jan 28, 2026 | Nyheder
DTU Aqua har i samarbejde med deres svenske pendant – SLU – over de sidste år foretaget en stor undersøgelse af, hvad tunene i Skagerrak, Kattegat og Øresund spiser. Data viser, at de store mængder hornfisk og andre fede stimefisk som sild og makrel har haft stor betydning for tunens comeback.
– Den nye forskning, offentliggjort i Fisheries Research, giver det første nutidige indblik i fødeøkologien hos atlantisk blåfinnet tun (ABFT) i Skagerrak–Kattegat–Øresund-området, lyder det på fiskepleje.dk.
De to forskningsinstitutioner har analyseret maveindholdet hos 44 blåfinnede tun fanget mellem 2020 og 2022, og fandt en vekslende kost. – Ifølge hovedforfatter Dr. Gustav Hellström fra Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU) er det særligt bemærkelsesværdigt, hvor hyppigt hornfisk forekommer i kosten, hedder det endvidere: – Som top-rovdyr, der kan spise 3–6 % af deres kropsvægt dagligt, anslår forskerne, at en enkelt blåfinnet tun på 278 kg kan konsumere mellem 750 og 1.500 kg bytte i løbet af et typisk 90-dages ophold i regionen Hvis bestandene fortsætter med at vokse mod historiske niveauer, kan blåfinnet tun blive en betydelig dødelighedsfaktor for lokale byttedyr.
Det pointeres derfor i undersøgelsen, at det er vigtigt også at opretholde sunde bestande af de ovennævnte byttedyr. I undersøgelsen blev det vist, at hornfisk med 37 % var det vigtigste byttedyr målt i antal, hvilket svarede til 60 % af tunenes indtag målt i vægt. Sild fandt man i 83 % af de undersøgte tunmaver, og makrel samt torskefisk forekom også ofte. Kostens sammensætning skiftede mellem de forskellige områder, hvilket ses som et tegn på, at de blåfinnede tun vælger, hvad de spiser efter, hvad der er mest forekommende lokalt.
Læs mere om undersøgelsen på fiskeplej.dk her.
Foto: @hunt_n-fish_scandinavia
sep 30, 2021 | Nyheder
– Torsk fra forskellige bestande kan have forskellige fødepræferencer, selvom fiskene lever side om side i samme område. Sådan lyder det fra DTU Aqua i deres seneste nyhed på fiskepleje.dk – Torsken betegnes ofte som opportunist med appetit på de fleste fødeemner, men resultaterne fra et forskningsprojekt om torskens adfærd og valg af føde viser nu en anden side af den højt værdsatte rovfisk, fortsætter de. – Torsken kan inddeles i en række underbestande, der hver især gyder i relativt afgrænsede områder, pointeres det. Uden for gydesæsonen kan torskene fra de enkelte underbestande leve langt fra gydeområderne. Når fisk fra flere bestande lever i det samme område, er det relevant at forstå, om de har samme roller i de lokale økosystemer. Har de ikke det, vil de både påvirke systemet på forskellige vis, men deres egen underbestand vil også selv blive påvirket forskelligt, hvis f.eks. sammensætningen af bytteemner ændrer sig.
Torsk fra forskellige bestande påvirker økosystemet forskelligt
Studierne, der er foretaget i Norge er blevet til som et samarbejde mellem DTU Aqua, Aarhus Universitet og Havforskningsinstituttet i Norge. – Undersøgelsen viser, at torsks fødesøgningsadfærd kan være forskellig og muligvis i nogen grad nedarvet afhængig af, hvilken bestand de kommer fra, lyder det fra forskerne. – Dermed kan torsk fra forskellige bestande have forskellig indflydelse på f.eks. bundfaunaen i et område. Samtidig kan fiskene muligvis blive ramt forskelligt af ændringer i miljøet, f.eks. iltsvind ved bunden eller ændringer i sammensætningen af byttedyr i de områder, hvor de søger føde. Dette er væsentligt i et område som de danske farvande, hvor torsk fra flere forskellige oprindelsesområder lever de samme steder, og hvor bundfaunaen påvirkes kraftigt af f.eks. råstofindvinding, klapning (dumpning af sand, mudder o.l.), bundtrawling og iltsvind.
Du kan læse meget mere om den interessante undersøgelse her.
