Fyn er meget mere end frække rev, smukke kyststræk og ørredfyldte badekar. For når Fyns mange havørreder ikke er i havet, er de nemlig at finde i de mange vandløb. Terkel Broe Christensen har styr på de fynske smååer og ved hvordan deres ørreder skal takles. Følg med og kom et skridt nærmere de store fisk i de små åer.
Af Terkel Broe Christensen
En flot havørred har ladet sig narre af en opstrømsfisket flue – en effektiv teknik i de små fynske vandløb.
JEG GÅR OG FISKER en god plads langs en sivkant, som ofte holder fisk. Her kan kastes ret langt, og det er med sommerfugle i maven, at jeg i små ryk nøkker min flue ind så tæt på rørene som muligt. Her plejer at stå fisk og efter tre-fire kast uden reaktioner rullede jeg fluelinen på hjulet for at gå videre til næste plads. Da der stadig er lidt line ude, svinger jeg lige fluen to-tre meter opstrøms og trækker den hurtigt ind med strømmen. Næsten foran mig, tager en god havørred, på omtrent 60 centimeter fluen, og det skal indrømmes at jeg bliver noget forskrækket, da fisken vælter rundt foran mine fødder. Det er ikke nemt at fighte en så stor fisk i så lille et vandløb, da der er ikke meget plads, men ind kommer den efter en besværlig fight under en genstridig pilebusk.
Selvom fiskeriet koncentreres i og omkring skumringen, kan det, i de små vandløb, godt lade sig gøre at overliste havørrederne midt på dagen.
SOMMERREGN, JEG ELSKER DET. For regn er lig med havørreder i mine små favoritvande. Fra omkring Sankt Hans og frem til oktober holder jeg altid et vågent øje med vejrudsigterne og regnmåleren i min have. Er der blot de mindste chancer for nedbør, kan jeg mærke uroen og forventningens glæde i hele kroppen. Til gengæld bliver jeg godt og grundig frustreret i længere tørkeperioder, der giver lav vandstand i åerne. Dmi.dk bliver tjekket flere gange dagligt, og når det først regner – ja så sker der noget. Så er der nemlig med garanti fisk, som vil noget på mine faste pladser. Særligt de to første døgn efter en skylle er jeg på stikkerne.
NÆSTE AFTEN gentager succesen sig, men dog på en anden plads. Jeg kaster igen langt nedstrøms og trækker linen ind tæt op langs en sivkant ved dybt vand. Efter tre-fire kast ruller jeg igen linen ind og slutter af med, lige at vippe fluen nogle få meter opstrøms, og så sidder der minsandten igen en rigtig god havørred på krogen lige under mine fødder. Resten af aftenen fisker jeg konsekvent opstrøms. Det giver desværre ikke flere fisk på land, men jeg har fat i to fisk mere. Begge tog vel og mærke fluen opstrøms og på meget kort line.
En letfarvet havørred i den tunge ende af skalaen er falde for fluen.
Nu fisker jeg derfor som udgangspunkt opstrøms, hvor det er muligt og især hvor korte kast er nødvendige. På stræk hvor man kan kaste langt uden at skræmme fiskene, fisker jeg dog stadig nedstrøms. Men for mig er der ingen tvivl. Opstrømsfluefiskeri efter havørreder i små vandløb er hammer effektivt og i langt de fleste situationer, er det traditionelt nedstrømsfiskeri langt overlegen. Jeg bedriver normalt mit opstrømsfiskeri med flydende line, men på dage hvor vandløbet er svulmet meget op, skifter jeg over til et synkende forfang.
JEG ER SÅ HELDIG, at have en mindre fynsk havørredå i baghaven. Åen påvirkes, som mange af landets øvrige østvendte vande, kraftigt af nedbør og vandstanden i mit hjemmevand svinger nemt med over en meter efter en ordentlig sommerskylle, og det lokker havørrederne op fra havet.
Det afgørende for mit fiskeri i de små åer er ikke fluevalget eller linetypen, men ene og alene vandstanden eller rettere sagt ændringen af vandstanden. Kommer der regn så stiger vandstanden og så kommer der også fisk. Oppe i åen pakker de sig sammen på forholdsvis få pladser, hvilket gør det hele langt mere enkelt for en lystfisker. Og de nystegne ørreder er forholdsvis lette at få i tale med en flue og spin.
