De kolde måneder er ensbetydende med sild. Både sildefiskeri og masser af sild på julefrokostbordene. – Og øl hænger naturligt sammen med serveringen af sild. Her får du Nikolaj Iversens version, hvor der ikke alene skal drikkes øl til, men hvor der er malt i silden og øl i eddikelagen.

Af Nikolaj Iversen, Store Børs

Foto-B

Fileterne smøres med grovkornet sennep, løg og malt, inden de skal vendes i durummel og steges.

SÅ ER DET SILDESÆSON. I hele landet er der kuttere, som tilbyder sildeture, og der er stort set altid fangstgaranti. En sådan tur er et glimrende valg for dem, der gerne vil være sikker på at fange noget, men ikke går så meget op i størrelsen på fangsten. Og så er der gode muligheder for at få masser af frisk fisk med hjem. Sild kan tilberedes på flere måder, men stegt sild er en klassiker, og hvis du serverer denne version med fokus på øl, er vi sikre på dine gæster nok skal blive begejstrede:

SILDEFILETERNE ordnes og rygfinnen klippes af. Fileterne krydres først med salt og sukker. Derefter smøres et tyndt lag fiskesennep på den nederste del af fisken. Drys med knust chokolade-malt, og læg lidt fint hakket rødløg i midten. Fileterne foldes nu fra hovedet mod hale og stilles i køleskabet i en times tid. Det giver silden mulighed for at tage smag ind i kødet

Vend fileterne i grov durum eller rugmel og steg dem af i olie, så de er flotte gyldne

Læg dem i et ildfast fad med høj kant, så de dækker hele bunden. De må gerne lægges oven på hinanden.

En god portion Jacobsen Saaz Blonde øl er med til at give eddikelagen den helt særlige ølsmag.

En god portion Jacobsen Saaz Blonde øl er med til at give eddikelagen den helt særlige ølsmag.

LAGEN laves nu. Kog eddike, sukker, rødløg, sennepkorn, laurbærblade og peberkorn op og lad det koge i et minut. Tilsæt nu øllet og lad det simre i yderligere et minut. Tilsæt atamon og så er lagen klar til at hældes over sildene

Grunden til, at man ikke koger øllet op med det samme, er for at undgå, at det skal blive så bittert, at man mister de fine toner af humle

Hæld nu den varme lage over og sæt film over fadet med det samme. Stil det herefter på køl, så du har dejlige sild til dagen efter og dagene frem. – Så længe lager haves… De kan holde sig i cirka 14 dage uden problemer, hvis man har holdt en god hygiejne.

STEGT SILD MED SAAZ BLONDE OG CHOKOLADEMALT

Sildefileter 20 stk.

Fiskesennep 50 gram

Chokolademalt 20 gram

Sennepskorn 10 gram

Laurbærblade 3 stk.

Peberkorn 5 stk.

Rødløg 2 stk.

Eddike 0,5 liter

Saaz Blonde øl 0,5 liter

Sukker 500 gram

Atamon 1 spsk.

MALTEN i denne opskrift er chokolade malt. Den giver dejlige, bløde toner af mørk chokolade og kaffe, der harmonerer utroligt godt med eddiken. Man kan også eksperimentere ved at bruge andre former for malt. En jeg selv også har haft glæde af at bruge, er en tørverøget malt fra Skotland, som giver meget spændende nuancer til silden. Den røgede smag kan virkelig bringe en tilbage til gode minder på de bornholmske kyster

 

Jans Lystfiskershop

 

Malt kan godt være lidt be­sværligt, at komme i besiddelse af. Store Børs har netop åbnet en butik som hedder Smagsløget, hvor man kan købe forskellige malte, så man kan komme i gang med at lege med malten som et nyt krydderi. Butikken har åben fra tirsdag til og med lørdag. Se mere på www.smagsløget.dk.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This