Kæmpe helleflynder fra norske Magerøysund

 –   Jeg og min ven Daniel Løken har netop været på havfisketur til Magerøysundet i Havøysund for at forsøge at slå vores tidligere helleflynderrekord på 171 fra stedet, som Daniel fik på vores forrige tur, fortæller svenske Ulf Hugsen. – Allerede i det første drift landede vi en på 130 centimeter og mistede en på nogenlunde samme størrelse. –  Vi tog derfor det samme drev en gang til, og det skulle vise sig at være en god ide. På vej op blev min døde agnfisk nemlig taget af en stor flynder, der lagde ud med et brutalt udløb – og så var det ellers bare om at følge efter med båden. Efter et stykke tid stoppede flynderen sit mega udløb, og det betød, at jeg stille og roligt kunne begynde at presse den op fra dybet. Nu var fisken meget mere rolig, og efter blot 10 minutters hård kamp kom den op til bådsiden. – Da vi havde sikret den ved siden af båden nede i vandet, kunne vi afmåle den til 219 cemtimeter, og vi var bare totalt glade i låget. Denne fisk var dog ikke min PB, da jeg tidligere har fanget en på 241, men flynderen vi lige havde fanget, var både bredere og tykkere. Så mit råd til alle jer der skal op og fiske flynder – book til det sene efterår. Det spiller.

Har du selv nogle vilde havfiskeoplevelser, som du gerne vil dele med alle os på fiskogfri.dk – så send din historie og et foto til jb@fiskogfri.dk eller sms til telefon 30 70 02 36. Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

NY POTENTIEL DK-REKORD PÅ HELLEFLYNDER

Rekorden for dansk helleflynder er nok en af de rekorder, som mange ville være stolte af at have – og den hænger løst for øjeblikket:  

– Jeg er næsten lige kommet hjem fra en tur på Det Gule Rev med det gode skib MS-Nemo sammen med min far, som gav turen i år, fortæller Jacob Lausen. Vi var 12 mand ombord i godt vejr og høj sø 85 kilometer SV for Thyborøn. Da hugget faldt søndag formiddag på en rød gummijig, havde jeg ikke ligefrem regnet med, at jeg ville fange Danmarks største helleflynder. Fisken kæmpede tungt, men det var svært at gætte på vægten, indtil vi langt om længe fik den op efter 30 minutters hård kamp. At den vitterlig var stor, var vi heller ikke i tvivl om, da vi ville prøve at smide den i fryseren på båden, for der var nærmest ikke var plads…

Den efter danske forhold kæmpestore helleflynder, blev på auktionshallen i Thyborøn vejet til 38 kilo rent. Fisken var 138 centimeter lang og 74 centimeter bred. Grejet den blev fanget på var en Shimano Beastmaster AX Slim Boat monteret med et Shimano Torium 30 lbs. Den potentielle Danmarksrekord er anmeldt til rekordudvalget, som vil behandle den i den nærmeste fremtid.

 

Friluftsland

 

Jacob Lausen med sin flotte 38 kilos helleflynder i auktionshallen. Fisken er anmeldt som dansk rekord.

                                                                                 Jacob Lausen med sin flotte 38 kilos helleflynder i auktionshallen. Fisken er anmeldt som dansk rekord.

drømmerejse iFish Travel