SPIN: TÅLMODIGHED GIR´GROVE STORGEDDER
– Endelig lykkedes det, skriver Morten Lee Pedersen til Fisk & Fri. – De sidste 10 dage har jeg brugt ved vandet. Jeg har bogstaveligt fisket fra morgen til aften hver evige eneste dag. Gejsten har været presset til det yderste undervejs, for på intet tidspunkt har jeg mærket eller set fisk. Jeg har været alt mit grej igennem – og flere gange har jeg følt mig som verdens dårligste fisker.
– Men – inderst inde vidste jeg jo godt, at det bare var et spørgsmål om tid, inden hugget kom, så jeg måtte bare klø på. Sidste dag ved vandet startede ud, som de andre 9 dage. Ingen fisk eller andet tegn på liv! Så var vi ligesom i gang igen… Efter et par timer kommer hugget endelig fra en gedde, der er faldet for min Pig Shad. Da jeg satte krogene, kan jeg med det samme mærke, at det er en god fisk. Efter en forholdsvis rolig fight, kunne jeg lande turens første gedde. 124 cm målte den, og vægten stoppde ved 15.9 kg. Efter et par hurtige billeder ryger den retur igen. Jeg tænker for mig selv, at jeg egentlig ikke behøvede at fiske mere, for jeg har fået det jeg kom efter. Alligevel valgte jeg dog, at gå 20 meter længere nedstrøms, for lige at tage et par kast mere. I første kast mærkede jeg fisk igen. Igen kunne jeg mærke, at det var en god fisk, da jeg krogede den – og efter endnu en udramatisk fight kunne jeg lande turens anden fisk. Målebåndet viste 115 cm, og vægten stoppede ved 11.4 kilo, slutter han.
Har du selv fange en stor fisk, så tøve ikke med at kontakte redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller sms 30700236