Mariager Fjord er muligvis Danmarks fiskerigeste og måske også smukkeste fjord. Karsten Bech har fisket den siden han var knægt og kender den bedre end sin egen vadejakkelomme. Her får du lidt nostalgi – samt en guide til de bedste pladser og metoder.
Tekst: Karsten Bech
Fangstglæde fra forfatteren på en lang dag, hvor utallige pladser har været forsøgt uden held, men så pludselig på sidste plads finder vi fiskene. I løbet af et par timer lander og genudsætter vi 15-20 fisk i forskellige størrelser. Største fisk var denne letfarvede efterårsfisk på 63 centimeter.
FØRSTE GANG jeg fiskede i Mariager Fjord, var det med bambusstang, to meter murersnor og spegepølse på en gammel, rusten enkeltkrog. Jeg fangede ingen fisk, men fjorden og interessen for fiskeriet fangede mig.
Da det første Fisk & Fri kom på gaden, var jeg kun et år gammel, og da jeg var 5-6 år gammel, plagede jeg min far om at komme ud og fiske hver eneste weekend. Han kunne godt se, hvor det bar hen ad, og meldte mig ind i Hobro Sportsfiskerforening, som sammen med Hobro Ungdomsskole havde en ungdomsafdeling. Man skulle godt nok være fyldt 13 år, men sådan nogle bagateller tog man ikke så nøje dengang. Der var en fast fællesaften, hvor der blev lavet grej, undervist i fiskeri og masse fiskesnak, men bedst af alt var fisketurene. Som regel mødtes man på parkeringspladsen ved Føtex, og så gik det ellers med bil eller båd ud til fjordens mange hotspots. Min første fisk fra fjorden var en lille regnbue, der var undsluppet fra et af datidens utallige dambrug langs Villestrup Å. Fisken gav en brav kamp, inden den måtte give op – og blev fremvist, som var den en guldmedalje fra OL, hvilket den i mine barneøjne naturligvis var.
Mariagers havørreder var ofte nærmere, end man regnede med på den tid
En typisk Mariager Fjord ørred. Den inderste del af Mariager Fjord har sin egen stamme af ørreder, der bliver i fjorden året rundt. De kendes ved det brunlige skær og de mange store sorte pletter. Stammen er på ingen måde truet, men alligevel er det velset at vise mådehold, og genudsætte fisk. Dagsfangster på 10-15 fisk er ikke unormalt, og det kan bestanden trods alt ikke bære i længden.
DA JEG BEGYNDTE MIT FISKERI i Mariager Fjord sidst i 1980’erne, foregik fiskeriet ved at man vadede ud til vandet nåede navlen, og så kastede man sølvfarvede tobislignende blink ud mod horisonten. Der var godt nok ikke tobis i den inderste del af fjorden, men det var både havørreder og fiskere ligeglade med.
Min mor mente, at waders var alt for farlige, så jeg startede ud i skridtstøvler, og på trods af at jeg i starten var bange for ikke at fange fisk, da jeg jo ikke kunne komme ud til navlen og kaste så langt ud som de andre, viste det sig hurtigt, at fiskene slet ikke svømmede rundt helt ude i horisonten. Næsten hver dag efter skole cyklede jeg ned til fjorden for at fiske til jeg skulle hjem og spise aftensmad, og kunne jeg få lov, cyklede jeg derned igen efter aftensmaden. De mange timer ved fjorden gav, ud over en masse frisk luft, en hel del viden om, hvor fiskene va,r og hvad de huggede på. Efterhånden gik det op for mig, at ørrederne i Mariager Fjord kan lide lavt vand, og ofte oplevede jeg havørreder, der jagede på så lavt vand, at rygfinnen på bedste hajmaner’ stak op over vandoverfladen. De tunge tobisblink kunne ikke fiske effektivt inde på det lave vand, så efterhånden blev de blink jeg havde i grejæsken mindre og mindre. Dette undrede mig, for dem man mødte langs fjorden sagde jo at man skulle vade ud til navlen, og at blinket skulle være et sølvfarvet tobisblink
Havørrederne i Mariager Fjord er som regel i vanvittig god kondition, og de fighter som besatte. Lars Vejs-Petersen fik da også sin sag for, da dette energibundt forgreb sig på hans lille kutlingeimitation.
Jens Ploug Hansens “Sølvtøj”, og Malmbaks “Havørred, havørred”, blev øjenåbnerne i mit fjordfiskeri
DA JEG FALDT OVER EN SKAT i form af Jens Ploug Hansens bog Sølvtøj, hvor dygtige sportsfiskere landet over gav gode råd, og hvor min fjord og dens fiskepladser blev beskrevet. Så kom der virkelig hul på bylden, og jeg begyndte at fange mange ørreder. Bogen blev sammen med Kurt Malmbak-Kjeldsens Havørred Havørred min foretrukne godnatlæsning. Hvis der var noget bøgerne lærte mig, så var det at gå egne veje, og ikke stole blindt på det som andre gjorde. Det førte til, at mit grej blev justeret væsentlig ned i størrelse fra den sædvanlige ni fods kyststang og blink i 15-25 gram, til en syv fods spinnestang og små blink på 5-10 gram. Desuden begyndte jeg at fiske med ophænger. I 90’erne fangede jeg rigtig mange fisk. Jeg fiskede stort set hver dag efter skole, og weekenderne blev stort set brugt 100% ved fjorden.
