Undervandsjagt – hvad har det med fiskeri at gøre? En hel del, lyder det fra Kasper Ramkjær. Naturoplevelserne, jagten, koncentrationen og forfinelsen af teknikken har stor betydning for både sportsfiskeren og undervandsjægeren. Og så kan erfaringer fra UV-jagt faktisk bidrage med meget nyttig viden til fiskeriet med stang. Her får du lidt inspiration til at komme i gang med en ny og spændende form for »fiskeri«.

Tekst og foto: Kasper Ramkjær

Multerne kan være svære at fange på stang – og det er heller ikke altid lige let, bare fordi du får en harpun mellem hænderne.

Multerne kan være svære at fange på stang – og det er heller ikke altid lige let, bare fordi du får en harpun mellem hænderne.

JEG VED DE ER DER – multerne. Det er sensommer, lunt, vindstille og fine forhold til at spotte den sky fisk. Jeg vader stille ud over den tangfyldte, stenede bund. Men denne gang er det ikke bevæbnet med waders, fluestang og en »grøn hævner«-flue. Nu er det dykkermaske, camouflagedragt og en slagkraftig harpun som er udstyret, der skal få overlistet fisken.

I samme øjeblik jeg lægger mig i vandet, mærker jeg vægtløsheden, hvorefter en verden af tang­skove, rejer, småfisk og gopler åbner sig for mig. Men der er ikke tid til biologisk nørderi. Nu er det jagt. Ingen pludselige bevægelser, plasken med finnerne eller hosten i snorklen.

Vejrtrækningen er helt rolig, og langsomt trækker jeg mig frem mellem tangplanter og sten. Øjnene noterer vagtsomt hver eneste lille bevægelse, og koncentrationen er dyb. En halv time går. Med et ses to store skygger ude i det blå vand. Det er mindst tre kilos fisk, men de er uden for skudhold. Hjertet banker nu hårdt og hurtigt – og alle sanser er vagt. Resten af kroppen er ubevægelig og vejret holdes.

Pighvar er et skattet bytte for UV-jægeren – men selv under vandet kan de være svære at se.

Pighvar er et skattet bytte for UV-jægeren – men selv under vandet kan de være svære at se.

Med et kommer to store multer hastigt lige imod mig, men drejer om sekundet de ser mig. På et splitsekund løfter jeg instinktivt harpunen og trykker af. Et hult smæld lyder, og rekylen forplanter sig kort i armen, hvorefter spyddet slår lige over ryggen på den største af multerne. Pokkers, det var et sats at skyde på den afstand og vinkel. Tvivlen melder sig – skulle man have ventet? Var dette dagens chance?

MULTERNE er nu tydeligt sky, og hver gang man nærmer sig, forsvinder de hurtigt. Frustrerende! Under vand er multens sanser klart menneskets overlegne. Side­linjesystemet og hørelsen hos en skræmt multe registrer selv ens mindst bevægelser og lyde. Jagten i de frie vandmasser opgives, og der må bruges list.

Inde på lavere vand ligger nogle stenstrukturer, der går næsten op til overfladen. Gemt bag tang og sten ligger jeg på lur, nærmest som ved et skydeskår. Og endelig sker det. En stor multe går og græsser kun tre-fire meter til højre for mit skjul. Den sætter farten lidt op og drejer pludselig mod dybere vand. Jeg er opdaget, men den er lige på kornet. Slam – og spyddet er placeret perfekt gennem siden på fisken. Multen springer rundt i overfladen, og det rusker i snoren. I det næste dykker den mod dybere vand og jeg efter.

Nede på fire meter vand får jeg endelig fat i dyret og må kramme den ind til kroppen med begge arme for at holde den fast. Stakåndet når jeg overfladen med 3,5 kg sølvglinsende multe!

En god blandet fangst som resultatet af en lækker sommeraften med harpunerne på Vestsjælland.

En god blandet fangst som resultatet af en lækker sommeraften med harpunerne på Vestsjælland.

ESSENSEN AF UNDERVANDSJAGT er alle forberedelserne, overvejelserne, teknikken og erfaringen, som skal kulminere i ét afgørende skud. Dette kan få adrenalinen til at pumpe hos de fleste. Analogien til sportsfiskerverdenen kunne være å-fiskeren, der snigende langs bredden, på rette tid og med rette flue, endelig har spottet en god fisk under nogle udhængende træer. Et klodset kast kan være forskellen mellem succes og fiasko.

Der findes naturligvis også fisk, som er lettere at ramme. Som dreng fangede vi fladfisk med hjemmelavede spyd gjort af et kosteskaft og et søm, men i dag findes der masser af udstyr på markedet og et komplet begyndersæt kan gøres for under 3.000 kroner.
Dragtens tykkelse og type er afgørende for ens adræthed og svømmehastighed. Tykkere dragter holder bedre på varmen, men kræver mere blybelastning til at udligne opdriften, så man kan dykke ned til bunden uden unødig larm og brug af energi.

DRAGTRER DESIGNET TIL UV-JAGT med glatskin på indersiden er meget fleksible, og camouflagedragter kan udviske omridset af jægerens silhuet afhængigt af baggrunden. En dykkerkniv bør være let tilgængelig, i tilfælde af, at man sidder fast i et garn samt til hurtig aflivning af fisken. Dette gøres lettest ved at skære halsen over og dernæst brække nakken over låret.

