apr 18, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
– Min far og jeg var forleden på en dejlig tur med HSLF til i Hove Put and Take for at fange nogle ørreder, fortæller Alfred Weinholdt. – Det startede godt med en hurtig fangst på et lille pink, gult og sort in-line blink, og derefter døde fiskeriet i lidt tid.
– Pludselig var der en, som fangede en stor fisk, og så tænkte jeg, at jeg ville prøve et kast derover og bang! Så var der bid fra en fin lille ørred, som kort efter gled over nettet. Herefter gik mine venner og jeg over til broen for at fiske, og efter et par kast fik jeg endnu en ørred, som viste sig at blive dagens største for mig. Dagen sluttede af med, at vi fangede et par skaller, slutter han.
Fisken deltager på i Westin Cup 2026 og vores fiskedrømmerejselodtrækning om en GT-Getaway tur for to til Egypten til en værdi af over 33.000 kroner sponsoreret af iFish Travel.
Tjek alle vores store artikler om fisketeknikker og metoder til put and take fiskeri her.
Se vores videoer om put and taker fiskeri på Fisk & Fris YouTube.
dec 4, 2024 | Nyheder
– Min fridag forleden skulle bruges på en tur til put and take søen, fortæller Søren Packert. – Derfor gik turen til Hove Fiskepark, som er et af mine favoritsteder, da der er chancer for fisk af god størrelse.
– Med i grejæsken var der pakket det trofaste Mjølner blink fra Odin lures. Jeg havde valgt den stærke farve “Klovnen”, som har sikret mig mange gode fangster gennem tiden. Da lyset brød igennem mørket klokken otte, gik der ikke længe, før den første aktivitet viste sig, hvilket gav de første gode par hug. Inden længe lykkedes det at lande en af søens flotte sunde regnbueørreder på over fem kilo. Igennem formiddagen var vejret friskt, der var god aktivitet i vandet og solen kiggede sporadisk frem til en fantastisk dag ved søen, slutter han.
Hvis du vil vide mere om put and take fiskeri kan du finde masser af gode og instruktive artikler om agn, metoder, teknikker og meget andet til put and take fiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.
maj 21, 2021 | Nyheder
– Jeg har netop været en tur i Hove Put & Take, fortæller Mickey Hansen. – Planen var, at jeg skulle mødes med en kammerat, og vi skulle fiske fra flydering. Men – der var hul i min, så efter en time måtte jeg sejle ind igen, og fiske fra land.
– Sikkert på land gik jeg ned i bagenden af søen, hvor jeg fik to fisk på mit Bulldog blink på 7 gram i sort/orange. Så døde det igen, indtil jeg satte en bulldog på 7 gram i kobber på, og i det første kast omtrent 50 meter ude, kom der et knald hårdt hug. Så var der igen flex på min Reaper 2 stang på 7,5 fod. Efter en god fight kunne jeg sikkert lande denne flotte brøding, som du ser på billedet, slutter han.
Har du selv været i putten og fiske, så send os din fangstrapport til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.