Øjnene begynder at se syner, ryggen smerter, fødder og fingre er følelsesløse af kulde og fiskene bider stadig ikke. Ofte er det ikke svært at komme på tanken om, at der da må være en mere behagelig måde at fiske kysthavørred på! Og det er der faktisk – kystmede.

Af Emma Backer og Rune Fich Weischer

 

Garmin Quatix

 

Medefiskeri efter havørred er nok en af de allermest effektive teknikker, hvis man vil i nærkontakt med kystens sølvtøj.

Medefiskeri efter havørred er nok en af de allermest effektive teknikker, hvis man vil i nærkontakt med kystens sølvtøj.

LIGEGYLDIGT om man er til spin, flue, hav, gedde eller karpe, så kan de fleste lystfiskere nok godt blive enige om, at der er noget magisk, næsten hypnotiserende ved at betragte et flåd på vandet. De pludselige små, næsten usynlige nøk, som tager til i styrker og øjeblikket efter, er man midt i fighten. Det er et fiskeri fra asken til ilden.
I virkeligheden er kystmedefiskeriet et ualmindeligt oplagt valg til fiskeriet efter kystørred. Det er effektivt, spændende, og så er der langs den danske kyst formentligt endnu flere oplagte pladser til kystmede end der er til spin og flue.

Mens man i kystfiskeriet med kunstagn ofte søger rev og strømskel, så søger man i kystmedefiskeriet ofte dybere vand under land, hvor sild og tobis bliver fanget. Et helt oplagt sted at søge disse forhold er ved broer og på havneanlæg, hvor sejlrenderne skaber blinde veje, hvor byttefiskene ophobes – og det ved ørrederne kun alt for godt. Det optimale valg af agn, afhænger i høj grad af fiskepladsen.

Emma som primært fisker ved de åbne kyster med dybt vand, fortrækker døde brislinger eller sild, mens Rune, som primært fisker i lavvandede fjorde, fortrækker fjordrejer, eller i særdeleshed levende kutlinger. Havørrederne i fjordene lever for en stor del af netop rejer og kutlinger, mens de ved de åbne kyster har større fokus på stimefisk som brisling, sild og tobis.

Flådfiskeri med brisling eller mindre sild er en uhyre effektiv havørredmetode. Som flåd fungerer mindre geddeflåd fortræffeligt.

Flådfiskeri med brisling eller mindre sild er en uhyre effektiv havørredmetode. Som flåd fungerer mindre geddeflåd fortræffeligt.

BRISLINGERNE er optimalt set ti-femten centimeter lange og må meget gerne være halvfrosne, da de så sidder bedre på krogen. En væsentlig årsag til, at Emma bruger brisling, er størrelsen. Der er en klar tendens i hendes fiskeri til, at større agn giver større fisk – specielt i foråret, hvor sild og hornfisk holder sit indtog.

Havørreden er en rovfisk, og fungerer som den slags nu engang gør. De mindre fisk er nærmest umættelige, mens de større fisk, er mere kræsne og vil have mere »valuta for pengene«. De begrænser hellere deres energiforbrug til, at jage en enkelt større fisk, end at »misbruge« energi på at jage flere mindre.

I FJORDENE spiller agnens størrelse også en rolle, og Rune anvender de største kutlinger han kan fange. Ofte er det ikke svært at fiske kutlinger, man skal bare forfodre en plads langs molen, og så ellers fiske med det helt lette grej på bunden. Str. 12 kroge og ormestykker på en centimeter er som regel udslagsgivende. En lille pimpelstang er faktisk glimrende til formålet og fylder ikke meget. Mange andre agn fungerer dog også. Børsteorm, færdigkogte rejer, levende fjordrejer, og almindelig haveorm. Sidstnævnte virker glimrende, men har den ulempe, at de hurtigt dør og falder sammen. Så det kræver jævnlige agnskift. Orm er sandsynligvis den bedste agn til ørred overhovedet, men er ikke særligt selektiv. Her bider ørreder i alle størrelser, og nok især de lidt mindre.

Bombardaflåd fungerer også fint til havørredmede. Især når man fisker med større agn er det vigtigt lige at give lidt friline i det samme fisken hugger, så den kan få agnen ordentligt ind i munden, inden man gør modhug.

Bombardaflåd fungerer også fint til havørredmede. Især når man fisker med større agn er det vigtigt lige at give lidt friline i det samme fisken hugger, så den kan få agnen ordentligt ind i munden, inden man gør modhug.

Ørreden er en pelagisk fisk, hvilket betyder, at den primært jager i de frie vandmasser. Dog møder vi den i stort set på alle dybder, og det kan derfor være en fordel at medbringe to stænger under fiskeriet. Især hvis der fiskes over lidt dybere vand. Det muliggør at man kan fiske i flere dybder på samme tid. Generelt kan det derfor betale sig at fiske aktivt. Varier både fiskedybde og agnvalg løbende.

Om man fisker med død brisling eller levende kutling, er to vidt forskellige ting, men formålet er det samme, nemlig at få agnen til at skille sig tydeligt ud. En død brisling fremstår meget synlig i en flok af levende, og da rovvildt af en hver art, altid går efter de svageste individer i flokken, vil den døde fisk ofte komme først for. For at præsentere agnen bedst muligt, kroges den i den hårde del af nakken. Men mindre fisk kan det være nødvendigt at sikre den med agn-elastik.

Kutlingen er en udpræget bundlevende fisk som primært opholder sig mellem sten og muslingen på bunden, men er ikke desto mindre en betydelig del af ørredens fødegrundlag. Kan kutlingen præsenteres 20-40 centimeter over tangtoppene, vil en ørred næppe kunne modstå fristelsen. Igen er det den atypiske adfærd, som lokker. Kutlingen kroges gennem det yderste af hale­roden.

Silden agnes i al sin enkelthed med en stor enkeltkrog str. 1-1/0, der evt kan suppleres med en lille trekrog på en stinger.

Silden agnes i al sin enkelthed med en stor enkeltkrog str. 1-1/0, der evt kan suppleres med en lille trekrog på en stinger.

UDSTYRET er uhyre enkelt, og heri ligger en del af charmen. Selv om stænger på 11-12 fod er at fortrække både i forbindelse med udkast med agnfisk, og fight fra fx en lettere ufremkommelig mole, så kan man fint benytte sin betroede kyststang og hjul.
Selve taklet er også uhyre enkelt – fx et glidende geddeflåd med en bæreevne på 12-20 gram. Over flåddet sættes et flådstop, som bestemmer dybden man fisker på, og under flåddet monteres et passende kuglelod. Under loddet placeres en gummiperle, som forhindrer slitage på den knude, som fastholder en svirvel.

I svirvlen fastgøres den 30-50 centimeter lange tavs. Man må ikke glemme, at en ørreds tænder kan være hårde ved linematerialet, så selvom fluorcarbon på 0,30-0,40 kan virke lidt voldsomt, er det ikke desto mindre passende. Ligesom det er tilfældet ved spinnefiskeriet, er trekroge efterhånden blevet udfisket af moderne enkeltkroge. Enkeltkroge med kort skaft og bredt gab i str. 1-2, holder ikke alene glimrende på agnen, de kroger også fantastisk. Cirkelkroge har også vist sig aldeles glimrende til kystmede, men husk at du ikke skal give et traditionelt modhug, men blot stramme linen op. Fisken kroger simpelthen sig selv, og næsten altid perfekt både i forhold til sikker landing og eventuel genudsætning.
Jo – kystmedefiskeriet byder på masser af muligheder – og gør det lidt nemmere at holde fingrene varme på en kold vinterdag.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This