En tur til det norske fjeld i august er slet ikke nogen tosset ide. Specielt når det drejer sig om at få ladet de mentale tørfluebatterier helt op. I sidste nummer handlede det om Rena’s ørreder – nu gælder det Trysilelvens stallinger
Af Lars Hansen
Husk endelig det bedste tørflueskyts du har og medbring gerne meget små og uanselige fluer. Så er du godt rustet til de kræsne stallinger.
DET KNITRER fra bålet, og røgen lader sig dovent føre med den svage vind nedstrøms. Solen er så småt ved at gå ned, og mod den lyse aftenhimmel træder Sølenfjeldets konturer af en liggende kvinde tydeligt frem. Vi er midt i august, og der er stadigvæk sommer i denne del af Norge. Stedet hedder Galthue – Trysilelvens udløb fra Galtsøen hvorfra den fortsætter sit videre løb ned mod den svenske grænse – og bliver til Klarälven. Og nu, da lyset langsomt svinder, er det tid at bryde op fra pausen ved bålpladsen.
Der er klækninger i gang. Vi ser flere vårfluer drive forbi, og på det blanke vand oven for strømmen brydes overfladen af de første plop. Det er nu, de store stallinger forlader standpladserne nede i strømrenderne for at mæske sig, og den gammelkendte spænding kommer langsomt krybende ind under huden, mens den helt rigtige flue – måske en Streaking Caddis – bliver bundet i enden af en lang 0,14 forfangsspids. Man kigger lidt på fiskevennerne, nikker indforstået over fluevalg og peger måske mod en ekstra stor ring ude midt i det blanke vand.
Stalling er og bliver et trofæ blandt fluefiskere. Smuk som bare pokker – lunefuld som en kvinde der gør sig kostbar.
Så er der opbrud, hver især søger vi ud mod lige netop den sten, vi tror på som den bedste plads. Der rykkes line af hjulet, og efter nogle få blindkast placeres fluen silkeblødt på overfladen. Den forholdsvis hurtige strøm griber fluen i nedslaget, der mendes med linen, og øjnene er fastlåste på den lille tot hjortehår derude. Så forsvinder fluen i en hvirvel, tilslaget falder per refleks og de tunge rusk i kulfiberen fortæller, at der er fast fisk. I det øjeblik kan livet ikke blive bedre.
Ikke alt foregår langs bredden i Galten Gård. Flyderingen er således et godt udgangspunkt, når du vil tættere på fisken i Galtsjøen. Den bør, ligesom fluestangen, også være en del af bagagen.
HAR MAN HANG til tørfluefiskeri med let grej, eller måske at gå en vægtklasse op og sende en vægtbelastet nymfe ud i en brusende elv, hvor der står tunge ørreder og rigtige blåmænd og gemmer sig nede i strømlæet bag de store sten, så er Galten Gård i Engerdal noget nær det perfekte udgangspunkt. Her kan man blive indlogeret lige efter ønske. Er man til det helt primitive, så findes der hytter, der matcher. Og føler man sig bedre tilpas i den mest moderne luksus, er det heller ikke noget problem. Ja, og så er der selvfølgelig alle mulighederne der imellem.
Her er det unge værtspar, Gjertrud og Per Roar, som tager sig af forplejningen på Galten Gård. Hvis du er i tvivl om mulighederne, når du er der – så kontakt Per idet han også fungerer som fiskeguide.
GALTEN GÅRD har været samlingssted for sportsfiskere gennem rigtig mange år, og man kan næsten ikke undgå at føle et strejf af historiens vingeslag, når man opholder sig i området. Det unge værtspar, Gjertrud og Per Roar, er 5. generation på stedet. Ud over at være vært fungerer Per Roar også som fiskeguide, og man går aldrig forgæves til ham, hvis man lige vil opdateres med hensyn til klækninger, rygter om godt fiskeri i en af områdets strømme, eller måske søger et godt råd til valg af flue eller fiskestrategi
Skal vi dvæle lidt ved historien, så var det netop her på Galten Gård, at tørfluefiskeriets vugge blev stillet an af to dedikerede englændere tilbage i 1890’erne. Brødrene Richard Ford Smith og Charles Larson Smith drev et fælles advokatfirma i London, og de to var stort set med fra tørfluefiskeriets fødsel. Omkring 1890 kom de til Engerdal for at fiske i Røa og Trysilelven. Det blev for dem kimen til et kærlighedsforhold til stedet, som kom til at vare resten af deres liv.
De første år boede de to englændere hos Ola Toresen i Galten, men i 1892 købte brødrene Smith en grund i skoven nogle få hundrede meter øst for Galthue, og her byggede Tømrer-Kresten fra Engerdal en flot og rummelig hytte til dem samme år. Her på Smith-setra tilbragte brødrene deres somre, fra hytten stod færdig og helt frem til anden verdenskrigs begyndelse på nær fire år under første verdenskrig. De kunne ikke undværes hjemme på kontoret samtidig, hvilket betød, at den ene kom i august og den anden i september. Året efter byttede de
Galten Gård byder på fysiske rammer og faciliteter, der har en enestående historie. Lige noget for den klassiske tørfluefisker.
