i, ved og på vandet, samt livredningstjeneste i forbindelse med skolernes sommerferie.
TrygFonden Kystlivredning er landets førende kystlivredningstjeneste med egne livreddertårne på 37 strande og havnebade i hele Danmark og omkring 200 specialuddannede kystlivreddere. Kystlivredningstjenesten er et samarbejde med Dansk Svømmeunion og har eksisteret siden 1998.
TrygFondens øvrige indsatser på området dækker:
- Opbygning af viden på vandsikkerhedsområdet, herunder udgivelse af national druknestatistik
- Opsætning af redningskranse via en fadderordning
- Donation af redningsstiger til havne. I 2020 er der afsat 200 redningsstiger, som man på Respektforvand.dk fra medio juni 2020 kan søge om at få del i
- Oplysningstjeneste, der forebygger drukneulykker ved hjælp af folkeoplysning samt målrettede indsatser til specifikke grupper
- Udbredelse af viden om grundlæggende svømmeundervisning og livredning
Læs mere på www.tryghed.dk eller www.respektforvand.dk.
Om TrygFonden
TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger. Læs mere på www.tryghed.dk.
jun 3, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Grej og beklædning, Sponsoreret
Hvis du ikke har tjekket din redningsvest ved sæsonstart i år, er det på høje tid at gøre det. Det tager kun få minutter, og det kan redde dit liv.
AF MERETE KABEL
En redningsvest skal tjekkes mindst én gang om året, så du er sikker på, at den virker, som den skal, hvis du skulle falde i vandet. Langt de fleste redningsveste, som bruges i dag, er oppustelige veste. Bruger du ofte din vest, kan det fx slide på opdriftsblæren, som bliver utæt. Hvis du har opbevaret vesten forkert i løbet af vinteren, kan den automatik, som udløser vesten, være defekt. Derfor er det en god regel at gennemgå vesten ved sæsonstart og igen i løbet af sæsonen, lyder det fra Søsportens Sikkerhedsråd.
Foretag regelmæssige tjek
– Hvis du ikke tjekker din redningsvest regelmæssigt, giver den falsk tryghed. Når du går vesten igennem, opdager du, hvis gaspatronen er defekt, eller der er andre dele, som er udtjent. Det er også vigtigt at tage stilling til, om bæreevnen stadig passer til dig og din besætnings vægt, og mindst lige så vigtigt er det, at du tager vesten på, for ellers hjælper den ikke, siger Sten Emborg, specialkonsluent i Søsportens Sikkerhedsråd.
– Når du har været på din sidste tur om efteråret og pakker dit grej sammen, bør du tømme båden og opbevare redningsvesten og dit øvrige sikkerhedsudstyr derhjemme. Så får udstyret ikke fugt, der kan ødelægge eller reducere holdbarheden. Søsportens Sikkerhedsråd anslår, at ca. hver 10. selv
Se en kort film om tjek af redningsvesten her
Filmen er produceret i samarbejde med Danske Tursejlere
Husk at tjekke udløserpatronen mindst en gang årligt.
Sådan tjekker du din oppustelige redningsvest
- Læg den selvoppustelige redningsvest på et bord og åbn vesten i siden. Bemærk hvordan den er foldet, så du kan folde den sammen igen.
- Tag CO2-patronen ud og tjek, om der er hul i toppen af patronen. Hvis der er hul, så er den tom og skal udskiftes. Vej evt. patronen på en brevvægt. På patronen står den oprindelige totalvægt (patron + CO2). Patronen må højst mangle to gram.
- Tjek automatikudløserens udløbsdato. Er den for gammel, udskiftes den. Har udløseren rød indikator, skal den også skiftes. Nogle veste har en synlig tablet i udløseren. Tjek den med neglen – hvis den er blød, skal den udskiftes.
- Tjek den manuelle udløser. Den skal være ført tilbage, og den lille grønne sikkerhedssplit skal være intakt.
- Blæs vesten op gennem mundstykket. Lad den ligge i 16-24 timer. Er trykket gået af, er den utæt og skal kasseres. Holder vesten trykket, lukkes luften ud via mundstykket.
