WESTIN CUP 2026: FINE ØRREDER FRA DRIVE-IN FISKEPARK

– Forleden var jeg en tur med Ishøj Sportsfiskerklub til Drive In Fiskepark, fortæller Alfred Weinholdt:

– Fiskeriet startede klokken seks om morgenen, så man kunne godt sige, at jeg var temmelig træt. Men allerede på det første kast fik min far en kæmpeørred, og jeg fik kun lige nettet den, da krogen røg ud af munden på den. Vi målte og vejede den til 68cm og 3,44kg. Med så god en start var vi selvfølgelig glade, men da fiskeriet var i top gear, skulle vi bare nakke den og skynde os videre. Jeg fangede dog to fine ørreder på to kast begge på omkring de 50cm. Lidt efter gik jeg ned til en af min fars gode venner for at fiske lidt rundt omkring, og han fik sku en fin lille tigerørred på et kystblink. Lidt efter rullede jeg mit UL-blink mega langsomt ind, og så kom der pludselig et kæmpehug. Den tog line, men da fisken kom ind, var det ikke nogen ørred. Jeg så hovedet af den og tænkte: Hvad fanden er det? Så fik vi den nettet, og det var en gedde. Vi fik ikke noget billede, da vi skyndte os at sætte den ud igen, da de er fredet lige nu. Så gik jeg tilbage til min far og fangede både en ørred på 50cm og 1,8kg samt en gråskalle på 28cm of 300g.

Vi blev og fiskede et par timer efter konkurrencen var færdig, men fangede ikke noget. Det endte med, at jeg fangede 5 ørreder, 1 gedde og 1 skalle, mod min far der fangede tre ørreder, slutter han og tilføjer, at han gerne vil tilmelde beretningen både Westin Cup 2026 og fiskedrømmerejselodtrækningen.

Læs om Ishøj Sportsfiskerklub her.

 

Fisk & Fris fiskedrømmerejse sponsoreret af iFish Travel

Friluftsland

ARTSTUR GAV NY KLUBREKORD

– Ishøj sportsfiskerklub har her de sidste par år arrangeret artsklubture på Øresund med fin deltagelse, siger Peter Jessen fra Ishøj Sportsfiskerklub. – Turene går i alt sin enkelthed ud på at fange så mange forskellige arter som muligt. Sidste år havde vi vores debuttur, og i år har vi haft to af slagsen hhv. 3.juli som en heldagstur med 13 forskellige arter i båden og den 10. August som en aftenstur med 10 arter. For at klæde deltagerne så godt på som muligt, blev der Inden turene afholdt et mini seminar af ingen ringere end vores reagerende Europamester Martin Hubert. Seminaret omhandlende hvilke fisk, der var potentielt mulige at fange på turene, plus en masse viden om rigs og metoder, gode tips og lidt ”hemmeligheder” blev det da også til.

På aftenturen kom vi pludselig ind over et område med mange store ulke som var noget usædvanligt, og stoppet gav over 20 i båden. hvor en af dem var dette fine eksemplar på 600 gram, hvilket var nok til at slå den gamle klubrekord fra 2013 på 525 gram, som den gang var danmarksrekord. Danmarksrekord er i dag på 650g, som i øvrigt også blev fanget på Fyrholm blot en uge før ovennævnte aftentur.

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

Friluftsland