HISTORIEN OM KÆMPEGEDDEN FRA CHEW

Forleden breakede vi på Fisk & Fris Facebook den potentielt nye britiske rekordgedde på 47 lbs 5 oz (cirka 21,4 kilo) fra det kendte storgeddevand Chew Reservoir i North Somerset. Vi har netop haft kontakt til fangeren – Lloyd Watson, som fortæller følgende om fangsten på bl.a. Matt Hayes FB:

– Gennem måneder havde jeg planlagt en tur til Chew, hvor jeg aldrig har fisket før, sammen med min ven Nick Skirrow. Jeg havde næsten ikke sovet i ugerne før, og vi havde virkelig gjort vores hjemmearbejde med at analysere fangster og fangststeder fra det sidste stykke tid ved søen, for at finde ud af, hvor der måske kunne være størst chancer for en stor fisk.

– Vi sov i bilen natten før, vi skulle fiske for at være sikker på at det hele spillede om morgenen, hvor vi gjorde klar i mørket og sejlede vores døde agnfisk – smelt – ud på pladserne med en baitboat. Ombord var også lidt sildestykker til at skabe et ekstra duftspor omkring agnene. Det var ikke let at få agnene perfekt placeret for det blæste som en gal, og der var ret store bølger.

– Allerede efter ganske kort tid var der hug på en af stængerne, og et øjeblik efter var jeg i fuld gang med at fighte den enorme gedde, der jo til sidst kom sikkert på land. Jeg har fisket gedder i 30 år, og jeg har aldrig set noget lignende, slutter han.

Du kan læse meget mere om søen, hvor kæmpegedden blev fanget – samt hvordan man selv kan komme til at fiske der, her på fiskogfri.dk i en artikel med den engelske geddeekspert Neville Fickling.

 

Hvidovre Sport

 

47 lbs 5 oz (cirka 21,4 kilo) fra det kendte storgeddevand Chew Reservoir i Somerset.

47 lbs 5 oz eller cirka 21,4 kilo vejede denne potentielt nye britiske rekordgedde fra det kendte storgeddevand Chew Reservoir i Somerset. Fangeren er LLoyd Watson. Læs hvordan du selv kan komme til at fiske der i linket ovenfor.