Flere af de sjællandske søer rummer gode muligheder for at fange den eftertragtede sandart. Følg med Per Ekstrøm på en tur ud til sandartvandende og bliv inspireret til sæsonstarten, der jo er lige om hjørnet – nemlig den 1 juni.

AF PER EKSTRØM

SANDARTEN – fisken med de sære øjne! Sådan kalder Mogens Espersen sandarten i sin bog ”Så stor!” fra 1996. Og der er noget om snakken. Hvis et menneske var udstyret med et sæt øjne som sandartens, ville man påstå at vedkommende havde stærkt nedsat syn. Ikke desto mindre ser sandarten ganske udmærket, og er en fisk, der anvender synet, når den jager. 1. juni ophæves fredningen på sandarten, og så starter fiskeriet efter den attraktive fisk, der både giver en god fight, og tillige er en værdsat spisefisk.

Sandartbestandene i de enkelte søer bevæger sig med store udsving. Nogle år synes den at være fuldstændig væk og udslettet fra søkortet for året efter at optræde i mængder, man ikke troede muligt. Et rigtig godt eksempel er Furesøen. Her har bestanden virkelig kørt op og ned. For en halv snes år siden havde søen en af sine rigtig gode sæsoner, hvor alene de 5 største sandarter i Lystfiskeriforeningen vejede over 7 kilo. Et par år senere blev der slet ikke fanget nogen i nærheden af de vægtmål, hvorefter der gik et par år, og der atter blev fanget store sandarter. Andre år blev der kun fanget få sandarter, og de seneste 4 år har fangsterne kun været sporadiske. Forklaringerne og gisningerne om hvorfor har været mange. Måske har der været år, hvor temperaturen ikke har været optimal i gydningsperioden. Biomanipulationer for at få en klarere sø er en anden. Sandarten bygger nemlig en rede og vogter over æggene. Foretager man så en opfiskning af skaller og brasen for at reducere disse bestande, er der risiko for samtidig at få sandarter, og så er det næppe sandsynligt, at sandarten finder tilbage, selvom den efterfølgende skulle blive genudsat. Fælles for alle gisninger og forklaringer er, at der ikke findes dokumentation. Desuden skal tilføjes, at Furesøen er en svær størrelse at fiske på. Det er Danmarks dybeste sø og med en gennemsnitsdybde på næsten 14 meter, kan det være svært at lokalisere fisken. En ting er dog sikkert. Der findes stadig en bestand af sandart i Furesøen, og pludselig sker der noget – måske i år? Det fine sandartfiskeri i Furesøen har snart 40 år på bagen. Sidst i 70´erne foregik næsten alt fiskeriet i den store lavvandede bugt – Store Kalv. Her er dybden op til 4 meter, og for 40 år siden var sigtdybden i ”Kalven” meget ringe, og derfor ideel for sandarten, der ofte trives bedst i uklare søer. Formodentlig var det gydepladsen på det tidspunkt, men i takt med at søen, trods alt fik det bedre, med større sigtdybde, har sandarten flyttet sig. I hvert fald er de fleste de seneste mange år fanget udenfor ”Kalven”. Enten på kanterne af de mange banker, som Furesøen er så rig på, eller ude i de frie vandmasser.

Ulf Hansen og Carsten Gilder med to store sandart fra Haraldsted Sø

Til højre Ulf Hansen  med sin fantastiske danske sandartrekord på 11 kilo fra 1979, som stadig gælder den dag i dag. Til venstre Carsten Gilder. Begge fisk er fra Haraldsted Sø.

Hvordan skal man så fiske?

Hvor og hvordan skal man så fiske efter sandart? Personligt har jeg fanget sandart på agn, woblere og jigs på alle tider af døgnet, men det er klart, at nogle fiskemetoder på visse tidspunkter af døgnet kan være mere effektive end andre.

Skrøner findes der jo mange af, men forklaringerne på hvilken metode som er bedst, og hvilket tidspunkt der er det mest optimale, skal jeg afholde mig fra at komme ind på. Dertil er den statistiske usikkerhed for stor, men når jeg ser tilbage på mine sandartfangster på Furesøen, må jeg konstatere, at jeg har fanget sandarter på alle tider af døgnet. I bulderravende mørke og i højt solskin. Og i mørke har jeg både fanget på wobler og på agn, så sandarten jager døgnet rundt. Når det bliver mørkt, er der dog en tendens til, at der sker noget i søen. Ekkoloddet afslører, at fiskene trækker højere op i vandlaget, og der bliver en heftig aktivitet i vandet. Der sker en forandring.

Sommernætter på Furesøen med agnfiskeri efter sandart er også noget helt specielt og en rigtig hyggelig oplevelse. Mens solen for en kort stund langsomt glider ned bag horisonten ved Stavnsholt, sættes linerne ud. Ofte kan det betale sig at ankre op på en af kanterne eller ude over 20-25 meter. Ekkoloddet afslører, hvor langt nede fiskestimerne befinder sig. Det kan variere en del, hvorfor det kan betale sig at fiske på flere dybder, så der affiskes et større område.

En god idé er at anvende flåd, hvor man kan montere et knæklys. Så er det meget nemmere at holde styr på flåddene. Om man så skal anvende et forfang alene bestående af et stykke fluorocarbon line eller noget mere kraftigt, må være op til den enkelte. Det kan nemlig godt være et sats, da man godt kan ”risikere”, at selvom det er buldermørkt, så er det en gedde som hugger, og så kan risikoen for at miste fisken være tilstede, hvis ”bisserne” kommer i nærheden af den mere skrøbelige fluorocabon line.

