nov 16, 2025 | Nyheder
Dappefiskeri på overfladen med brød er normalt noget, som man forbinder med varme sommerdage, men man kan også være heldig, at det kan lade sig gøre et godt stykke hen på efteråret. Det lykkedes i hvert fald for Henrik Carl forleden.
– Med de faldende temperaturer var jeg godt klar over, at det nok ville være sidste chance for en god dappekarpe i år – især fordi der faktisk nu allerede er is på en del mindre vande, fortæller han. – Jeg spottede hurtigt nogle fisk, og fik blandt andet øje på en virkelig stor koi, som jeg har jagtet i flere år. Jeg har haft en den til at både tage og spytte flere gange, men jeg har aldrig landet den. Men det lykkedes på denne tur, som du kan se nedenfor. Den mest spektakulære fisk jeg fik, var dog den blændende smukke sommerfuglekoi på 2,8 kilo, som du ser ovenfor. Så bliver finnerne vist ikke særlig meget længere.
7,8 kilo vejede denne pragtkoi til Henrik Carl, men turens mest spektakulære fisk blev dog den guddommeligt smukke sommerfuglekoi, som du ser ovenfor.
apr 4, 2025 | Nyheder
– Noget af det fiskeri, jeg holder mest af, er dappefiskeri, og da vejret er perfekt for tiden, satte jeg en hel dag af til formålet, fortæller Henrik Carp. – De første mange timer gav kun en enkelt mindre karpe, men ud på eftermiddagen fandt jeg en lille bugt, hvor flere store koikarper svømmede dovent omkring i overfladen mellem nogle væltede træer.
– Det var umuligt at fiske efter dem mellem grenene, så jeg fodrede med et par håndfulde brød i håb om at lokke dem ud. Det virkede desværre ikke, så efter et stykke tid gik jeg videre. Lidt derfra så jeg en rød skygge i det grumsede vand. En velplaceret regnorm gjorde udslaget, og efter en kort fight lå en smuk rød og sort koikarpe i nettet. Ud af øjenkrogen så jeg imidlertid en meget større fisk vise interesse for brødet i overfladen, og da den tog et stykke langsomt synkende brød, skyndte jeg mig at sætte koikarpen i en carpsack og gå tilbage. Et synkende stykke brød blev placeret en meter foran fisken, der resolut inhalerede.
– Det første minut holdt den sig i åbent vand langt fra de væltede træer, men så tog den pludselig et langt udløb til venstre og gik direkte rundt om de væltede træer. Jeg kunne mærke linen skure op ad grenene, så jeg tog en hurtig beslutning og hoppede i vandet. Det gik heldigvis kun til navlen, og jeg må også sige, at det var varmere, end jeg havde frygtet. Jeg kom rundt om træerne, og efter et par minutter lå fisken sikkert i landingsnettet. Tilbage på land viste vægten intet mindre end 11,6 kg – ny personlig rekord i koikarpe. Det var helt klart en badetur værd! Fisken fik hurtigt sin frihed, og jeg smed det våde tøj og kørte hjemad, slutter han.
Fisken er sandsynligvis den største koi taget på stang i Danmark.
okt 18, 2024 | Nyheder
Jesper Larsen er – som du læser dette – ude at fiske karper, og det er endelig lykkedes ham at fange en meget speciel fisk, som han har set flere gange – og jagtet længe:
– Jeg fisker på en plads, hvor der er meget lidt plads, fortæller han. – Her har jeg forfodret inden med hønsepiller og fodermajs. Der er faktisk så lidt plads i min swim, at jeg må bruge ottefods stænger. Jeg fisker med fodermajs og har gummimajs på mit hair-rig. Loddet er dyppet i hamp booster og dryboosted med hampemel.
– Denne super skønne koi, som du ser ovenfor, har været inde på pladsen på samtlige ture, jeg har fisket her – og på den sidste tur huggede den faktisk, men fik desværre spyttet. Meeen – i dag fik jeg et seriøst run, og som et lyn, satte jeg modhugget. En hektisk fight på de blot 10×10 meter begyndte, og fordi jeg vidste, at det var min ønskefisk, fik den maksimalt pres, indtil den var sikkert i nettet, hvor jeg endelig kunne beundre denne skønhed helt tæt på. Jeg valgte ikke at veje og måle, for at skåne dens elegante lange slørhaleagtige finner. I stedet nøjedes jeg med at beundre den under den korte fotosession, inden den svømmede ud i søen igen. Nogle fisk er bare sindssygt smukke – og denne her var helt klart en af dem.
Jesper Larsen med skælkarpen, hvis mor måske har kysset med en slørhale. Øverst koikarpen, der sikkert er dens søskende.
apr 21, 2021 | Nyheder
– Jeg havde længe gået og ledt efter en lille sø med en god bestand af fisk til agnfiskeri, fortæller Marius Truberg. – Efter jeg endelig havde fået lov, ser jeg, at det vælter rundt med en masse fisk – lige fra guldfisk og karusser til forskellige karper. Jeg kaster mit flåd ud med brød som agn, og der skulle ikke gå længe, inden dette flotte eksemplar af en koi karpe havde taget min agn.
