På ørredernes ø

Irland byder på et eminent ørredfiskeri i naturskønne omgivelser – og der er noget for enhver smag, hvad enten du er til fiskeri med agn eller flue. Vi har sendt Bram Bokkers og Poul Stadler ud for at checke et par af de bedste søer: Lough Corrib, Mask, Clooney, Curane og Melvin

Af Bram Bokkers og Poul Stadler

FEROX ØRRED – alene navnet kan få det til det risle koldt ned over ryggen på enhver ørredfantast. Disse legendariske fisk er en speciel race af ørred, der findes i flere af de store irske søer. Fisken, der lever som en søørred, men ligner en gigantisk bækørred – kan bliver helt op til over 15 kilo, så der er ikke noget at sige til, at Bram Bokkers og hans makker Rob Kraaijeveld er mere end tændte, da de tidligt om morgenen står op får at gøre klar til deres første fiskedag på legendariske Lough Corrib

– Rundt om hytten græsser et par unge hjorte, som det mest naturlige i verden, og netop som vi beundrer de smukke dyr, dukker en mor med sin unge op, fortæller Bram. – Da vi har lagt de sidste planer for fiskedagen over en kop irsk the, er alle hjortene forsvundet – nu er det tid til at komme ud at fiske!

– Via en snørklet skovvej kører vi med de to lokale lystfiskere Mike og Kevin ned til en lille havn ved Lough Corrib, hvor vi møder vores guide Tommy, fortsætter han. – Tommy stammer egentlig fra Polen, og imens han forgæves har søgt arbejde i syv år, er det lykkedes ham at skaffe sig fuldtidsarbejde som selvstændig fiskeguide med speciale i gedder og ferox ørred. Det er egentlig lidt spøjst at have en polsk guide i Irland, men da han fortæller, at han har fanget mere end 13 ferox over syv kilo op til over 11 kilo – alene i år, har vi mere end god tiltro til projektet. Alle hans flotte fisk er naturligvis blevet genudsat – ligesom hans personlige rekord på 12,6 kilo.

DE IDEELLE FORHOLD til ferox er masser af sol og ingen vind. De store ørred er ofte 20-30 meter nede, så hvis de skal kunne se

agnen, er det vigtigt med godt lys og høj visibilitet i vandet. Sådan er det desværre ikke i da

Grejet til dørgefiskeri efter ferox er stive 9-10 spinnestænger og fastspolehjul fyldt med nylonline. – Elasticiteten i nylonlinen giver en bedre krogning end man ville have fået med fletline, fordi fisken bedre når at få agnen ind i munden, fortæller Tommy. De døde skaller vi dørger med er monteret i en lip scull (se Fisk & Fri 9/2011), så de vrikker lystigt og lokkende gennem vandet.

 

 

Agnen er monteret på et to meter langt forfang med en lokkepropel og et lod. Jo tungere lod, desto dybere kan vi fiske. Dette kombineret med bådens fart og antal meter line ude bruger jeg til at kontrollere den præcise fiskedybde, afslører Tommy.

REGN OG TORDENVEJR nærmer sig i horisonten, men vi håber stadig på det bedste. På grund af den lave sigt sætter vi stængerne relativt højt på hhv. tre, syv og ti meters dybde, men på trods af ihærdige forsøg lykkes det os ikke at få nogle hug. Efter to timers trolling ringer Tommys telefon med besked fra vennerne Mike og Kevin, at de har en flot ferox på afkrogningsmåtten

Ivrige efter at se en vaskeægte ferox, sætter vi kursen mod stedet og inden længe kan vi beundre en smuk sortplettet ferox ørred på 4,5 kilo. – Sikke en lille pjevs, griner Tommy. – Lad os se at komme videre, så vi kan få en af de rigtig store. Men desværre fortsætter de dårlige vejrforhold – og manglen på hug. Og den, der ler sidst, ler bedst: Kevin og Mike får nemlig endnu en fisk på nogenlunde samme størrelse.

