De fleste lystfiskere har nok nogle gamle affekter de gemmer og holder af. Nogle har måske endda en mindre kollektion. Enkelte har en større samling og Svend Aage Madsen har ligefrem sit eget lystfiskermuseum. Fisk & Fri har besøgt Svend Aage og den enorme samling – og kigger nærmere på passionen for gammelt grej.

Af Per Ekstrøm

»Miss ABU« fra de tidlige 1950’er, er en af samlingens meget unikke effekter, som Svend Aage har tabt sit hjerte til. En flot pige, der helt sikkert var medvirkende til at øge ABUs markedsandel. Man kan næsten fornemme Svend Aages kærlighed til hende.

»Miss ABU« fra de tidlige 1950’er, er en af samlingens meget unikke effekter, som Svend Aage har tabt sit hjerte til. En flot pige, der helt sikkert var medvirkende til at øge ABUs markedsandel. Man kan næsten fornemme Svend Aages kærlighed til hende.

ANTALLET AF GREJSAMLERE i Danmark er nærmest eksploderet indenfor de seneste 30 år. Interessen for gammelt fiskegrej er stor, og antallet af personer, der på den ene eller anden måde samler på gammelt fiskegrej, lystfiskerlitteratur eller andre effekter, der handler om lystfiskeri, er mange­doblet. Men hvorfor er det sket?

FORKLARINGERNE kan være mange. Der har altid været samlere. Frimærker eller mønter er et godt eksempel på samlerobjekter, men samlere af gammelt fiskegrej er et relativt nyt fænomen. Jeg er selv en af dem, selvom jeg kun samler til husbehov. Der er bare et eller andet ved gammelt fiskegrej, som virker dragende. Personligt tror jeg, det er rendyrket nostalgi, hvor minderne og gode oplevelser fra svundne tider bliver draget frem. Man bliver ført tilbage til dengang, hvor ønsket om den dyre stang eller det kostbare fiskehjul aldrig blev opfyldt. Nu – mange år efter – har man pludselig muligheden for at få opfyldt nogle af tidligere tiders hedeste ønsker, og så slår man til. Det er ofte sådan en samling starter. For langt de fleste bliver det kun til et beskedent antal effekter, for andre en livslang passion, hvor interessen for fiskegrej og specielt tidligere tiders grej bliver en livsstil.

FOR SVEND AAGE MADSEN er det blevet til meget mere. Han har nemlig opbygget sit eget lille

Lyst­fiskermuseum. I en mindre by cirka 10 kilometer fra Holbæk, har Svend Aage, i en afdeling af parcelhuset indrettet sit eget mu­seum.

Man bliver ikke grejsamler uden at være lystfisker, og det er Svend Aage et glimrende eksempel på. Der bliver fisket mange dage om året, og det er blevet til mange vundne fiskekonkurrencer gennem tiderne. I år opnåede han for eksempel en andenplads for hold ved DM i havfiskeri

Svend Aage Madsen er i den grad en passioneret samler. Her får han (tv) en snak med Per Ekstrøm om nogle af sine multihjul.

Svend Aage Madsen er i den grad en passioneret samler. Her får han (tv) en snak med Per Ekstrøm om nogle af sine multihjul.

Nu er en samling ikke noget, der skabes i løbet af kort tid. Det kræver årtiers indsats, og det er et imponerende arrangement, Svend Aage har sat op. Skal førstehåndsindtrykket beskrives kortfattet, så er det som at træde ind en grejbutik, med et enormt udvalg fra alle tider. Det der omtales her, er derfor kun et begrænset udpluk af hele den store samling, for det er noget, der skal opleves. Allerede når man træder ind i det lille mu­seum, der har et areal på 25 kvadratmeter, taber man som gammel grejentusiast helt pusten. Langs hele den ene væg står glasskabe fyldt med gamle fiskehjul af enhver tænkelig slags, og Svend Aage kan en historie om dem alle. Hvor, hvornår og hvem, der har produceret dem. Der er rigtig mange hjul produceret af ABU, og ikke mindst Ambassadeur hjul i mange afskygninger. Men også danske, tyske og amerikanske hjul indgår i samlingen. Hardy naturligvis også, men ikke i så stort antal. Et eller andet sted skal be­grænsningen være.

ABU 999 blev produceret i perioden 1958 til 1964, og var flagskibet indenfor fastspolehjul. Det er ikke produceret i Sverige, men af Zangi i Italien. Det var ingen »billig sag« og kostede i 1958 mere end et Ambassadeur 5000.

