En kold dag i februar startede en drøm om de varme lande og fisk man elles kun hører eller læser om – den mægtige mekong malle, alligator gar, arapaima, julians gold carp og ikke mindst siamese carp.

 

AF KIM VEJRUM CHRISTENSEN

 

Da jeg før har været i Thailand og fiske, har jeg efterhånden fået et god indblik i, hvordan det forgår der ude i østen, og hvor jeg ville hen. Mit valg faldt på en sø, hvor jeg har fisket før med stor succes sidste år. Jeg bookede derfor fem dage ved i Hookers Fishing Resort, som ligger ved Pattaya/Jomtien, der er små to timers kørsel fra lufthavnen i Bangkok. Mange jeg har talt med har med det samme spurgt, hvorfor har du ikke valgt Gillhams. Til det kan jeg kun sige, at jeg har fisket der, har også fanget fisk der, men jeg føler ikke jeg blev mødt på sammen måde som i Hookers, og i Gillhams måtte man faktisk ikke rigtig noget selv, hvilket ikke lige er mig med over 40 års erfaring. 

I Hookers derimod, bestemmer man selv; skal guiden gøre det hele (ud over at fighte fisk) eller om man selv klare det hele. Jeg har så valgt en combo, hvor jeg lod guiden klare den stang der fisker med ”bolt” eller lamb, hvilket er en kæmpe foder kugle, der ofte vejre 1 kg eller mere. Så for at mine små danske pølsefingre ikke skulle blive helt flået i stykker, ja så blev det guidens job. Jeg klarede så selv en bollie stang med en PVA-pose, som jeg havde medbragt hjemmefra. Hvis man gør det, skal man lige huske på, at det skal være slow melt pga. Den sidste stang var med død eller levende agnfisk.

Endelig på fisketur til Thailand

Efter at have ventet i 149 dage på, at det skulle blive den 29 august, drog jeg endelig afsted mod Københavns Lufthavn og satte kurs mod Bangkok i Thailand – en lille tur på 11-12 timers flyvning. Hvad man dog ikke gør for at komme ud og fiske.

Vel ankommet til Bangkok og efter at have kommet meget hurtig gemmen lufthavnen, fandt jeg hurtig den bestilte taxi, som skulle bringe mig videre til Jomtien og det hotel, som jeg skulle overnatte på, så jeg kunne være frisk efter flyveturen og klar til de næste dages fiskeri. Jeg havde en stor forventning om, at fiskeriet nok skulle gå hen og teste mig,
og når man nu har en hel dag til at slappe af i, kunne man jo lige så godt starte med en gang massage efterfuldt af et par af de lokal øl hos nogle danske venner, der har en restaurant, og som jeg helt klart kan anbefale, hvis man komme på de kanter – nemlig Happy Vikings, som ligger på Jomtien Beach Road ved Soi 4. Kommer man her, er jeg sikker på Torben og Emil vil tag rigtig godt i mod jer.

 

Udsigten fra Happy Vikings Jomtien Beach og panorama udsigt over søen.

Udsigten fra Happy Vikings Jomtien Beach og panorama udsigt over søen.

 

Jeg ankom til søen ved 7-tiden om morgenen med min Greb, der er det samme som Uber og det er et must have når man rejser i Thailand. Og efter hotellet var jeg godt udhvilet efter en slapper dag med god mad og drikke.

Ved søen fik jeg sagt hej til de nye medarbejdere, og nogle stykker jeg kendte fra sidste gang, jeg var på besøg hos Hookers. Og så var det ellers bare med at kommer over til min hytte, det nærmest er en bivy på steroider med en dejlig seng, bord, stole, tv, wi-fi, air con, en lille pool – og selvfølgelig med panoramaudsigt ud over søen.

En fantastisk start med en siamesisk karpe på over 40 kilo

Fiskeriet starter klokken 8 og man fisker til klokken 19, som er efter mørkets frembrud, hvilket ikke er normalt i andre søer i Thailand. Fiskeriet foregår med to stænger, men man kan tilkøbe en ekstra, hvilket jeg altid gør. Med i prisen er et komplet set up med stænger, hjul, bidmelder, rodpod plus alle takler og det bait, man skal bruge, så man skal faktisk bare møde op ved søen. Man må dog gerne medbringe sit eget, som jeg også gjorde i from af Krill wafters, PVA-poser, stringer needles og andre småting, som man bare altid for brug for.