En fin fjordørred landes tæt ved Bremslev Bakker. Man skal være opmærksom på, at der er fredning af Valsgaard Bæk i perioden 15. september til 15. marts. Fisken blev landet på let fluegrej i klasse fem, tyndt forfang og fluen Agerhønen, som er en utrolig velfangende flue i Mariager Fjord.
I 1997 SKER KATASTROFEN. Fjorden døde fra Hobro og helt ud til Hadsund. Alle mine favoritpladser flød i døde fisk. Massevis af ørreder, skrubber og ål lå døde langs land, og i lang tid frygtede jeg, at jeg aldrig mere skulle komme til at fiske i fjorden igen.
Allerede året efter begyndte havørrederne dog at dukke op igen, og i løbet af få år fiskede fjorden stabilt igen. Vandmiljøet i og omkring fjorden skulle forbedres, og mange nye tiltag blev sat i værk. Der blev brugt mange penge på opkøb af dambrug, og i dag er de fleste dambrug omkring fjorden væk, opstemninger er blevet fjernet, der er reetableret mange våde enge, og man har påbegyndt et kæmpearbejde med at få Villestrup Å tilbage til sit gamle leje. Alt sammen noget, der forbedrer fiskenes vilkår i fjorden, og som er med til at give et suverænt fiskeri.
En genopvågnen af havørreder i Mariager Fjord tegner fremtiden lys
FREMTIDEN for Mariager Fjord, dens mange havørreder og alle os fiskere tegner derfor til at blive lys og fangstrig, så denne artikel bliver, som den første for 30 år siden her i bladet, nok heller ikke den sidste om Mariager Fjord.
Ørnedalsbugten er en af Mariager Fjords kendte pladser. Og ikke uden grund. Ud over de mange fisk, er pladsen gudesmuk. Skoven vokser helt ned til fjorden, og enkelte steder fisker man nærmest mellem træerne. Pladsen er især kendt for at fiskene går tæt på land, samt at den holder mange fisk i forårsmånederne, hvor de mange ferske kildevæld virker som en magnet på ørrederne.
FJORDENS HOTSPOTS er mange. Ofte hænger pladserne sammen med parkeringsforholdene, hvilket vil sige, at alle steder, hvor der kan parkeres tæt på fjorden er det en god fiskeplads. Dette dækker over det faktum, at man stort set kan fiske over alt i Mariager Fjord, og skulle alle pladser og hotspots beskrives, ville det fylde hele bladet. Men som udgangspunkt er følgende områder og pladser gode at starte ud med.
FRA HOBRO LYSTBÅDEHAVN på nordsiden af fjorden kan der fiskes helt ud til Bremslev Bakker. Man skal dog være opmærksom på fredningsbæltet, der starter ca. 100 meter efter den store pynt, hvor der er sommerhuse. Undervejs kommer man forbi pladser som Skoven, hvor man fisker foran en lille granskov, Sandskredet der har navn efter skråningen bag den, som tidligere var helt dækket af sand og Svinebugten, som er den lille vig, inden man når ud på den store pynt.
Desuden er der utallige små hotspots undervejs, men dem må du selv finde frem til. Området fisker godt forår og efterår, hvor store mængder ørreder trækker forbi. Dog kan der fanges fisk hele året, da Mariager Fjord har sin egen ørredstamme, som lever hele sit liv i inderfjorden. Selve den store pynt er en god sommer- og vinterplads, da der er dybt vand helt inde under land. Det var i dette område, jeg startede mit fiskeri, og jeg har siden da fanget havørreder på spin, flue og medefiskeri.
Et hurtigt fangstbillede inden fisken genudsættes og fiskeriet genoptages. Mariager Fjords ørreder er kendt for at trække rundt i stimer, så når fiskene er fundet, er det med at fiske koncentreret og effektivt. Ofte fanges mange fisk inden for en time eller to, og så dør fiskeriet ud.
BYEN VIVE er placeret på nordsiden af fjorden. Fra byen er det muligt at køre ned til fjorden og parkere. Man kan fiske ind mod vest på pladsen ved pynten, der hedder Overbro Hage. Man skal dog være opmærksom på, at der er helårsfredning ved Villestrup Å. Området omkring Villestrup Å holder mange fisk i efterårsmånederne. Mod øst hedder pladsen Bilfragmenteringen. Denne plads fisker godt stort set hele året.