– Det var en fin fight på min ellers lille tynde medestang med mange udløb og plask, hvorefter jeg kunne lande den, og få taget lidt flotte billeder. Efterfølgende fik den en nænsom genudsætning. Herefter fangede jeg flere andre karper på henholdsvis 1,5 – 1,7 – 2,0 og 2,5 kg. Alt i alt en dejlig dag ved den lille sø.
Har ud også selv været ude med medegrejet, så lad os høre fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
apr 9, 2020 | Nyheder
– Jeg havde listet rundt langs søen i et stykke tid uden at se skyggen af en fisk i det grumsede vand, da jeg pludselig fik øje på en orangegul mund, der stak ud mellem grenene i et tæt buskads, fortæller Henrik Carl. – Det kunne ikke umiddelbart lade sig gøre at fiske efter den, så jeg kastede et par håndfulde brød ud et par meter væk i håb om at lokke den væk fra sit skjul.
– Fisken virkede desværre helt uinteresseret, så jeg besluttede derfor at give det et forsøg trods de svære forhold, fortsætter han. – Jeg måtte ned at kravle for at komme gennem buskadset, og jeg kunne kun lige akkurat få stangen ud mellem grenene uden at sidde fast. Efter lidt tid lykkedes det dog at komme nogenlunde i position, men jeg måtte læne mig faretruende langt ud over vandet for at kunne nå helt ud til fisken. Heldigvis lykkedes det at sænke krogen med brødet forsigtigt ned foran fisken uden at skræmme den, og den reagerede med straks at svømme frem og inhaleret det.
– Den var noget større, end jeg først havde troet, og modhugget resulterede i et voldsomt udløb. Heldigvis trak den langt ud i åbent vand, uden at linen satte sig fast, men det største problem var nu, at jeg stadig befandt mig midt inde i busken. Det tog et godt stykke tid at arbejde mig fri af busken, og i en periode måtte jeg give fisken friline, for at undgå at den satte sig fast. Heldigvis gik alt gik op i en højere enhed, og nogle minutter senere gled en fantastisk orangegul koikarpe i landingsnettet. Fisken viste sig at veje 6,9 kilo, og efter et par hurtige billeder fik den naturligvis sin frihed igen, slutter Henrik.
Har du selv været ude at lufte medegrejet? Hvis ja, så send os en historie om dine oplevelser til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
feb 16, 2020 | Artikler, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Rejsefiskeri
Jens Bursell med en smuk 5 kilo+ koi taget på longtrotting med banan.
Vi fortsætter vores serie af retro medeartikler med at tage tilbage til 1996 på en uforglemmelig tur til New Zealand i jagten på de koi-karper, som liver vildt i mange af floderne på Nordøen.
AF JENS BURSELL
Efter blot to dages søgen langs Waikato River og dens bifloder lykkedes det os omsider at finde drømmefiskene, vi var fløjet over 20.000 kilometer for at prøve kræfter med. I den turbulente bagstrøm bag ved broen kunne man i det grumsede vand med al ønskelig tydelighed se orangerøde skygger lege i det iltrige vand.
Enkelte steder langs brinkerne nedstrøms kunne skimtes halefinner fra fouragerende fisk langs brinkerne. Lys og vindforhold var perfekte, så vi valgte at flådfiske os til vores første New Zealandske koi-karpe. Synet af de mange farvestrålende fisk havde exiteret os i den grad, at vi fik rigget til på rekordtid. Min kammerat Tony Davies-Patrick valgte at dappefiske på en pynt nedstrøms, mens jeg besluttede mig at forsøge med longtrotting ultra tæt på egen bred.
Longtrotting består i al sin enkelhed i, at man justerer flådtaklet så det er en anelse længere end dybden – typisk med hovedvægten af hagl placeret på den nederste halvdel af linen i faldende skala mod krogen. Taklet fiskes drivende nedstrøms ved, at man med en finger “svævende” over den frikoblede spole, lader strømmen trække line af hjulet. Afhængig af strømmens styrke samt dybdeforholdene, bremser man af og til flåddet med fingeren på spolen, så krogen hæves og sænkes lokkende i vandet. Til metoden bruges altid matchflåd med flydekroppen placeret højt så flåddet ikke suges ned af strømhvirvler, – mit valg faldt på en Drennan Crystal Chubber, der egner sig perfekt til trotting i lavt og hurtigt strømmende vand.
Premiere koi
Solen var ved at gå på hæld, og i det bløde eftermiddagslys fortonede småbjergene langs kanten af Waikato Dalen sig i en bølgende dis af grønne nuancer. Det var nu for alvor tid til at rykke, hvis vi skulle nå at få fisk inden solen gik ned.
Jeg fandt et par bananer frem, skar den i terninger og med et blødt skud med slangebøssen landede de helt op af brinken et stykke nedstrøms. Flådtacklet blev vippet ud cirka 20 centimeter fra land, hvorefter det med jævn fart drev nedstrøms. Cirka 25 meter nede af floden kom pludselig en flot rød halefinne til syne, præcis hvor strømmen måtte have ført foderbananerne. Med en udadgående bevægelse på stangtoppen, pressede jeg flåddet udefte,r og i det samme bananstykket dalede lokkende mod bunden tog fisken. Efter en forrygende fight – godt hjulpet af den stærke strøm i midten af floden, kunne jeg 5 minutter senere lande min første “vilde-koi” – en fantastisk smuk orange/ferskenfarvet fisk på 5,2 kilo.
