Bugner din lakseboks også af zonker- og hårvinge-fluer? Eller mangler du bare et friskt pust af fornyet håb sendt ud i laksens eget element? Fisk & Fri’s Marc Skovby har ladet sig inspirere af de amerikanske laksefiskere og tørnet marabou om et rør. Læs videre og få Marcs opskrift på succes i de danske lakseåer.
Tekst: Marc Skovby Foto: Marc Skovby og Henrik Petersen
The Marabou Flu i sit rette element. Læg mærke til det fine lette svæv samt dens formående at slippe lys igennem sig.
MARABOU er nok ikke det første materiale, der falder en passioneret laksefisker ind, når han sætter sig til stikket for at kreere nye mirakler. Marabou indgår også sjældent i mønstre, der er tiltænkt Atlanterhavslaksen. Dog lige med undtagelse af mini marabou. De store bløde fjer er dog langt fra et nyt materiale at bruge i de ferske strømme i jagten på anadrome fisk. Kikker man blot mod de amerikanske og canadiske laksefluer tiltænkt de forskellige arter af Stillehavslaks og steelheads, vil man hurtigt se, at marabou oftere er mere reglen end undtagelsen. Og det er da også her fra, den primære inspiration er opstået til The Marabou Flu.
I dag er zonker strips uden tvivl det mest populære vingemateriale langs vores danske lakse- og havørredåer. Skindstrimlerne er nemme og simple at arbejde med og gør det simpelt at skabe flotte, funktionelle og stærke fluer. Ligesom mange fiskere og fluebindere finder de bløde hår på skindstrimlerne fængende, var det i første omgang også bevægelsen i maraboufjerene, der tiltalte mig. De lette fjerstråler har et nærmest konstant pulserende udtryk under vandet, uanset indtagningsmønster eller vandpres. De er dermed oplagte til vores hjemlige blide strømme.
The Marabou Flu bundet på waddington shank er en variant, som rigtig fint komplementerer rør varianten. Waddington shankens øje gør det muligt at montere fluen i et loop for enden af forfanget, hvilket giver fluen en mere livlig gang end røret. Dette kombineret med de tunge twineyes gør, at fluen dykker »head first« i det øjeblik den rammer vandet. Jeg bruger ofte fluen i mindre vandløb, eller hvor strømmen løber i en smal rende som jeg gerne vil have fluen til at fiske i med det samme.
Meget af det danske laksefiskeri foregår store dele af sæsonen med sink tip eller helsynkende liner, der præsenterer fluen i en vis dybde. Med det in mente, søgte jeg en flue, der uanset synsvinkel, havde en dråbeformet silhuet. Indlysende var det at binde en hackleflue uden nogen egentlig vinge, og med et godt øje til maraboufjerenes fantastiske bevægelser, lå de amerikanske klassikere lige for.
DE FØRSTE MARABOUFLUER jeg serverede for de vestjyske laks, var fluer som Popsicle, Alaskabou og Guide Intruder. Farverne var selvfølgelig tilpasset vores ofte lidt okkerfarvede vand. Jeg bandt fluerne efter alle kunstens regler, med masser af fylde og mængder af materialer, som skulle forhindre de bløde fjerstråler i at kollapse i strømmen. Da de tætdressede fluer kom i vandet, lignede det i mine øjne mere en massiv farve masse, hvor kun overfladen af »massen« havde bevægelse.
Den store mængde materiale gjorde det også umuligt for lyset at trænge igennem fluen og tillade alle farver i at blive reflekteret og dermed skabe endnu mere liv. Der blev lavet mange prototyper, og i en periode testede jeg mere fluernes bevægelse i vandet end egentlig at fiske. Det på trods af at sæsonen var på sit højeste. Ved sæsonens udgang var mønstret endnu ikke tilfredsstillende, og med gedde sæsonen for døren, blev projektet lagt på hylden igen.
En hanfisk med begyndende gydedragt har taget en Marabou Flu på waddington shank.
DEN EFTERFØLGENDE LAKSESÆSON var det selvfølgelig med maraboufluer for enden af forfanget jeg drog mod åen og bare nogle få uger inde i sæsonen var mønstret tilpasset så meget, at troen på succes var en realitet. Fluen gav hurtigt pote, og med over ti krogede fisk i den første halvdel af Skjern Å sæsonen, blev The Marabou Flu hurtigt min nye »go to fly«.
