Vi har netop modtage en dugfrisk rapport fra makrelfiskeriet på Øresund, hvor der er temmelig godt gang i den lige nu:

– Jeg var guide i dag for en god ven og hans to sønner, fortæller den garvede småbådsfisker Jesper Larsen. – Ingen af dem havde fanget makrel før, så nu skulle det være. Vi startede lidt langsomt, men fik snart hul på bylden med chum og løsline sildhapser lige under båden. Og så kom der ellers masser af makreller i en jævn strøm, og de endte med at få en rigtig god balje fuld med hjem til familien.

– Alt i alt havde vi en rigtig dejlig makrelfest med dette hektiske fiskeri. Og den præcise fiskeplads – ja det var Nordvestrevet på 15 meters dybde ud for nordenden af Hven i Øresund. Knæk & bræk, slutter Jesper, der som alle andre, der indsender fangstrapporter, deltager i lodtrækningen om en überfed drømmerejse til Amazonas for at fiske efter alt fra arapaima og vampyr tetra til maller og peacockbass. Fiskerejsen til en værdi af 40.000 kroner er sponsoreret af iFish Travel.

Som teaser til den kommende tids sjove makrelfiskeri får du her et par gode links, som gør afstanden mellem dig og en solid stak hårdtkæmpende samt velsmagende makreller betydeligt mindre:

Makrel på flåd, løsline og sildehapser med Jesper Larsen (video på Fisk & Fris Youtube)

Havnefiskeri – guide til pladser og metoder (artikel på fiskogfri.dk)

Makrel bonanza i Øresund – flådefiskeri (artikel på fiskogfri.dk)

Husk at abonnere på Fisk & Fris Youtube kalan – det er gratis.

 

Westin Cup 2026

 

 

Lige nu er der massevis af flotte makreller i Øresund. Læs præcis hvor bonanzafiskeriet foregik i artiklen.

Lige nu er der massevis af flotte makreller i Øresund. Læs præcis hvor bonanzafiskeriet foregik i artiklen.

    ForshagaAkademin 2026

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This