- Montér automatikudløser og CO2-patron. Montér en automatikudløser/tablet og skru en fuld eller ny CO2-patron i udløserenheden.
- Pak vesten sammen. Følg den medfølgende brugsanvisning for, hvordan den skal foldes. Notér årstallet for, hvornår du har givet vesten et tjek, med vandfast tusch på ydersiden af vesten.
- Hvis du er i tvivl om, hvordan du tjekker vesten, kan du sende den til autoriseret service.
Husk, at der helst også skal være mulighed for at tænde et lys på din redningsvest, som vist her.
Husk dit øvrige sikkerhedsudstyr
Godt en fjerdedel af alle uheld og assistancetilfælde for fritidssejlere og fritidsfiskere skyldes motorstop og simple fejl ved udstyret. Derfor er det en god idé at have en grundig tjekliste til båd og grej, som kan bruges, hver gang du skal på vandet. Tjek også nødraketter, VHF-radio og alt det andet udstyr, for udløbsdatoen kan være overskredet eller batterierne kan være flade. Gå din sikkerhedsline og badestige efter for slid, og se efter om, du har lækpropper i de nødvendige størrelser på lager.
En kortfattet tjekliste kan findes her: Tjekliste
maj 25, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Sponsoreret
Højsæsonen for fritidsaktiviteter på vandet er for alvor skudt i gang for de flere end 500.000 bådejere, garn- og lystfiskere, kano- og kajakroere, SUP’ere og andre, som bruger vandet omkring Danmark. Men selvom sommermånederne er lige om hjørnet, og der er lune dage, så er vandet stadig blot 8-10 grader mange steder. Det kan derfor være livstruende at falde i vandet uden den rette påklædning og udstyr til at slå alarm. Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden opfordrer derfor til at passe på, hvis du snart skal på vandet.
AF MERETE KABEL
– Når foråret og solen viser sig, kribler det for at komme ud på vandet for de mange hundredetusinde danskere, der bruger vandet til fritidsaktiviteter. Men man skal ikke lade sig snyde af det lune vejr på land, for selvom vi er midt i maj, kan det stadig være en kold og farlig fornøjelse bevæge sig ud på vandet, fortæller Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd, som sammen med TrygFonden står bag SejlSikkert-indsatsen.
– Luften ude på vandet er væsentligt køligere end på land, og vandet er stadig under 10 grader de fleste steder. Så når du kommer lidt ud fra kysten, skal du klæde dig varmere på, end du umiddelbart tror. Klæd dig i tøj, der er egnet til formålet og kan holde dig varm og tør, hvis du falder i vandet. Det duer ikke med en tyk sweater eller en vindjakke, for bliver tøjet vådt, suger det vandet til sig, og du bliver hurtig nedkølet, hvilket kan være livstruende, siger Sten Emborg.
Så hurtigt påvirker det kolde vand kroppen
Benedict Kjærgaard er overlæge på Aalborg Universitetshospital og stabslæge ved Flyvevåbnets redningstjeneste og har tidligere været fast mand i redningshelikopteren. Gennem tiden har han været med til at redde mange mennesker op af vandet, som har været i livsfare på grund af nedkøling – og andre er desværre fundet omkomne.
– Falder du i vandet på denne årstid med almindeligt tøj, kan kuldechokket gøre, at du i panik gisper ukontrolleret og ikke kan få styr på vejrtrækningen. I værste fald risikerer du at drukne hurtigt, hvis du ikke holdes oppe af en redningsvest. Hvis man undgår at drukne med det samme, vil man i løbet af 10-15 minutter miste evnen til at svømme, fordi arme og ben afkøles meget hurtigere end kropskernen. Når musklerne afkøles, mister de evnen til at virke, og bare det at kravle op ad en redningsstige i en havn kan blive umuligt, siger Benedict Kjærgaard, og fortsætter:
– Efterhånden gør afkøling af hjernen, at du ikke længere kan tænke klart, og efter måske en time vil du være bevidstløs. Men så længe du forbliver oven vande med en redningsvest, er der stadig håb for, at man kan finde dig. Uden redningsvest vil du for længst være under vandoverfladen.