Og det var en strabadserende rejse for Smith-brødrene. Først sejlede de til Trondhjem. Herfra med hestevogn til Femundsøen, med båd fra Sørvika til Femundsenden, med hest over Galtåsen til Galten og med båd over Galtsøen til hytten. En sommer havde Charles en meget kort ferie, men han rejste alligevel turen frem og tilbage for at tilbringe én dag på Galthua. Det fik Ola Toresen til at ryste let på hovedet, men Charles svarede ham kort: – En dag er bedre end ingen, Ola
Charles døde 82 år gammel i 1942. Samme år skrev hans kone Margrethe til karlene Ola Sørjoten og Ola Toresen i Galten, at Charles havde testamenteret Smith-setra til dem. Sæterhytten gik i arv og ejedes gennem en del år af Gunveig Elvsæter Eggen og Ole Peder Reiersen. Hytten forfaldt stille og roligt, men interiøret fra Smith-brødrenes tid forblev intakt. I dag ejes Smith-setra af Gunveigs datter og svigersøn, og det er såmænd Gjertrud og Per Roar på Galten Gård
Hvis du er bidt af tørfluebacillen og ikke har fået nok i løbet af sommeren, kan du stadig få lysterne styret i det skandinaviske, her i august. En forlænget weekend til Galten Gård i Trysil-området er et absolut godt bud.
Som en lille sløjfe på historien skal da lige nævnes, at de unge værtsfolk har rejst midler til en gennemgribende istandsættelse af den fornemme hytte, og håndværkerne er allerede i fuld gang. Så om føje år bliver det muligt at indlogere sig på Smith-setra, midt i den storslåede, norske natur, og kun tre minutters gang fra de fantastiske fluezoner ved Galthue.
INDLOGERER MAN sig på Galten Gård, er der rige muligheder for godt fiskeri i nærområdet. I den anden ende af Galtsøen ligger Isterfossen. Det er en stærk strøm, der strækker sig over 300 meter, som også holder mange fine stallinger, og her kan man virkelig mærke effekten af stallingens formidable storsejl, når den rejser
rygfinnen ude i en af strømrenderne. Det er imponerende, at fiskene i det hele taget kan nå at tage føde til sig i den stærke strøm.
Udover områdets fantastiske natur er det fisk som denne stalling, Galten Gård byder på. Skønhed og oplevelser der er med til at få styret alle tørfluelysterne.
Mellem Isterfossen og Galthua vider elven sig ud og bliver til Galtsøen. Og midtvejs mellem de to fosser slår hovedstrømmen to vinkelrette knæk og løber ned gennem et område, der kaldes Galtstrømmen. Det er også et legendarisk område for sportsfiskere med en utrolig smuk natur. I august 2010 tog vi turen fra Isterfossen, ned gennem Galtstrømmen og videre ned til bådepladsen ved Galten Gård i de medbragte flyderinge. Og det er bestemt en oplevelse, der kan anbefales, hvis man kommer til stedet
Der kommer også en del fiskere til området, som satser mere målrettet på at overliste nogle af Galtsøens fine helt. Enten fra pontonbåd eller fra jolle er der gode muligheder for at komme i kontakt med helten langs søens kanter, og det er ikke så få flotte fisk, der er blevet landet gennem årene. Norgesrekorden for helt, som lyder på hele 4,1 kilo, er netop fanget her på Galtsøen
Har man været forudseende og taget flyderingene med, så ligger der også to fine søer på fjeldet, når man kører ad vejen mod Galtåsen. Der sker automatisk noget med sjælen, når man sidder i roligt vejr på søen sammen med et par gode fiskevenner og mærker solen brænde huden på næsen, mens man kigger rundt og ser hvide fjeldtoppe rage op over den omkransende fyrreskov, og søens stallinger slår på en spent spinner for enden af et tyndt forfang
Trysilelve
Trysilelven er et af Skandinaviens længste vandløb. Fra sit udspring ved den svenske sø Rogen i Härjedalen har elven et løb på næsten 500 kilometer, inden den når havet. I Norge løber elven gennem den 100 kilometer lange Femundsø, videre gennem Isteren og ned i Isterfossen. Herfra gennem Galtsøen, der ligger 450 meter over havet, og ned til den svenske grænse, hvor den bliver til Klarälven. Her er løbet rent og klart, og det huser en bestand af stallinger med kraft og størrelse, der har gjort elven internationalt kendt som godt fiskevand. Herfra løber den ned igennem Vänern, og det sidste par hundrede kilometer fra Vänern og til sit udløb i havet ved Gøteborg, hedder den Göta-älv.
Området er lidt af et paradis for alle naturelskere, og måske for fluefiskere i særdeleshed. Ikke mindst fordi det er så rigt på muligheder. Strømmen byder på stille vand til tørfluerne, stryg der egner sig til hurtigtsynkende forfang og vægtbelastede nymfer, men også partier med cirkulerende strøm og dybt vand, hvor en traditionel vådflue kan være det, der gør dagen til én, man husker.
Praktisk information
Hvis man rejser over Sverige, er der ca. 600 kilometers kørsel af fine veje fra Gøteborg til Galten Gård. En uges ophold inkl. overfart, kørsel, fiskekort og proviant kan gøres for små 3000 kroner pr. person, hvis man er tre til fire mand i bilen. Fiskekort for en uge til Statsallmenningen Engerdal koster 235,- Nrk. Men så har man også lov til at fiske i et område på 180.000 hektar, der tæller omkring 800 søer, samt et utal af bække og åer. Fiskekort kan købes hos Per Roar på Galten Gård. www.galtengard.no
Mange af de mennesker man falder i snak med på den grønne gårdsplads om aftenen, når folk kommer ud af hytter og lejligheder for at dele gode oplevelser, erfaringer og måske fortælle en enkelt skrøne over en nyrøget fisk, er da også kommet hertil hver sommer gennem mange år. Og man ved det, allerede den dag man står med alle sine sammensparede forventninger og tjekker ind. Når ugen er gået, sindet er renset og fyldt til bristpunktet med store naturoplevelser, og grejet atter skal stuves ud i bilen, bliver man ramt af en uhelbredelig længsel efter at vende tilbage.
