PÅ FISKE-ROADTRIP I NORGE – LÆBEFISK FRA KLIPPERNE

– Jesper Larsen er stukket til Norge i sin bil – nærmere betegnet Vestlandet. Her er han lige nu i gang med at fiske røven ud af bukserne direkte fra land fra klipperne i de mange spændende fjorde:

– Rejseturen blev lidt længere end planlagt på grund af masser af vejarbejde, fortæller han. – Vel fremme handlede det først og fremmest om at finde et brugbart sted af fiske, fordi der var storm næsten overalt. Den skønneste lille havn blev dog fundet, og her blev jeg i halvandet døgn pga det vildeste vejr. Vinden drillede for meget til surfcasting, for stangopsætningerne væltede hele tiden, så jeg riggede om til mole og pürsch-fiskeri med små takler og skalrejer.

– Det skulle vise sig at være en god beslutning, for diverse gylter var i hopla nede imellem klipperne under vandet. Det betød blandt andet, at jeg fik den flotteste grønne berggylte samt nogle af mine ynglings gylter – en håndfuld blåstakke hanner, som jo nærmest ligner en akvariefisk. Jeg fik også en enkelt hunfisk af samme art – rødnæb. Smukkere fisk findes ikke, slutter han.

Stay tuned, når vi om ikke så længe bringer mere nyt fra turen, hvorfra den fine beretning deltager i lodtrækningen om en fiskerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel. 

 

Daiwa Open 2025

 

Jesper Larsen med berggylte fra Norge

Et lille hul i et skybrud fik Jesper ud af bilen, hvor han nappede denne smukke berggylte.

Friluftsland