Ingen gigant, men dog en stor fisk, idet koi-karper meget sjældent bliver mere end 9 kilo. Fiskeret skulle dog vise sig at blive sværere og sværere, da vinteren i det følgende uger for alvor lagde sin kolde hånd over Nordøen. På trods af dette bragte de næste uger et enestående fiskeri, da vi først havde “knækket nødden”.
Ekstremt nærdistancefiskeri
Jo koldere det blev, desto sværere blev fiskene at fange på flåd, og vi havde ikke fisket mange nætter, før vi fandt ud af, at fiskene huggede utrolig forsigtigt – nærmest som “strømvands-kæmpekarusser”. Da fiskene om natten fouragerede ekstremt tæt på brinken, viste det ultimative set-up sig at være en 90-150 grams boltrig, med en ekstremt kort krogtafs på 5-15 centimeter fisket med en “pop-up majs” fisket “straight off the lead”.
I stedet for at kaste taklet ud lagde vi det simpelthen i kanten – nærmest oppe på land i det oversvømmede græs. Ved en simpel håndbevægelse kunne vi stikke hånden ned og checke, at krogen akkurat var fri af græsset og samtidigt lægge en håndfuld majs direkte oven i taklet. Metoden resulterede i flere screaming runs fra de sky fisk.
En nat vågnede jeg ved at Tony var ved at dø af grin på den modsatte side af floden. – Han havde haft et heftigt hug og var under store tumultscener væltet ud af soveposen og gjort kæmpe modhug, blot for at opdage at linen var slap. – Fisken var simpelthen blevet så bange da den blev “prikket” af krogen og den tunge bolt-rig at den var sprunget direkte op på land!
Et par dage senere tog vi længere sydpå for at fiske ål, men det er en anden historie.
Fakta om New Zealands koi-karper
Den første fremmede fiskeart, der blev introduceret i New Zealand var guldfisken (guldkarusse) i 1870. Fiskene blev udsat i området fra Napier til Lake Taupo, og skulle siden hen vise sig at være guld værd for de ørreder, der blev udsat på øen 3 år efter. Guldfiskene formerede sig nemlig helt vildt og dannede på denne måde et solidt fødegrundlag for ørrederne, der i over 100 år har gjort Lake Taupo berømt som en af verdens bedste ørredsøer med fisk op til over 12 kilo!
Siden da er der blevet introduceret et væld af fisk, blandt andet suder, guldsuder, rimte og guldrimte samt rudskalle og skalle. Først i 1950 blev koikarper fra Singapore indført til avl, men på grund at et kraftigt regnvejr oversvømmedes dammene i en koi-farm ved Weipeia, og fiskene bredte sig via Waipaiu River til Waikato River. Siden da, har koi-karperne spredt sig over store del af nordøen og har fra cirka 1970 dannet vilde bestande i Roterua/Taupo systemet. Omkring 1980 spredtes fiskende videre til Waihou river.
Koikarpen er en fantastisk flot, velfightende og attraktiv sportsfisk, – så skal du en smut sydover er New Zealands vilde guld intet mindre end et must.
feb 10, 2020 | Nyheder
Normalt forbinder man ikke vintermånederne med karpefiskeri, men de rekordhøje temperaturer har haft betydning for fiskenes aktivitetsniveau. Der er således rapporteret om adskillige karpefangster i januar og februar fra mange forskellige steder i landet. Henrik Carl fra Brønshøj dyrker ofte karpefiskeriet, men han var egentlig taget på ørredfiskeri, da han fik øje på en flok aktive koikarper langs rørskoven i en mindre sø.
– Hurtigt blev der rigget om til medefiskeri, og en regnorm blev sat på krogen, fortæller han. – Den blev præsenteret, så den sank langsomt ned blandt karperne. Først virkede de helt uinteresserede, men efter et par forsøg blev den mest farvestrålende af fiskene alligevel nysgerrig og inhalerede ormen. Fighten var meget behersket i det kolde vand, men hvad den manglede i kamplyst, havde den i udseende. En gudesmuk koikarpe med kæmpestore spejlskæl var en realitet. Det er altså ikke hverdagskost om vinteren! Efter et par hurtige billeder fik den naturligvis sin frihed igen, slutter Henrik Carl.
Har du selv fået lyst til at prøve efter karper her i det alt for tidligt spirende forår – så er det normalt lettest at få et hurtigt resultat ved at fiske lidt op ad dagen i lavvandede vige, hvor solen hurtigere får varmet vandet op. Brug ikke for fedtholdige agn, men i stedet agn med høj opløselighed i vand, som lettere spreder duftstofferne i det kolde vand.
Send os en mail eller ring på 30 70 02 36, når du har fået årets første karpe – så deler vi den gerne med Fisk & Fris bruger her på sitet.