ØRNEDALSBUGTEN er en af fjordens mest kendte sydlige pladser, hvor der er mange fiskere efterår og forår. Bugten er dog rigtig stor, og der kan fiskes på begge sider af den, så hvis man er frisk på en lille gåtur, kan man let finde en plads, hvor der ikke er andre fiskere. Faktisk kan man fiske helt inde fra
teglværket og ud til pynten, der markerer bugtens afslutning. Selve bugten kan i efterårsperioden næste koge af fisk, og dagsfangster på 10-15 fisk er ikke særsyn. Pynten lige inden bugten er ofte god for en fisk eller to, og her kan der fiskes ud over dybt vand. Inde i selve bugten skal man vade så lidt som muligt. Fiskene er nemlig ofte at finde på helt lavt vand. Pynten, der markerer slutningen af bugten er også en god, men ofte noget overset fiskeplads. Her kan der fiskes ud over sejlrenden, samtidig med at der kan fiskes over nogle store muslingebanker.
Mariager Fjord er det perfekte sted at starte sin karriere som fluefisker. Fiskene går ofte tæt på land, og der behøves ikke spektakulært lange kast for at nå dem. Her er det Brian Kristoffersen med en flot velnæret fluefanget ørred fra fjorden. – Og en flot kasket tilmed.
PYNTEN VED STRANDHOLT, Skellerup Vig og Katbjerg Odde er tre gode pladser på sydsiden af fjorden, som dækker et par kilometer. Alle pladser er kendt som gode pladser forår og efterår, og især Katbjerg Odde kan byde på et spændende fiskeri. Odden rækker et godt stykke ud i fjorden, og især i efterårsmånederne er der mange trækkende fisk, der stopper op her.
KIELSTRUP ODDE er endnu en af fjordens gode pladser, hvis kendetegn er, at den når langt ud i fjorden. I efteråret stopper trækkende fisk op ved odden. Der er et helårs fredningsbælte i bunden af vigen øst for odden.
DEN YDERSTE DEL af fjorden fra Havnø og ud til Als Odde er meget speciel, fordi fjorden er lavvandet, undtaget i selve sejlrenden. Fiskeriet foregår langs sejlrenden efter trækkende fisk. Det er muligt at vade flere steder, men skal fiskeriet være helt optimalt, er en båd nødvendig. Fiskeriet kan være svært, men når først fiskene er fundet, kan man opleve et fantastisk fiskeri.
OMRÅDET OMKRING SALTVÆRKET ved Dania er kendt som en god vinterplads. Her lukkes massevis af varmt vand ud i fjorden, og især når der er is på fjorden, er pladsen kendt for et godt fiskeri. Man skal dog først lige finde plads mellem massevis af svaner, ænder og andre vandfugle
Generelt er der dog fisk stort set over alt i fjorden, og er man frisk på lidt pionerarbejde, kan der stadig findes nye spændende steder. Har man mulighed for at benytte en båd, giver dette optimale muligheder, da mange områder i fjorden er svært tilgængelige fra land.
Grej og tips til Mariager Fjord: Fiskene i Mariager Fjord er mange, men størrelsen er som regel i den mindre ende. Derfor får man mest ud af fiskeriet ved at benytte let grej. Små spinnestænger på 6-8 fod der kaster op til 10-15 gram, gør fiskeriet sjovt og effektivt. Hovedlinen bør være en flet eller spunden line i 0,08-0,10 mm med et forfang af flourcarbon på 0,18-0,23 mm. Især i vinterperioden kan vandet i fjorden være klart som gin, og så er det nødvendigt med helt tynde forfang. Blink og woblere som Boss, Salty, Toby, Mini Goby og Seatrout i små udgaver fanger rigtigt godt i fjorden, og kan fiskes effektivt hen over det lave vand
Fluefiskeri er særdeles populært i fjorden, hvilket nok skyldes, at det altid er muligt at finde læ. Desuden er det ofte som om, at fiskene foretrækker lidt mindre agn – især i efterår og vinterperioden. Fluestænger i klasse 5-7 med tynde forfang er perfekt. Fluer som Pinky Pain, Red Tag Palmer, Agerhønen, Wolly Bugger, Flammen og forskellige mudlere, der imiterer fjordens mange kutlinger fanger rigtig godt. I efteråret, når fjorden fyldes med trækkende fisk, er helt små fluer a la kobberbassen noget af det bedste.
Jeg fisker normalt med mindre fluer i str. 10-6, men selv med disse mister man en hel del fisk. For at minimere problemet gik jeg i 2011 over til at fiske mine fluer på et reloose-takel med en str. 16 trekrog. Mine praktiske erfaringer fra fjorden viser helt klart, at teknikken, giver markant flere fisk på land, fordi man ikke mister nær så mange. Læs mere om denne nye flueteknik, der er en variant over release-taklet, i Fisk & Fri nr. 8-2011