ABU 999 blev produceret i perioden 1958 til 1964, og var flagskibet indenfor fastspolehjul. Det er ikke produceret i Sverige, men af Zangi i Italien. Det var ingen »billig sag« og kostede i 1958 mere end et Ambassadeur 5000.

SAMLINGEN AF ABU HJUL strækker sig fra de tidligste Rekord-hjul til de helt nyeste specialudgaver af Ambassadeur. Nu er et fiskehjul jo heller ikke bare et fiskehjul. Indenfor den samme model findes masser af forskelligheder alt efter, hvornår det er produceret. Et godt eksempel er det meget almindeligt forekommende grønne Record 1300, der er i perioden 1950 til 1963, blev fremstillet i titusindvis. Hjulet findes i flere farvevarianter. Her er det afgørende, hvilken grønne farve hjulet har. Udgaven i den mørkegrønne hammerlak er kun fabrikeret i et begrænset antal i 1951 og er derfor sjældent. Det påvirker naturligvis prisen, når man handler. Selvom priser er noget Svend Aage nødigt taler om. – Jeg er samler, ikke købmand, som han plejer at udtrykke sig. Generelt mener Svend Aage, at der er for mange køb­mænd i grejsamlermiljøet, hvor det for en del ikke drejer sig om at samle, men om at handle.

 

Hvidovre Sport

 

KENDSKABET TIL OG HISTORIEN bag hver enkelt model er nemlig en lige så stor del af det at samle, som selve erhvervelsen. Hvad hjælper det at eje en kæmpe samling, hvis ikke viden om de pågældende grejer er til stede? Det er lige så stor del ved det at samle. Hvert enkelt fiskehjul er jo et stykke teknik udtænkt af personen, der har villet skabe det ypperste indenfor fiskehjul. At det skulle kunne kaste langt og holde til at fighte en fisk, bare var nogle af de få krav, som skulle opfyldes. Hvor mange timers tanker, der ligger bag hver enkelt model, er der næppe mange fiskere, som tænker over, når de står ved fiskevandet, og det hele snurrer. Næppe heller hvor mange eksemplarer, der er konstrueret, inden det endelige produkt så dagens lys. En ting er sikkert, kreativiteten har aldrig fejlet noget. Fra meget primitive hjul, hvis fornemste og primære opgave var at opbevare linen, til modeller hvor der er tænkt tanker om luftkølede bremsesystemer. Samlingen rummer det hele.

Jagt & Fiskerimagasinet ved Ludvig Svendsen udgav hvert år et katalog, hvor man kunne se forretningens store udvalg fra hele verden. Der foregik dog også en egenproduktion. De fire blink på kataloget er alle dansk producerede og »svanemærket«.

Jagt & Fiskerimagasinet ved Ludvig Svendsen udgav hvert år et katalog, hvor man kunne se forretningens store udvalg fra hele verden. Der foregik dog også en egenproduktion. De fire blink på kataloget er alle dansk producerede og »svanemærket«.

DANSKPRODUCEREDE HJUL som Camo, Seko, BMW og Tournament indgår også i samlingen. Det er hjul fremstillet i en tid, inden masseproduktionen i Østen tog over og tvang de danske producenter af hjul og stænger til at dreje nøglen om, da de ikke kunne hamle op med konkurrencen.

DEN DANSKE TUNEPOKE er repræsenteret i et lille hjørne af museet med sin helt egen afdeling med effekter fra 1930 til 1960, hvor tunfiskeriet blev dyrket ved Sjællands Odde og i Øresund. Der er naturligvis en tunstol, tunflag, tun­hjul og ikke mindst tunstænger, som blev brugt til kampen med de store fisk. Tunhjul fra den periode er alle af udenlandsk fabrikat, men i Danmark blev der produceret flere tunstænger. Hovedsagelig i split­cane, hvor navnet sirligt er skrevet med tusch ved håndtaget. Det er håndværk af høj kvalitet beregnet til at kunne holde.

I AFDELINGEN FOR ENDEGREJ kan man glæde sig over et kæmpe udvalg af ABU-agn. Både de gammelkendte klassikere, men også de mere sjældne, der kun kom på markedet i en begrænset periode, da salget ikke blev som forventet. Det store spørgsmål, når det gælder endegrej, er altid, om det ikke er produceret mere af hensyn til lystfiskeren end til fisken.

