Den 1 marts åbnede laksefiskeriet i Gudenåen, og en af dem, der har været ude for at nyde foråret med fiskestangen i hånden, er Helmut Dube, som traditionen tro plejer at få nogle flotte forårslaks:

– Det har været en smuk morgen med frost og sol her i dag, fortæller han. – Efter tre kvarters fiskeri kl 9,45 var der et nap – og først troede jeg, at jeg hang fast i bunden. Men – så mærkede jeg små nøk, hvorefter laksen gik opstrøms meget dybt. Først troede jeg, at det var en gedde, da den ikke lavede udløb, men efter få minutter kunne jeg se, at det var en laks. Jeg havde lidt problemer med at få den op over åbrinken pga. højvande, men det lykkedes til sidst. Den smukke laks var 8,4 kilo og 92 centimeter, slutter han og supplerer med, at han ikke har hørt om andre premierelaks fra Gudenåen – indtil videre.

Du kan læse mere om laksefiskeriet i Gudenåen på fiskogfri.dk´s artikelarkiv her.

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This