Det er ikke kun sejlere og fiskere, der bevæger sig et godt stykke ud fra kysten, som skal være påpasselige.
– Selv kajakroere eller SUP’er, som ikke sejler langt ud fra kysten, kan komme i alvorlige problemer. Tager man på vandet, bør man derfor altid have den rigtige beklædning på, en redningsvest og en vandtæt mobil i brystlommen eller en nødsender på vesten, så man kan slå alarm fra vandet. Fx kan man med et enkelt klik i SejlSikkert Alarm appen slå alarm og automatisk opgive sin position til redningsberedskabet. Jeg har oplevet mange gange, at vi er sendt afsted for at redde en person, som ikke kan opgive sin position, og det sinker redningen og mindsker chancen for at finde personen i live, siger Benedict Kjærgaard.
Ligger man i vandet og venter på, at hjælpen når frem, skal man krybe sammen i ”fosterstilling” og ligge stille for at afgive mindst mulig kropsvarme.
Ifølge Søsportens Sikkerhedsråds opgørelse druknede 17 personer i forbindelse med fritidsaktivitet på vandet i Danmark i 2019.
Læs mere om beklædning og forholdsregler, når vandet er koldt på www.soesport.dk
For yderligere information, kontakt
Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd, tlf.: 91 37 62 19
René Højer, programchef i TrygFonden, tlf.: 20 70 38 92
Karen Bøgedal, pressechef i TrygFonden, tlf.: 30 56 34 32
apr 26, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Sponsoreret
Hvert år er der fritidsfiskere, som omkommer på vandet. Med to druknede sidste år var antallet lavt i forhold til gennemsnittet for de seneste 10 på fem (4,7). Det er en positiv nyhed, lyder det fra SejlSikkert, men det er stadig to liv for meget. Opfordringen lyder derfor på at sejle sikkert og huske vesten – og det råd har de taget til sig i den havn, hvor begge omkomne fritidsfiskere kom fra. Det kunne lige så godt have været lystfiskere, så husk at tage sikkerheden alvorligt, næste gang du skal ud.
AF MERETE KABEL
Det var Jørn og hans fiskermakker, der fandt den ene omkomne fritidsfisker, som de kendte fra det lille fiskermiljø ved Ringkøbing Fjord. Båden var sunket, og manden var druknet. Det var blot en uge efter, at en fritidsfisker fra samme havn blev fundet livløs i vandet. Begge blev ifølge Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) fundet uden redningsvest.
– Det har sat sig hårdt i mig og i resten af fiskerne i vores havn, at vi mistede to personer på så kort tid. Jeg har selv været en af dem, der aldrig sejlede med vest, men efter ulykken sørgede jeg for, at alle, der var med til at bjerge den sunkne båd, fik en redningsvest, hvor der var broderet ”husk vesten” på, fortæller Jørn.
Fritidsfiskere, som sejler alene, løber en ekstra risiko
Heldigvis sker der relativt få alvorlige ulykker i forbindelse med vandaktiviteter, men for de familier, som mister deres kære, er det dybt tragisk.
– I 2019 fylder fritidssejlerne ekstraordinært meget i statistikken med 12 omkomne, mod fem i gennemsnit i de seneste 10 år. Til gengæld er de to ulykker blandt fritidsfiskerne er lavere end normalt, fortæller Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd, som driver SejlSikkert sammen med TrygFonden.
– Det er meget glædeligt, at vi ser så få alvorlige ulykker blandt fritidsfiskerne sidste år. Fritidsfiskerne sejler ofte alene og løber dermed en stor risiko, da der ikke er nogen tæt på til at hjælpe dem i nødsituationer. Typisk falder fiskerne i vandet og kan ikke selv redde sig tilbage i båden, eller også kæntrer eller synker båden. Har man fx vaders på, der bliver fyldt med vand, men ingen redningsvest, så er det meget kritisk, siger Sten Emborg og fortsætter:
– Det er ganske alvorligt at ende i vandet, og selvom man ikke tror, at det sker, så skal man alligevel tage sine forholdsregler og tænke situationen igennem på forhånd. Den rette påklædning, en redningsvest og vandtæt nødopkaldsudstyr, som du har i lommen, kan redde dit liv.