Præcis som ved mange former for lystfiskeri, gælder det ofte om at snige sig frem mod det intetanende bytte.

Præcis som ved mange former for lystfiskeri, gælder det ofte om at snige sig frem mod det intetanende bytte.

HARPUNENS SLAGKRAFT bør være afstemt efter byttet. Fladfisk kræver ikke så meget kraft. Ved jagt af pelagiske fisk bør man minimum have en størrelse 75 – gerne med 2 elastikker. Et stykke flamingo monteret med gaffatape i enden af harpunen kan gøre den vægtløs og derved lettere at håndtere. En dykkerbøje er en selvfølge, hvis man vil undgå risikoen for at blive sejlet over. Yderligere er det fordelagtigt at have en nogenlunde fysik. En del fisk opholder sig i strømfyldt vand, og der skal af og til svømmes langt for at finde fiskene. Yderligere kræver dybere dyk teknik og træning. En del undervandsjægere dyrker undervandsrugby i vinterhalvåret for at holde formen ved lige. De mest hardcore kan dykke 15-20 meter ned i januar måned på Øresund og skyde torsk på over 10 kg! Yderligere har en del fået øjnene op for Nordnorges klare fjorde, hvor der skydes sej over 15 kg og helleflyndere på 30-40 kilo.

UV-JAGT rummer heldigvis flere facetter end den ekstreme jagt. Man vil i bogstaveligste forstand få øjnene op for det mangfoldige liv, som de danske farvande rummer. Svigter jagten, vil man ved at nærstudere bund og tangskove, opdage et mylder af skabninger – forskellige børsteorme, rejer, mus­linger, småfisk, søstjerner, sø­punge, mosdyr, havsvampe og sø­anemoner i smukke farver.

Denne viden om dyr og bundstrukturer kan også gavne ens fiskeri med stang væsentligt. Eksempelvis vil havørredfiskeren få et meget klart billede af rev og andre strukturer, som kan holde fisk. Hertil kommer, at man får en viden om, hvordan fiskene placerer sig i forhold til strøm, tidevand osv. En anden vigtig detalje er, at man er helt up-to-date med fødeemnerne i vandet. Dette vil lette valget af de imitationer, man bruger som agn.

 

Garmin Quatix

 

Der er også klare mønstre i, hvornår tobiserne er fremme eller børsteormene sværmer, og dermed hvornår havørreden jager. Også den adfærd man ser hos fiskene, kan være værdifuld viden. Fladfisk findes ofte nedgravet langs muslingebanker og i mindre grad på ren sandbund. Prøv at trække et forfang med orm foran en fladfisk, og studér hvordan den hugger. Pighvarre og slethvarre vil ofte findes på meget begrænsede områder med en bestemt størrelse sten. Disse områder kan være umulige at finde uden dykkermaske. Ligeledes vil man blive forbavset over, hvor mange havørreder der trækker langs stensætninger i havne ganske få meter ude.

Harpunen blev denne fine havørreds skæbne. Husk at holde måde – og kun tage de fisk, du har brug for.

Harpunen blev denne fine havørreds skæbne. Husk at holde måde – og kun tage de fisk, du har brug for.

UV-JAGT OM NATTEN. Endnu mere imponerende er det at jage om natten. Lygter kan holdes i hånden eller monteres med tape yderst på harpunen. Om natten myldrer det med livsformer, som slet ikke ses om dagen, og mange fisk er langt mere aktive. Selvlysende gopler, små sildestimer, store ål og torsk ses i langt større antal. Men vigtigst er, at de store havørreder kommer langt tættere på kysten. Det er ikke unormalt at se eksemplarer på 2-3 kg, og der er skudt ørreder på over 8 kilo med harpun.

I sommerperioden vil man ofte opleve morild, hvor millioner af alger vil lyse op, når man bevæger sig i vandet. En bonus mere er, at man stort set altid kan komme hjem med et net helt friske blåmuslinger, og er man til krebs, rummer nogle danske søer faktisk imponerende mængder.

HARPUNFISKERI kan for nogle måske lyde usportsligt og måske ligefrem »uetisk«, men i modsætning til lystfiskeri, kan man skyde udenom eksempelvis undermålere og farvede fisk, så de ikke lider overlast. Dette er ikke tilfældet ved lystfiskeri, hvor der af og til sker dybe krogninger, som undermålere ikke overlever. Yderligere er fighten ved harpunfiskeri kortere. Fangst­raten af fisk som ørreder og multer ved UV-jagt svarer nogenlunde til, hvad en erfaren fisker med stang kan præstere, så det er svært at argumentere for at der ikke skal kunne være plads til alle langs med vores kyster. Af og til kan harpunfiskeriet dog være ganske effektivt, men her gælder jo som med alt andet fiskeri, at man holder måde, tager lidt til middagsbordet, og ellers bare glæder sig over, at de danske farvande faktisk rummer så rigt et dyreliv.

Basalt udstyr til
UV-jagt:
Dragt med glatskind
Bælte med bly
Handsker + sko
Finner
Maske + snorkel
Dykkerkniv
Harpun
Dykkerbøje
»Stringer« til fisk

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This