EN TIDLIG START PÅ BRAKVANDSABORRE SÆSONEN
– Normalt starter mit fiskeri efter brakvandsaborrer for alvor efter børnenes efterårsferie, men allerede nu kan man være heldig, at de store aborre sporadisk kommer op i åen for at æde sig fede i de skaller, der også samler sig her. Sådan lyder det fra Jørgen Harreby fra Team Daiwa. – Da jeg havde et par timer til overs en eftermiddag, valgte jeg at smutte forbi åen i håb om en eller to af disse grove aborrer. Med mig havde jeg mit nye Tatula 80 fra Daiwa, som jeg gerne ville prøve i stedet for det vanlige fastspolehjul. Allerede efter få kast blev min agn brutalt taget af en god aborre, og kort efter kunne jeg nette en flot 1440 grams fisk. “Mission accomblished”.
– Den næste time gav en god portion mindre fisk, og jeg må sige, at jeg blev overasket over hvor fedt det var at fiske med det lille multihjul. Nå – men selvom det var fornøjeligt med de små aborrer, så ville jeg lige se om ikke der var en stor mere et sted. Jeg flyttede mig derfor til en anden plads, og her gik det så helt galt. På en plads med lidt for meget grøde og siv omkring stod en stime af de helt store aborrer, og det blev hurtigt til 1 – 2 – 3 fisk mere over 1400 gram. Fisk jeg måtte kane ind over 2 meter grøde. Det var sgu lidt svært at fatte, og det blev ikke bedre, da jeg lidt senere krogede endnu en massiv fisk. Efter nogle seje udløb og en tung fight, valgte fisken dog at begrave sig dybt i grøden lige foran mig. Og den var ikke til at rokke…
– Heldigvis havde jeg waders på og med lidt dyb vadning med mit net lykkes det mig at få fat i fisken. Det var en fantastisk kæmpe som stoppede vægten ved 2050 gram. Det er umuligt at beskrive, hvordan jeg havde det lige der. De næste timers tid fortsætter det vilde fiskeri, og jeg befandt mig midt i noget, som er enhver aborrefiskers vådeste drøm – og jeg nød hvert sekund.
– Da jeg lige før solen går ned lukker dagen af med en gudesmuk 1950 grams aborre, ved jeg næsten ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg ved, at jeg sandsynligvis aldrig kommer til at opleve noget lignende igen, og dog – man ved aldrig
– Hvis du som mig kunne tænke dig at udfordre dit aborrefiskeri en smule med et multihjul og en trigger stang, så kan jeg kun anbefale det. Det giver virkelig en helt anden føling og kontrol med agnen, når man fisker dropshot og lignende, hvilket absolut en kæmpe fordel på dage, hvor aborrene er lidt forsigtige. Det setup jeg fiskede med var et Tatula 80 monteret på en Prorex XR Distant Vibe stang med kastevægt 7-28 gram. Et virkelig lækkert sæt med masser af ryggrad og føling.