ET MASSIVT STYKKE SØLV FRA VÄTTERN

Svenske Daniel Nilsson fra Westin Fishing har haft en temmelig god sæson og havde sat sig det sidste mål for i år, at han ville fange en laks fra sin lille Grizzly 1448 båd på den kæmpestore sø Vättern. Og forleden lykkedes det så, da han var ude at teste hvilke Westin-agn, der var bedst til laksetrolling:

– Pludselig forsvandt min yderste paravane, og mit hjul startede med at skrige for fuld hals. Det var stadig halvmørkt, men et sted derude kunne jeg se silhuettet af en stor fisk, der hoppede som en gal. Min puls kørte på rekordtid fra præmorgenkaffe´ish til zombieappokalyptisk overlevelsesmode i løbet af to sekunder. Fisken svømmede selvfølgelig tværs over alle de andre liner, men fordi jeg eksperimenterede med korte afstande til agnen, var det reelt set kun én stang, der blev filtret op. Efter en hård fight kunne jeg lande den fantastiske laks på 7,3 kilo, som du kan se på billedet. Fisken huggede på Westin Bassbite, som de fleste af dagens andre fisk – på trods af, at jeg faktisk fiskede med en del traditionelle laksagn på stængerne som ”referenceagn”.

Husk, at Vättern er en stor sø, så det der med en lille båd: Dont try this at home, hvis du ikke har indgående kendskab til søen og dens vejrforhold. Glædelig jul.

 

Friluftsland

 

Det var denne Westin Bassbite, der udløste hugget fra Daniel Nilssons flotte Vättern-laks.

Det var denne Westin Bassbite, der udløste hugget fra Daniel Nilssons flotte Vättern-laks.