LOugh MASK, hvor der også er ferox, er målet for den næste dags fiskeri – og set med feroxbriller er vejret noget bedre med bådens sol samt mere roligt vejr. Søen er lidt mindre end Corrib, og det er fiskene også, men der er til gengæld også lidt flere af dem.

Også i dag fisker vi fra to både, og vi starter ved af de bedste hotspots, hvor en lille flod køber ud i søerne på et sted, hvor der er 40 meter dybt tæt på land. Som dagen før monterer vi et par døde skaller og begynder fiskeriet. Inden længe ser vi begge stængerne bøje på Mike og Kevins båd, og en god fights tid senere kan vi se to flotte ørreder oppe i båden samtidigt. Fiskene bliver forsigtigt sacket, så vi kan få nogle ordentlige billeder af de flotte fisk inde på land. Den største fisk vejer over seks kilo og måler 82 centimeter, mens den anden, der har mindst lige så smukke tegninger, vejer lige over fem kilo. Efter en hurtig fotosession bliver fiskene forsigtigt genudsat

Inspireret af den flotte fangst fortsætter vi ufortrødent resten af dagen, og et par timer senere får jeg da også min flidspræmie i form af en gudesmuk fem kilos ferox. Tre ferox over fem kilo på en dag kan vi vist roligt sige er mere end vi havde drømt om.

CLOONEY LAKES OG LOugh

CURANE er vores næste stop på turen, og jeg glæder mig til at møde min ven Mike Hennessy, som skal fiske med os her. På vejen til hotellet stopper vi ved en bro lige udenfor Kenmare, hvor vi kan nyde synet af en flok nyopstegne laks i det klare vand i poolen lige nedenfor. Vi er så tæt på, at vi kan se de lakselus, der afslører, at de kommer direkte fra havet.

Kort efter ankommer vi til »The Lake House«, som drives af Mary og Sean O’ Shea. Her er super hyggeligt, god mad og ikke mindst syv lækre både, der er som skabt til ørredfiskeri. Efter en god gang aftensmad tager vi med Mike ud for at have lidt sjov med vores # 3 stænger og et par vådfluer på Lake Clooney – og der er masser af fisk. På blot et par timer får vi 30 ørred i 20-30 centimeters klassen, der kæmper som små pit­bulls, så vi er godt trætte, da vi endelig kommer i seng

Efter en god nats søvn er vi mere end klar til en ny fiskedag i selskab med ørrederne. Det er smukt vejr med sol og næsten ingen vind, hvilket til dette fiskeri er alt andet end ideelt; tunge skyer og en god brise er det der skal til for at få gang i fiskeriet med flue­stangen

Clooney Søerne er lavvandede med masser af bugte, øer og små skær. Her er massevis af ørreder op til 40 centimeter samt enkelte lidt større fisk, så det er god underholdning på det lette grej. Teknikken er simpel – vi driver blot med vinden og kaster op imod den med vores små traditionelle irske fluer som fx Bibio, Connemare Black og Clare Dabbler i str. 12 og 14. Mike, som fanger klart flest fisk bruger en kombination af flydeline og hurtigtsynkende forfang.

LOugh CURRANE tæt ved Waterville er en af de bedste havørredsøer i Irland, og det er her, vi skal fiske den sidste dag. Fiskene trækker næsten direkte fra havet op i søen, og det er smukke fisk i 1,5-2 kilos klassen, man kan fange. Den største i år vejede over seks kilo, så vi er fulde af forventninger, da vi stævner ud

Vi fisker med #7 stænger og tre fluer på forfanget, mens vi kan nyde at være alene på søerne, for der er en vigtig fodboldkamp mellem Kerry og Cork den dag… Vi starter med at affiske en lille banke ved et skær, og allerede i tredie kast følger en havørred efter og snapper min flue i sidste sekund. Det er en fantastisk følelse at få fisk så hurtigt, og det giver fornyet energi til fiskeriet, som blot bliver bedre og bedre i takt med, at det blæser op.

