– Når man trænger til en pause i livet, er der ikke noget bedre end at fiske lidt – og gerne med en god ven, fortæller Søren Beck. Og – når man så også lige har en del kilo CFC Scopex banan til overs, kan man starte turen med at fodre to pladser op forskellige steder i søen -og så tilbringe den første nat sammen med en god ven uden at fiske.

– Natten gav en enkelt skæller på omkring 5 kilo, men til gengæld gav morgenen masser af kaffe og højt humør, specielt fordi min ven var underholdt af en mus hele natten, hvad jeg klart syntes var sjovere end han. Allan tog hjem, og jeg tog nu hen til den første plads, og satte op. Derefter gik jeg videre til den næste plads for at toppe fodringen op. Tilbage på den første plads sendte jeg baitboaten ud på en 150 meter lang tur. Omtrent en time senere knaldede svingeren op, og linen sprøjtede af hjulet. Fisken fightede hårdt, godt og stærkt, men måtte efter at have været igennem både grene og grøde på vejen give op samt lade sig omslutte at nettets masker. En monster spejlkarpe lå nu i netmaskerne, og en Scopex banan boilie straight-outta-posen sad i mundvigen – toppet af en plastik majs.

– Imens jeg var ved at tage fotos, gik den næste stang ude på distancen og en vild fight begyndte. Som jeg gættede, var det en skæller, for der er ofte lidt mere krudt i dem. Fisken vejede 12,6 kilo, og igen var det på en Scopex banan boilie, men denne gang med en tigernut på toppen.

– Et par timer senere huggede en suder på 3,5 kilo – igen på en bundagn lige ud af posen. Men så døde pladsen helt ud, og så var det dejligt, når man bare kunne tage videre til den næste plads, der har været fodret et par dage. Men den historie om de fisk kan I altid få… Hvad den første karpe vejede? 21,5 kilo må vist siges at være godkendt. Jeg var i hvert fald lykkelig og glad for at have fået en pause fyldt op med store flotte fisk – og flere i vente, slutter han.

Læs om Søren Becks PB skælkarpe på 20,2 kilo her.

Læs om boilies og foder fra CFC Bait her.

 

Hvidovre Sport

 

 

En fantastisk flot skælkarpe på 12,6 kilo. Øverst Søren Beck med sin fantastiske spejlkarpe på 21,5 kilo taget på en CFC Scopex Banan boilie

En fantastisk flot skælkarpe på 12,6 kilo. Øverst Søren Beck med sin fantastiske spejlkarpe på 21,5 kilo taget på en CFC Scopex Banan boilie

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This