TAG OVER HOVEDET og derved tryghed er en af de faktorer, der gør det forholdsvist let at finde havørredernes standpladser i de små vandløb. Man skal bare have i baghovedet at fiskene ønsker tryghed, det vil sige skjul. Sagt med andre ord, fiskene står typisk i dybe huller, under underskårne brinker eller under grødebuske. I de mindste vandløb med udhængende vegetation, vil man også kunne tage dem midt ude i åen og også midt på dagen. Det skyldes, at planterne netop her giver fiskene tag over hovedet i det meste af åens bredde.
Endnu em ørred har taget Terkels flue – et giftigt mønster til smååernes havørreder.
Man skal ofte tæt på fisken for at præsentere agnen, og det er derfor helt afgørende for ens succes, at man ikke bliver set, hørt eller mærket, i de små vande. Derfor skal man også gå på listefødder, da de mindste tramp forplanter sig i jorden og videre ud i vandet. Det kan fiskene mærke, og så bliver de skræmte. Det er som regel første mand over strækket, som får fisken – og ofte i at af de første kast.
I mange små åer kan man udnytte vegetationen som skjul, så fiskene ikke ser en, men der er en meget nemmere måde at udgå at blive opdaget – man skal bare fiske opstrøms. For mig skulle der en aha-oplevelse til, før tiøren faldt og jeg ændrede min fiskestrategi fra almindelig nedstrøms fiskeri, som jeg har dyrket i årevis, til at kaste den modsatte vej.
Den gyldne time ved åen har en næsten magisk tiltrækningskraft på lystfiskere med hang til åhavørreder.
NATFISKERI KRÆVER SIN MAND. I de store jyske åer har jeg dyrket det givtige natfiskeri i mange år, men i de små fynske vandløb er det dog noget anderledes. Her er havørredfiskeri om natten virkelig svært, for ikke at sige umuligt – hvis det altså er de helt små vande, der er tale om. De kan simpelt hen være umuligt at se og ramme åen, hvor der på de bedste pladser nogle gange kun er en meter eller mindre åbent vand. Er vegetationen sparsom som fx på partier, hvor vandløbet løber gennem enge med græssende dyr, er det selvfølgelig en anden sag. Jeg fisker i sæsonen dagligt, hvis forholdene altså er til det. Oftest er det en til halvanden time og for det meste i og omkring skumringen. Jeg tror, grunden til, at dag og skumringsfiskeri i de helt små vande lykkes er, at vegetationen ofte er så høj, at det lukker meget af lyset ude og det giver ørrederne en falsk tryghed. Desuden bliver havørrederne lettere og lettere at få i tale, i de lyse timer jo længere hen vi kommer på sæsonen.
EN SÆRLIG FACINERENDE FAKTOR ved småvandsfiskeriet er bevidstheden om, at man næsten altid fisker over en fisk. I åen går fiskene, når det først har regnet, op og stiller de sig på de oplagte standpladser. Hvis man laver regne stykket for mit lokale vandløb, kan fiskene trække opstrøms omtrent 10 kilometer og med en bestandsstørrelse på – lad os bare sige 500 fisk. Ja så står der i snit en fisk for hver 50. meter. Det vil sige, i løbet af et almindelig aftentur, er der i omegnen af 40-50 fisk, som ser ens flue.
En anden af åens lokkende aspekter er chansen for storfisk. Bare tanken om, at der ofte er store fisk i åen, kan få fiskefeberen op. Jeg glemmer aldrig en september aften for nogle år siden. Jeg var som sædvanlig listet ned til åen efter aftensmaden og fiskede de faste pladser af, mens lyset langsomt svandt. Længst nede på strækket løber et andet vandløb til, og her er forholdsvist dybt i egen side. Jeg lagde fluen ned langs siden og nøkkede fluen langsomt hjem. Efter to-tre meter faldt hugget overraskende hårdt, men det blev ikke til nogen lang fight. Fisken blev i dybet og trak med fuld fart nedstrøms. Det gik så hurtigt, og der var så meget pres på, at forfanget sprang med et knald. Den fisk tænker jeg tit på – den kunne have vejet fire kilo, men lige så godt ni.
Efterårets farvede havørreder er et studie i skønhed. Her er det en fisk fisk, der huggede på spinner, som lægger an til et godt udløb.