MIKE sejler hen til et lille rev med dybt vand på begge sider, og allerede efter et par indtag med fluen, får jeg et stenhårdt hug af en smuk havørred, der går fuldstændig fri af vandet et splitsekund senere. – Den er stor, råber Mike, som et par minutter senere kan løfte den smukke 2,5 kilos fisk fri af vandet med nettet. – Man kan tydeligt se, at den har været i søen i et stykke tid, for den er allerede så småt ved at skifte farve.

Det bliver en fantastisk fiskedag med en hel del hug, men desværre mister vi rigtig mange fisk – inklusiv et par rigtig gode havørreder: Der kan nemlig som bekendt være langt fra at kroge til at lande fisken, når man fisker havørred på flue. For at være helt præcis, mister vi 2/3 af alle kontakter. Jeg får også en enkelt søørred, men jeg er fast besluttet på at få en sidste havørred, hvilket da også lykkedes i det allersidste kast i en lille vig nær Waterville, hvor en smuk sølvblank 40 centimeters havørred, der lige er steget op fra havet, afslutter dagen med manér.

LOugh MELVIN er en anden fed irsk sø, som ligger i nordvest på grænsen mellem Irland og Nord Irland. Søen byder på traditioner og fiskekultur samt fluefiskeri efter vildfisk, der er så spændende, at det kan få selv en bornholmsk lystfisker til at forlade sin hjemstavn, hvor der ellers er et formidabelt kystfiskeri efter havørred samt et lige så vildt trollingfiskeri efter laks. Fisk & Fri’s Poul Stadler er netop vendt tilbage fra den grønne ø

– Slam! – Hugget falder som et slag fra en klaphammer, og et øjeblik tror jeg, at jeg ved et uheld har kroget en af søens grilse, men det viser sig, at det bare er en sonaghan-ørred på omkring pundet, da den umiddelbart efter springer højt over vandfladen. – It’s a nice take, isn’t it? griner guiden Sean, og jo, han har fuldstændig ret: Det er et formidabelt kontant hug, når man tager ørredens størrelse i betragtning. Vi sidder ude over åbent vand og driver østover på Lough Melvin, og det er min første sonaghan-ørred. Måske er hugget så overraskende hårdt, fordi vi lige har ligget inde på det lave vand og fisket efter en anden slags ørred – gillaroo, som tager uendelig forsigtigt.

 

GILLAROO tager fluen med et slurp eller måske nærmest et sip, fordi den lever af svævende snegle, der er dasket løs fra sten og bund, og hvis man ikke er absolut vågen og sætter krogen, mister man hurtigt kontakten til fisken. Sonaghan derimod – den hugger til

Vi fisker med tre fluer på forfanget, men med forskellige flueliner. Sean er startet med synkeline, mens jeg valgte flydeline efter hans venlige anbefaling, hvilket da også foreløbig har vist sig at være bedst. Der er ingen tvivl om, at de højtgående vådfluer har rejst flere fisk end de dybere gående, og der er heller ingen tvivl om, at den slanke »tail fly« eller endeflue er mest suveræn. To tail flies skiller sig markant ud, som ørredmagneter – nemlig klassikeren Kingsmill og en lille rød­brun Melvin Sedge

– Which trout do you prefer, spørger Sean. Jeg svarer, at hugget taler til fordel for sonaghan, men den rødprikkede gillaroo er den smukkeste samt fighter faktisk ganske voldsomt, når først krogen er sat, men heldigvis er der ingen grund til at vælge nogen af dem fra. Lough Melvin rummer masser af begge slags og i øvrigt to andre slags ørred – nemlig brown trout og ferox. Så vi driver videre og serverer fluerne foran båden. Slam!