Første gang, der blev udsat sandart i Furesøen, var i 1902, men der skulle gå næsten 20 år, før den første sandart blev fanget af en lystfisker. På Bagsværd Sø var succesen med udsætning af sandart langt større. Faktisk gik der kun 5 år efter udsætning af 300 styk sættefisk i 1951, før man så resultatet af indsatsen. Både et- og toårigt yngel kunne træffes overalt årene efter, og nogle af de udsatte fisk havde fordoblet deres vægt. I november 1963 kom fangsten op på 161 sandarter mellem 2 og 5 kilo, så udsætning af sandarten i Bagsværd Sø er en succeshistorie. Faktisk er der ikke siden udsat sandart i søen, og op til 1999 var fiskeriet stabilt med flere sandarter over de 7 kilo. På et tidspunkt i 70érne stammede den danske rekord fra Bagsværd Sø. Desværre skete der i 1999 en bundvending i søen, som gjorde et kraftigt indhug i bestanden, men den er efterhånden ved at komme op igen. Af uransagelige grunde fik Bagsværd Sø det prædikat, at man kun kunne fiske sandarter på søen efterår og vinter, og at det alene var fiskeri med wobler, som duede. Hvordan sådanne skrøner opstår, ved jeg ikke, men et par unge gutter, der fiskede på søen en varm sommerdag, fangede på jigs flere flotte sandarter. Så den myte er for længst aflivet.

Josef Hochmut med sin flotte sandartrekord på 9,3 kilo fra Furesøen

Josef Hochmut med sin flotte sandartrekord på 9,3 kilo fra Furesøen.

En sø der indenfor de senere år er blevet kendt som en god ”sandartsø”, er Tissø. Tidligere har søen primært været kendt for sine fine bestand af aborrer og gedder, men de seneste 10 år er bestanden af sandart vokset. Søen er ikke særligt klar, men har alligevel en sigtbarhed, så både gedder og aborrer trives. Det mest effektive på søen er agnfiskeriet, selvom både jigs og woblere også fanger godt. Søen er ikke særlig svær at finde rundt på. Der er en stor banke i den østlige del – Aborreholm. Den er markeret med bøjer, da der kun er 20 centimeter vand, og på varme somre er den blotlagt. Fiskeri med agn langs denne banke eller på skrænterne langs søen er effektivt. Der kan dog også fanges sandarter ude over søens flade stykker, hvor dybden varierer mellem 8-12 meter. Desværre har et intensivt erhvervsfiskeri de seneste år reduceret bestanden kraftigt, så bestanden er reduceret markant. Gad vide hvornår politikerne får øjnene op for at erhvervsfiskeri på vores søer er noget, der hører fortiden til. Særlig i en tid hvor der råbes højt om biodiversitet.

Erhvervsfiskeriet og sandartens reproduktion

Når en fisk er populær, og der er ”penge” indblandet, så kommer der interessekonflikter mellem lystfiskere og lodsejere. De fleste søer rundt omkring er i privat eje, og en god bestand af sandart er ensbetydende med indtjening. De fleste lystfiskerforeninger har ikke midlerne til at opkøbe fiskeretten på søerne, så mange lystfiskere kunne få oplevelsen med at fange en sandart. Den opgave påtager en erhvervsfisker sig gerne. Desværre er det sådan, at når først erhvervsfiskeren har indfundet sig, så kan man roligt regne med, at bestanden kun går en vej – og det er ned. Et skrækeksempel er Haraldsted Sø ved Ringsted. For 40 år siden var der en kæmpebestand af sandarter, og den danske rekordsandart på 11 kilo er fra denne sø. I dag er det, så at sige, umuligt at ”stampe” en fisk op af søen. Erhvervsfiskeriet har simpelthen været for omfattende, så sandarten er væk. I den modsatte grøft er eksemplet Arresø. For 15 år siden var sandartbestanden, på grund af optimale gydeforhold, vokset helt utroligt, og bestod faktisk kun af magre fisk på 40-50 centimer. Faktisk var det blot at kaste et eller andet i vandet, så hang der en sandart på krogen, og det er jo ikke godt. Efterfølgende fiskede erhvervsfiskeren en stor del af bestanden op, så der i dag er mere balance i søen. Desværre er søen kæmpestor, og det afholder nok mange fra at investere den nødvendige tid til at lære søen bedre at kende. Måske skulle man alligevel tage sig tid, for sidste år fangede erhvervsfiskeren en sandart på hele 11,7 kilo. Så er er fisk med den størrelse, må der med garanti være flere.  

Her ved indgangen til sandartsæsonen kunne det jo være, det er en god idé at satse på sandartfiskeriet på en eller anden sø, som måske er uudforsket – måske er der gevinst? Husk på, ”at den som intet vover, intet vinder!” Med disse ord er der kun at ønske en god sandartsæson.

 

Garmin Quatix
Ulf Hansen med sin sandartrekord på 11 kilo - udstoppet og på forsiden af det svenske magasin Fiskejournalen.

Ulf Hansen med sin sandartrekord på 11 kilo – udstoppet og på forsiden af det svenske magasin Fiskejournalen.

    

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This