Mange butikker afholder kundearrangementer, hvor man kan komme med ekspedienterne ud at fiske – og dermed suge en masse nyttig viden om de forskellige former for fiskeri. Dette er en unik mulighed – ikke blot for at lære noget fra kompetente lystfiskere, men også for at have en hyggelig tur sammen med ligesindede.
De københavnske butik Sport Dres afholder traditionen tro en række fyraftenshavture på Øresund, hvor der er gode muligheder for at fange alt godt fra havet – især med vægt på fiskeriet efter torsk, men der er også chancer for hornfisk og makrel.
Nu er programmet klar for sommerens aftenture på sundet, som du kan se på Sport Dres´s hjemmeside her. Der sejles med en af landets bedste både Sværd fra klokken 18-22 på datoerne 11 og 25 juni, 9 og 23 juli samt 6 august. Man skal møde senest 17.45.
Er du i tvivl om noget eller mangler grej til turen – så er det selvfølgelig bare om at slå et smut forbi Sport Dres.