– Så kom jeg endelig afsted til størsøen ved Simons Put & take, og som altid havde jeg nappet en 24-timers booking, fortæller Jesper Larsen.

– Vel fremme fik jeg tømt bilen, rigget første stang til og lagt den ud. Allerede mens jeg stod med ryggen til og klargjorde resten af mit grej, så kørte hjulet på den første stang, men – jeg fik hurtigt fat i stangen og fik styr på vilddyret, som var en beluga på 46 kilo. Sikken en start. Den næste stør skulle vejes og vupti – så gik vejeslynges stropper itu…Målebåndet viste 194 cm. Nu var turen jo allerede reddet, men det skulle blive vildere endnu, for den næste stør målte 198cm – og blev efterfulgt af en lille sprælsk hvid stør. Knapt tre timer senere var den gal igen. Hjulet skreg, og jeg var over stangen hurtigt. Det var tydeligt, at denne stør også var i god kampform, og efter en lidt hård kamp gled den ind i landingskanalen. I det samme satte en af de andre stænger i et screaming run, og så var jeg fuldt beskæftiget.

– Det var en virkelig hidsig stør med utrolig mange udfald, og jeg var ikke tvivl om, at det var en fornuftig hvid stør selv inden jeg så den. Og – da den kom op, var det ganske rigtigt en hvid stør – et eksemplar på 197 cm. Efter at have fotograferet de to fisk, ændrede jeg mine taklers placering, da jeg spottede en øget aktivitet i et andet område. Pludselig fik jeg et kæmpe dropback. Det lykkedes mig heldigvis at få samlet linen op, hvorefter jeg satte et modhug, der i et kort sekund stoppede jordens rotation….. Den store beluga kvitterede ved at stikke af modsat i et totalt vildt tempo, mens linen blev flået af hjulet, så det skreg. Et øjeblik efter gik den helt fri af vandet og landede med et kæmpeplask, så stort, at dem, som fiskede på centerpladserne, også så det. Den her var godt nok et godstog, og den tog de sygeste udløb, men efter en hektisk og kraftfuld kamp, måtte kæmpen på 201 cm overgive sig… Efter et foto af min syvende stør, røg den retur.

– Det blev dagens resultat – og hold da op en snitstørrelse. Glad og træt – det er hvad jeg er nu. Alle stør blev taget på agnfisk eller fiske hapser, og jeg vekslede mellem nærdistance med karpestænger og små agnfisk/hapser samt surfstænger til langdistancefiskeri med de større agnfisk. Simons Størsø er både en smuk sø og et sted, som kan give lange ret arme. Tilnavnet ”Sjællands Vildeste Størsø” passer faktisk meget godt, slutter han.

Den flotte beluga deltager i drømmerejselodtrækningen sponsoreret af iFish Travel, hvor man kan vinde en GT-fisketur til Egypten for to til en værdi af 33.000 kroner.

Tjek størfiskeriet hos Simons her.

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.
    Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This