Som udgangspunkt er fluen bundet på rør, hvor en rørfluekugle udgør støtten til hacklet. For at skabe volumen i fluen, er marabou hacklerne understøttet af et fyldigt hønehackle, som igen støttes op ad kuglen. Angelhair har nærmest samme bevægelse og blødhed som marabou og falder godt ind mellem fjerstrålerne, hvor de reflekterer lyset i små blink.
For at undgå at de bløde maraboufibre kollapser helt tilføjes et relativt kompakt hønehackle forrest på fluen. Dette afleder det meste af vandpresset og stiver bunden af marabou fibrene af, samtidig med at det udgør en tarpering, der sætter prikken over i’et med en perfekt dråbeform. Ønsker man endnu mere volumen kan man vælge at afslutte fluen med en FutureFly Drainer Disc, som igen stiver bunden af fronthacklet af, og giver en lidt stejlere front på fluen.
Binde beskrivelse:
DE RETTE MATERIALER er i særdeleshed essentielle for dette mønster. For at udnytte det fulde potentiale af de livlige fjer, er det meget vigtigt, at det kun er spidserne af maraboufjeren, der anvendes, og at fjeren er af en god kvalitet. I dette tilfælde er kendetegnet for kvalitet, at fjerstrålerne er fine og tynde uden alt for meget fylde. Er fibrene for fyldige, bliver fluen simpelthen for kompakt og begrænser lysgennemtrængningen og fluens bevægelse forringes markant. Af samme årsag tørnes alle hackler kun tre omgange om røret. Det forreste hackle kan man dog variere, alt efter hvor hårdt vand man vil fiske, men tre tørn er et godt udgangspunkt.
For at optimere materialernes bevægelser, fisker jeg fluen med en løsthængende enkeltkrog. Denne montering gør at fjerspidserne ligesom krogen kan bevæge sig frit og ikke fanger hinanden hverken i kastet, eller når fluen dykker ned under overfladen. En krog, som er let i wiren og dog stærk nok til de tidlige blanke muskelbundter, er at foretrække. En tung krog kommer let til at bare hænge dødt ned fra fluen og låser nemmere fibrene, når fluen fisker. Selv fortrækker jeg Nogales Suwaki som opfylder samtlige af overstående kriterier.
Artikelforfatter Marc Skovby med en fin dansk blanklaks…
THE MARABOU FLU binder jeg i fire farvevarianter, som dækker stort set alt mit fiskeri. De to jeg bruger 95% af tiden, er gul/orange/sort og fluoro orange/fluoro pink/sort. Den førstnævnte er den oprindelige farvekombination, og den version jeg bruger under de fleste forhold. Disse farver smelter godt sammen og falder godt ind i de okkerfarvede toner vores vestjyske laksevande har. Er vandet meget farvet eller lysforholdene dårlige, er det oftest den fluoro orange/fluoro pink/sort, der bliver bundet for enden af linen. De to fluorescerende farver smelter nærmest sammen og giver en næsten lysende effekt, der skaber en stor kontrast til den sorte front og øger synligheden. De sidste to varianter består af oliven/gul samt en orange/brun/blå/sort og er mønstre jeg primært bruger i klart vand.
Marabou fås i et hav af forskellige farver, hvilket giver uendelig mange muligheder til at eksperimentere med forskellige farvekombinationer. Det er ikke givet, at det der virker for den ene, virker for den anden… Måske din egen favoritflues farvesammensætning kombineret med The Marabou Flu kunne blive din nye »Go to fly« til de danske laks?
Matriale liste – The Marabou Flu
(gul, orange og sort):
Rør: Pro tube flexitube gul
Tråd: Sort Vevuus 16/0
Krop: Korsholm rørfluekugle #L sort nickel
Hackle 1: Sunburst gul softhackle 3 tørn
Hackle 2: 3×3 tørn af spidsen fra gul, orange og sort maraboufjer
Fronthackle: sort softhackle
Hoved: Bindetrå og lak el. 6 mm FF drainer disc sort
Andet: 4 stråler gul amhearst fasan samt guld angelhair
