Fiskeskolen del 4: Find fiskene
Vi fortsætter vores artikelserie om fiskeri for begyndere med at kigge lidt på, hvordan man finder fiskene, når man har fundet vandet, man vil fiske i. Vi gennemgår blandt andet brugen af polbriller, visuelle tegn på fouragerende fisk – samt anvendelse af ekkolod samt GPS/plotter.
AF JENS BURSELL
Lykken er ikke gjort ved, at man har fundet det rigtige vand. Hvis ikke man forstår at opsøge de rigtige steder eller dybder og finde fiskene, så er man lige langt.
Øjnene på stilke
Den mest oplagte måde at finde fiskene er at have øjnene på stilke og se dem direkte. Dette gælder især, når der fiskes efter fisk nær overfladen eller på lavt og klart vand. Hvad enten man er å-, sø- eller kystfisker er der altså gode muligheder for at forbedre sit fiskeri, hvis man er oppe på dupperne. Fisk, der viser sig direkte i overfladen, er lettest at opdage – især hvis de bryder overfladen med så meget larm, at man ligefrem kan høre det.
I søerne er det stort set udelukkende karper, karusser og ørred, der naturligt springer helt fri af vandet, mens det i åen og på kysten typisk er laksefiskene der hopper. Uanset hvilken biotop der er tale om, viser de fleste fouragerende rovfisk sig desuden med slag og hvirvler i overfladen. Et andet godt tegn på rovfisk er småfisk, der springer helt fri af vandet – det gør de ikke for sjov!
Større fredfisk som karper, suder og brasen viser sig desuden ofte ved, at de enten ruller i overfladen, plasker med halen eller svømmer kortvarigt med ryggen over vandoverfladen. Ser man en rygfinne, der kører et par centimenter over overfalden – og bliver ved med at gøre det, er der normalt tale om en karpe.
Fisk der tager mindre fødemner på overfladen viser sig ofte som mindre plask/sug/ringe, hvilket er meget typisk for fx ørred, stalling, helt og rudskaller. En anden klassiker er tailing, hvor man kan se fiskens halefinne, når den fouragerer på lavt vand – fx karpe og ørred.
På med pol-brillerne
Når fiskene holder sig under vandspejlet bliver det noget sværere at spotte dem. Her er det en fordel at anvende polaroidbriller, der bryder vandets reflekser. Så kan man lettere se, hvad der foregår under overfladen. Når vandet er nogenlunde lavt og klart, vil man kunne spotte samtlige arter lige fra karper og suder til laks og ørred på denne måde. Men – selv om det lyder let, kan det kræve en del træning. Fiskene kan være uhyggeligt svære at se, fordi de er perfekt camoufleret. Har man mulighed for at placere sig højt – fx i et træ giver det et bedre overblik samtidig med, at det på grund af vinklen bliver endnu lettere at se ned i vandet.
Lettest er det at se en fisk, der bevæger sig over lys og ensartet bund. Omvendt, hvis der er bølger, baggrunden er mørk, uensartet og fisken oven i købet står stille. Her gælder det om ikke at fokusere sit søgebillede på fiskens silhouet, men snarere kigge efter detaljer som fx mund, finner eller hale. Et godt eksempel er når fisken åbner munden for at spise, så man ser de hvide indvendige munddele på den mørke baggrund. Af andre gode eksempler kan nævnes bækørredens markante mørk markering langs spidsen af halefinnen samt fjeldørredens karakteristiske hvide striber på finnerne. Selv om der kigges efter afslørende kropsdele, er det dog vigtigt hele tiden at have fiskens form og bevægelse i tankerne. Bevægelser er nemlig ofte det, der afslører fisken.
Lokalisering af fisk er dog ikke ensbetydende med, at man behøver at se dem i kød og blod. I relativt stille vejr over blød bund er skyer af mudder eller plamager/striber af bobler et godt tegn på karper og andre fredfisk, der fouragerer på bunden. Af andre indirekte tegn kan nævnes siv eller åkander der bevæger sig på en vindstille dag – eller mod strømmen. På dybt og uklart vand er der kun en måde at spotte fiskene – nemlig at bruge et ekkolod.
Har man en god portion erfaring fra lignende vande og situationer, vil man desuden ofte kunne lokalisere fiskene indirekte ved at være opmærksom på bestemte, vind, vejr, strøm, dybde og vegetationsforhold. Læs mere i de specifikke artsafsnit.
Når du skal finde og genfinde fiskene er et ekkolod med integreret GPS/plotter et uundværligt redskab, hvis du vil fiske effektivt på større vande.
Ekkolod
Uanset om man er til sø-, hav- eller trollingfiskeri, vil man ofte kunne få betydeligt mere ud af sit fiskeri ved at bruge et ekkolod. For ikke nok med, at man kan se fiskene; man får også en unik chance for at danne sig et indtryk af de faktorer, der har stor betydning for deres opholdssteder – fx springlag, topografi, bundforhold og forekomster af byttefisk.
