DE FØRSTE KARPER PÅ LEG

Alting sker tidligere og tidligere i disse tider. Hornfisken er tidligere på den, bøgen springer ud før – og ja – vi kan blive ved. Måske gælder det også for karperne, der i nogle af de mere lavvandede søer allerede så småt er begyndt at udvise legeadfærd. Ja faktisk har vi hørt om karpeleg andre steder allerede for et -to uger siden. Tjek fx ovenstående billede fra forleden taget af Søren Beck på en lavvandet grødebanke, hvor karperne udviste tydelige legeadfærd med at skvulpe højlydt rundt og jagte hinanden. Skælkarpen på billedet, som er over tyve kilo, blev fanget med kameraet, mens den stod apatisk og sundede sig lige under overfladen, indtil båden til sidst var så tæt på, at den blev skræmt.

Da karper normalt gyder ved temperaturer på mindst 17 grader og typisk omkring 20 grader eller lidt over, er det normalt først i slutningen af maj eller første halvdel af juni, at de udvider legeadfærd og gyder. Æggene gydes over vegetation, hvortil den klæber, indtil æggene klækkes efter nogle dage ved den rette temperatur. Gydningen kan godt ske af flere omgange, eksempelvis hvis der pludselig kommer et dyk i temperaturen. Når først karperne for alvor går på leg – og det vil nok vare lidt endnu, kan de være næsten umulige at fange i en periode på 1-2 uger.

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

Hvidovre Sport

KINETIC FISKECUP 2022: BRASENJAGT PÅ DET LAVE VAND

– Min kammerat og jeg havde for nylig spottet en god flok stor-brasen, der var i fuld gang med legen, i et ellers forholdsvis ukendt bagvand for os, skriver Casper Soelberg til Fisk & Fri. – Sivene var levende, og stykker af åkanderne der flød i overfladen var tydelige afsløringer af deres hektiske aktivitet. 

– Dagen efter ankom vi om aftenen med brasengrejet. Spændingen blev ikke mindre af, at vi med det samme kunne se, at de stadig var på pladsen fra dagen tidligere. Man skulle mene, at fiskeriet ville være meget vanskeligt under selve legen, men denne aften var en undtagelse. Fiskene huggede helt vildt, nærmest før taklet havde ramt bunden. Omkring 30-40 gange fik vi de obligatoriske brasenhug, hvor stangspidsen stille og roligt krøller ned i en bue, men aldrig har vi haft så svært ved at kroge dem. Det er ellers en metode vi mange gange før har haft held med.

– Jeg endte heldigvis med at kroge en fisk efter halvanden times fiskeri. Det var en mindre hanfisk på 2,7 kilo, og det var en kæmpe forløsning! Der er næsten ikke noget bedre og mere underholdende, end at fiske på brasen op til legen. Vi fiskede begge med method feeder og en str 8 krog med majs som krogagn. Agnene blev fisket over en let fodring af rasp, majs, kikærter og en smule vanillesukker.

Jeg vil gerne tilmelde fisken Kinetic Fiskecup 2022, slutter han .

Læs meget mere om den store konkurrence Kinetic Fiskecup 2022 – samt se alle de flotte præmier – her.

 

Friluftsland

 

Kinetic Fiskecup 2022

Hvidovre Sport