Der findes mange spændende åer på Fyn, men desværre er det ikke lige nemt at købe dagkort til dem alle. Stort set kun i Odense Å-sammenslutningens vande herunder Odense Å, Stavis Å, Ryds Å og Lindved Å, er det muligt at købe dag- og årskort. Dagkort kan du købe via www.fiskekort.dk eller i de lokale grejbutikker. Alternativt er et medlemskab i en af de lokale foreninger adgangsbilletten til mange af de andre fynske vande. Årskontingentet i en fynsk forening ligger typisk fra omkring 500 kr. inkl. medlemskab af DSF. På dagkortstykkerne kan der, udover de mange gode stræk af Odense Å, nævnes følgende fynske vande:
LINDVED Å er et af Odense Å’s små tilløb. Et klassisk fynsk vandløb med stor opgang af havørreder – når det altså har regnet. Her er mange fine pladser for eksempel på de lige dybe strækninger, men også på strækninger med godt fald, hvor stryg afløser høller er der gode chancer for fisk. Jeg har i forbindelse med et biologispeciale fanget mere end 240 havørreder med den største 86 centimeter i åen – ved elektrofiskeri altså.
Mørket er så småt ved at lægge sig og der fiskes intenst langs den lille fynske å.
STAVIS Å er et andet af de fine odenseanske vandløb, der har kastet mange gode bæk- og havørreder af sig gennem tiden. Åen, der har udløb i Odense Havn, er dog netop omlagt og genslynget på omtrent 7 kilometer af den nederste del. Derfor har den heller ikke rigtig kunnet levet op til sit tidligere så gode ry. Det er svært på nuværende tidspunkt at sige nogen om, hvordan fiskeriet der vil udvikle sig i fremtiden – forhåbentlig vil den i løbet af nogle år blive endnu bedre end før.
STOKKEBÆKKEN har sit udløb i Storebælt ikke langt fra Lundeborg, og er kendt som en å med en meget stor naturlig produktion af havørreder, og det er formentlig Fyns bedste havørredvand. Svendborg Sportsfiskerforening har adgang til omkring 8 kilometer af åen med en masse af gode pladser. Åen er kendetegnet ved et godt fald, mange strækninger er omkranset af træer, og flere steder er den dejlig smal og dyb. Sagt med andre ord et vandløb med masser af gode standpladser. Ved elektrofiskeri er der ofte fanget ørreder over 90 centimeter her. Adgang til vandet kræver medlemsskab – læs mere på www.svendborg-sportsfiskerforening.dk.
Der findes desuden et væld at andre og mindre kendte åer på Fyn. Eksempelvis kan du læse mere om fiskeriet i Stor Å på Nordfyn og i Brænde Å med udløb i Lillebælt på Vends Sportsfiskerforenings hjemmeside. Et af de større fynske vande er Vindinge Å, som er beskrevet på Nyborg Sportsfiskerforenings hjemmeside. Nyborg råder desuden også over fiskevand i Kongshøj Å og i Ørbæk Å. Assens og Omegns Sportsfiskerforening har fiskevand i både Puge Mølle Å og i Brænde Å.
Alt i alt er der mange andre åfiskemuligheder på Fyn end blot Odense Å – så det er bare med at komme derudaf.
En velpræcenteret flue var uimodståelig for denne fine fisk – en fatal fejltagelse.
De fynske vandløb
Mulighederne for fiskeri i de fynske vandløb er mange, men sådan har det ikke altid været. Den legendariske statsbiolog, Knud Larsen formulerede en gang i 1960’erne den næsten lige så legendariske beskrivelse af Fyn som »landsdelen med de fine ørredvandløb, men blot uden ørreder«. Vandløbene var simpelthen smadret af alverdens skidt og møg. Hertil kom andre overgreb på vandløb og ørreder som udretninger og spærringer, der forhindre fiskenes vandringer mod gydepladserne. Men det er ved at være længe siden, og de tomme vande er igen fyldt op med stærke ørredbestande. I dag vandrer der havørreder op for at gyde i mindst 25 større og mindre vandløb hele vejen rundt om øen. Men fiskene er ikke kommet tilbage af sig selv. Der er investeret milliarder i spildevandsrensning og i 1990 startede Fyns Amt »Havørred Fyn« – et turisterhvervsprojekt, som skulle etablere et bærdygtigt erhverv basseret på markedsføring af Fyn som et havørredeldorado. Vigtigst af alt, syntes jeg, var forbedringer af de fysiske forhold i vandløbene, fx ved at skabe passage forbi spærringer samt udlægning af gydegrus. Amtets indsats står dog ikke alene. Frivillige sportsfiskere har lagt tusindvis af timer i arbejde med vandløbsrestaurering. At indsatserne har båret frugt, det ved enhver kystfisker, som har besøgt det fynske.