Ekkoloddet virker ved, at en transducer afgiver lydbølger mod bunden, som reflekteres og modtages igen efter et givent tidsrum. Jo længere tid der går, desto større afstand er der ned til det, som reflekterer signalet – fx fisk eller bund. Transduceren udsender lydbølgerne i kegleform og monteres adskilt fra selve ekkoloddet under bunden af båden. Normalt er en bred kegle bedst til afsøgning, mens en smallere kegle giver større præcision. For all-round brugeren er en sendevinkel på 20 grader passende. Husk, at man med stigende dybde dækker større og større områder med transducerkeglen.
Indstil loddet korrekt
Korrekt indstilling af ekkoloddets følsomhed – eller sensitivity, er af stor betydning for, at det tegner korrekt. Er følsomheden for lav, ser man intet – og er den for høj, så vil strøm, luftbobler, springlag og anden forstyrrelse kunne give falske og vildledende signaler. Til all-round fiskeri indtil 4-5 meters dybde er en indstilling på 70-80 % fint, mens det til lidt større dybder ofte er bedre med indstillinger på 85-95%. I kuperede områder vil det normalt være bedst at tilkoble auto-sensitivity, hvor følsomheden løbende optimeres, så den passer til den aktuelle dybde under båden.
Med grayline/colorline funktion er det lettere at bedømme bundens hårdhed samt kende forskel på bundknolde/strukturer og fisk, der står tæt på bunden. Indstil så bundlinien tegner en så tynd og skarp streg som muligt. Til allround fiskeri indtil 20-30 meters dybde er en grayline/colorline indstilling på ca. 60-70 % ofte passende.
Chartspeed er udtryk for skærmens rullehastighed. En høj chartspeed på 90-100% giver normalt den bedste visualisering af fisk og bundforhold. Bådens og strømmens fart betyder også en del for, hvordan loddet tegner fisk og bundforhold. Sejler man hurtigt hen over en skrænt, tegnes den stejlere og skarpere, end hvis man driver langsomt hen over samme område.
Pålidelig marineelektronik er ikke blot vigtig for at kunne finde og genfinde fiskene. Er uheldet ude og du skal finde hjem i mørke eller tæt tåge kan eksempelvis en plotter være et vigtigt sikkerhedsinstrument.
Montering af transducer
Hvis man har egen båd, vil det bedste ofte være at fastmontere transduceren i bunden af båden eller i selve skroget. Langt det fleste har dog kun adgang til foreningsbåde, hvor man skal kunne af- og påmontere det inden/efter hver tur. Med en båd af glasfiber eller aluminium fungerer sugekopper fint som transducermontering, men fiskes der fra mange forskellige både, er den bedste allround løsning at montere transduceren på en skinne, der spændes fast på hæk eller bådside med et par skruetvinger.
Genfind fiskene
Dørg, trolling og opsøgende spinnefiskeri er nogle af de mest klassiske metoder til at finde de pladser, hvor fiskene står koncentreret. Men én fisk kommer sjældent alene. Når man har fået hug, er det derfor ofte en god idé at affiske stedet mere grundigt. Ved fiskeri fra land er det tit let at gøre dette, men fiskes der fra båd betyder vind og strøm, at man ofte er drevet langt væk fra fisken, når fighten er overstået. Her er det nødvendigt at betjene sig af forskellige hjælpemidler for at finde tilbage – forhåbentlig inden fisken også har flyttet sig.
Brug markør
Når pladsen skal genfindes er det smart at have et par markører liggende klar til at smide over bord, i det samme fisken hugger. Markøren består som oftest at et stykke bly for enden af en line, der er rullet op og monteret på en letsynlig plasticmarkør. Når markøren rammer vandet ruller synker blyet til bunds. Når den rammer bunden, sikrer markørens kontruktion, at der ikke løber mere line af. Markører anvendes også i andre situationer – fx til markering af forfodringer.
Når en position skal genfindes er en GPS nærmest uundværlig, hvilket ydermere har den fordel, at man også kan finde pladsen i tåge, mørke – eller et halvt år senere. Nu omdage er Ekkolod og GPS normalt integreret i det samme multifunktions instrument, så det er legende let at betjene og se på ekkolod og GPS/plotter billede samtidigt via splitscreen på hver sin halvdel af skærmen.
GPS
GPS klart den letteste måde aft genfinde fiskepladsen. De tre vigtigste funktioner er: 1) Markering af spændende positioner/fangstpladser – også kaldet waypoints, 2) At finde tilbage til sine waypoints 3) At kunne bestemme sin nuværende position – og finde hjem selv tåge eller mørke.
Pladsen markeres normalt med et enkelt tryk på en knap, hvorefter man blot følger pilen og retningen på skærmen for at finde retur.
Moderne marineelektronik kan gøre dit fiskeri meget nemmere. Hvis du vil vide mere om dette vigtige emne, kan det anbefales at du læser artiklen her.