Mogens Espersen – Fisk & Fri’s afdøde klummeskribent – havde en god filosofi i den retning: Kan det ikke fange andet, kan det altid fange lystfiskere! Og der er noget om snakken. Inden en agn kan komme i vandet for at fange en fisk, kræver det, at den først har fanget lystfiskeren

Hvad Danmark ikke har haft i antallet af fabrikanter af hjul og stænger, har det til gengæld haft i fabrikanter af endegrej. Som regel ganske små foretagender, hvor ganske få personer i eget værksted alene har produceret med øje for det danske marked. Ofte er endegrejet udviklet af en enkelt lystfisker, der har fanget utroligt godt på eksempelvis en håndgjort wobler, hvorefter den er blevet produceret kommercielt. Carlo Ras­mus­sen er et glimrende eksempel herpå. Museet rummer da også Carlo Rasmussens egne håndskårne woblere fra Furesøen, og de som blev solgt gennem F.I.B. på Amagertorv

Denne wobler med et »omvendt« S i panden er sandsynligvis produceret i Danmark. Hvis der er nogen som kender oprindelsen hører Svend Aage meget gerne fra dig.

Denne wobler med et »omvendt« S i panden er sandsynligvis produceret i Danmark. Hvis der er nogen som kender oprindelsen hører Svend Aage meget gerne fra dig.

Lystfiskeri er som bekendt mange ting. Det er ikke kun grej og fisketure. Her tænker jeg på faglitteratur om emnet, og ikke mindst de utallige grejkataloger, der i høj grad har været med til at forføre lystfiskerne. Men hvordan er alle disse rare sager egentlig blevet markedsført overfor hoben af grejsultne lystfiskere? Katalogerne udtrykker tidsånden i fiskeriet. Nap & Nyt er det bedste eksempel på dette, og museet rummer naturligvis samtlige udgaver. Fra de allerførste til det senest udkomne. En tidsrejse fra det beskedne enkle, hvor kun forsiden er i farver, til det farvestrålende på glinsende papir, der lokker lystfiskere. Hovedparten af os lidt gråsprængte lystfiskere, der har dyrket lystfiskeriet fra barnsben, kan sikkert tydeligt huske, hvordan man hvert forår gik med forventningens glæde indtil det nye Nap & Nyt lå hos grejforhandleren. Det blev med stor iver efterfølgende gennempløjet med interesse for alt de nye, ofte uopnåelige grej, og ikke mindst de store fisk, som altid udgjorde en del af det fængslende indhold.

Fiskeblade, ud over Sportsfiskeren, var der ingen af, og indholdet i Sportsfiskeren omhandlede dengang ikke mange historier eller billeder af kæmpefisk. Nap & Nyt var derfor det medie, hvorfra man fik sin viden, og ikke mindst fortællingerne om store fisk. I museet pryder de fleste Nap & Nyt den ene væg, hvor de meget kunstfærdigt er placeret i plexi­glasrammer, så de fremstår som en hel billedserie. Det er lystfiskerkunst gennem mere end 60 år.

EN SAMLING af denne type bliver gudskelov aldrig komplet. Hvis den gjorde, stoppede det samleriet. Det er sådan, at Svend Aage altid er på jagt efter nye effekter, og har mange flere grejer, end de der er udstillet. Kun det bedste er udstillet. Svend Aage startede for mange år tilbage, og siger selv, at han var heldig, at antallet af samlere var begrænset.

»Ni kan lita på Record« var et forhandlerkatalog som udkom i 1946 på 3 sprog. (Svensk, Engelsk og spansk). Oplaget var begrænset, og kataloget er derfor et af de mest sjældne.

»Ni kan lita på Record« var et forhandlerkatalog som udkom i 1946 på 3 sprog. (Svensk, Engelsk og spansk). Oplaget var begrænset, og kataloget er derfor et af de mest sjældne.

En ihærdig jagt på loppemarkeder eller andre steder, hvor brugte effekter er til salg, har også været stedet at finde grejer. Med tiden er han blevet et ansigt rundt omkring, og så er der altid nogen, der lige kender nogen, og så skabes kontakten. Det gælder om at være opsøgende, og når man så samtidig har flair for at arrangere, opstille og se mulighederne, så skabes der noget unikt. Museet er ikke offentligt, men der kommer ofte mindre grupper fra fiskeklubber og ser på alle herlighederne. Og fortællingen den står Svend Aage for. Han kan sit kram.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This