Ulykkerne sker ofte tæt på land for mænd over 50 år
Tallene fra SejlSikkert viser, at det oftest er mænd i alderen 50+, der fisker eller sejler uden vest, som fylder i druknestatistikken. 75 pct. af de 17 drukneulykker i 2019 skete på dage, hvor det blæste mere end 5 m/s, og det bør give stof til eftertanke, mener Sten Emborg.
– Tjek altid vejrudsigten, før du sejler ud, og særligt hvis du sejler i en mindre båd eller jolle, skal du overveje, om vejret er for voldsomt. Får du fx en bølge ind over din åbne båd, så den bliver fuld af vand, kommer du i alvorlige problemer.
De fleste ulykker i de seneste år er sket tæt på land i de indre danske farvande. Vesten er derfor mindst lige så vigtig at bruge, når man sejler tæt på kysten – modsat hvad mange fritidsfiskere desværre stadig tror. SejlSikkert Alarm Appen er også god at have ved hånden. Med et enkelt klik på mobilen kan du slå alarm, og appen opgiver automatisk din position til redningsmandskabet.
Fritidsfiskerne passer ekstra på hinanden efter ulykkerne
For Jørn har de to drukneulykker sat tankerne i gang, og det er blevet helt legalt at påpege over for hinanden på havnen, hvis nogle ikke bruger vest – for det er at vise omsorg.
– Jeg har selv haft oppustelige veste liggende i båden, som jeg tilfældigvis testede en dag, fordi min kone spurgte, hvordan de virkede. En af vestene pustede sig ikke op, og det blev jeg faktisk chokeret over. Det er falsk tryghed at købe en vest og blot lægge den i båden for at overholde reglerne. Vesten skulle gerne virke, når det gælder, siger Jørn, der blev kåret til årets SejlSikkert-ildsjæl i 2019 for hans indsats for at styrke sikkerhedskulturen i bådlauget.
– Tænk over, hvad dit liv er værd. Er det så ikke mest fornuftigt at købe en redningsvest i god kvalitet og tage den på?
I dag bliver der holdt ekstra godt øje med, at alle der sejler ud, kommer tilbage i god behold. En af havnens fiskere er blevet SejlSikkert-ambassadør og sørger for at dele viden om sikkerhed på vandet med fritidsfiskerne i havnen. Næsten alle sejler nu med vest, og alle sørger for at have en livline på land, der ved, hvor de sejler hen.
Hos TrygFonden håber programchef René Højer, at opmærksomheden både på de ulykker, som sker, og på de forebyggende initiativer for at øge sikkerheden, bider sig fast i alle, der bruger vandet til fritidsaktiviteter.
– I Danmark er vi heldige at være omgivet af vand, som giver mulighed for en masse gode aktiviteter og oplevelser. Der er ingen, som tager på vandet og regner med at komme i vanskeligheder, men derfor skal man alligevel forberede sig på, at det værste kan ske. Derfor håber vi, at SejlSikkert-indsatsen kan være med til at opbygge en sikkerhedskultur, hvor det er naturligt at opfordre hinanden til at sejle sikkert og fx huske redningsvesten, så vi kan undgå de alvorlige ulykker, siger René Højer, programchef i TrygFonden.
SejlSikkert-indsatsen, som Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden står bag, skal fremme sikkerhedskulturen til søs blandt fritidssejlere og fiskere for at forebygge ulykker og sikre, at sikkerheden altid er i top, når danskerne drager til søs.
Læs mere om sikkerhed til søs på respektforvand.dk
FAKTA
Kilde: SejlSikkerts faktapjece 2020
Download SejlSikkert Alarm-appen gratis
SejlSikkert Alarm-appen kan downloades gratis i App Store og Google Play. Du kan læse mere om appen her: soesport.dk/Sider/Sikkerhed/SejlSikkert-Alarm.aspx.
Gode råd til fritidsfiskeren
- Giv din oppustelige vest et årligt servicetjek
- Tjek vejret inden du sejler ud
- Medbring en vandtæt VHF-radio eller mobiltelefon i vandtæt cover
- Download SejlSikkert Alarm appen
- BRUG VESTEN