Med tre stænger i vandet var det bare med at vente, og jeg skulle ikke bruge læge, før jeg havde den første fisk, nemlig en siamese carp på ca. 40 kilo. Det blev startskuddet til en fanatisk første dag, der bød på vildt fiskeri med en masse tilbud og en masse fisk, der blev landet af de erfarne guider. Dagen igennen fik jeg landet 12 fisk som udenover 2 Siamese mere på 35 og 50 kg også inkluderede to julians golden carp på 16 kg og 19 kg. Dagens højdepunkt var dog en Chao Phraya malle på 65 , der også kaldes paroon shark på grund af dens hajagtige rygfinne.

 

Kim Vejrum Christensen med en af sine fantastiske siamesiske karper - alias siamese carp.

Kim Vejrum Christensen med en af sine fantastiske siamesiske karper – alias siamese carp.

 

Kim med en gudesmuk chao phraya malle fra Hookers Fishing Resort.

Kim med en gudesmuk chao phraya malle fra Hookers Fishing Resort.

Alligator gars og black carp på andendagen

Anden dagen startede som første dagen sluttede med fuld aktion fra starten af. Faktisk nåede jeg kun at få én stang i vandet, da en lille julians på omkring de 8 kg startede festen. Og fiskedagen skulle snart vise sig at blive en af dem, som man ikke lige glemmer – både på godt og ondt. På den gode side var to nye arter, som jeg ikke har haft heldet med at fange før. Den ene var en chinese black carp, en meget slimet fætter, som jeg ikke behøver at fange flere af, og den anden art var pansergedde – alias alligatorer gar – hvor jeg var så heldig at få tre på henholdsvis 16 kg, 25 kg og 28 kg.

Dagen bød også siamese carp op til 40 kg, julians op til 18 kg samt en flot pacu på 11 kg. På øv siden af dagen, må jeg se i øjnene at det også var dagen, hvor jeg mistede et hav af fisk – blandt andet en god arapaima, som er en af de fisk, jeg drømte om. Men – det værste var nok at smide en kæmpe mekong malle, der sikkert var på et stykke over 200 kg. Og for at det ikke skal være løgn, har jeg det også på video, da min GoPro filmede på livet løs, så den kommer jeg til at græde over mange gange.

 

Pu turen gik Kims gamle drøm om at fange en arapaima endelig i opfyldelse.

På turen gik Kims gamle drøm om at fange en arapaima endelig i opfyldelse.

Da arapaimadrømmen gik i opfyldelse

Fiskeriet begyndte at stilne lidt af og det hele var lidt mere normalt på de sidste dage. Der kom stadig fisk på land, men dog ikke i samme tempo, hvilket nok også var meget godt for min efterhånden godt prøvede krop. Jeg var heldig at få flere julians golden carp helt op til de 20 kg, hvilket jeg var superglad for, da jeg ser den som en af de smukkest karpearter, der findes.

På fjerdedagen var jeg dog heldig at få en af de fisk, jeg var taget til Thailand efter – nemlig Arapaima – en fiskeart, der oprindeligt stammer fra Amazonas. Det skal lige siges, at jeg på det tidspunkt havde smidt seks af dem, så troen på det skulle lykkedes var meget lille, men det lykkedes. Det var ikke en kæmpe, og slet ikke så stor som nogle af dem jeg har haft på, men jeg fik den, og vægten var 45 kg.

Det var slut på 5 fantastiske dage, som jeg nok ikke glemmer lige med det samme. Jeg havde dog lige en fiskedag mere i en anden sø, som jeg ikke har fisket før. Beretningen herfra kommer i del 2 af min thai fortælling. Hvis man nu har fået lyst til at prøve kræfter med fiskeriet i Thailand, og ikke helt ved hvordan man skal gribe det an, så skal man være mere end velkommen til at kontakte mig på instagram @kim_vejrum_fishing

 

Friluftsland

 

Det blev også til flere flotte pansergedder - eller alligator gars - som denne under fiskeriet hos Hookers Fishing Resort.

Det blev også til flere flotte pansergedder – eller alligator gars – som denne under fiskeriet hos Hookers Fishing Resort.

    drømmerejse iFish Travel

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This