Lefty’s Deceiver er blevet en klassiker til det tropiske fluefiskeri, og det er ikke uden grund. Den har en fin opdrift, god stabilitet og bevægelighed, og så imiterer den på simpel men fornem vis en byttefisk.
Fluefiskere med hang til tropisk fiskeri vil før eller siden stifte bekendtskab med fluen Lefty’s Deceiver. Den har uhyggeligt mange fisk på samvittigheden, og den er efterhånden ligeså legendarisk som dens ophavsmand Lefty Kreh. Men det er bestemt ikke kun i troperne den kan bruges.
AF KIM RASMUSSEN, FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN & JAN BACH KRISTENSEN
TROPEFISKERI har aldrig været så populært som nu, og når noget bliver populært, sker der selvfølgelig en udvikling. Her tænker jeg fx på stænger, hjul og andet tilbehør, men fluerne går heller ikke ram forbi. Der kommer hele tiden nye mønstre og nye materialer til, men mange af dem går hurtigt i glemmebogen.
Klassikerne forbliver til gengæld aktuelle. Dem er der efterhånden mange af, og flere af dem, kan man ikke komme uden om. Bonefish-fluen Crazy Charlie er én af dem, og i sin opbygning har den ligget til grund for mange bonefish-fluemønstre. Clouser Minnow, som kan varieres i det uendelige, er en anden klassiker, og den er faktisk så populær, at der er udkommet en tyk bog udelukkende om denne ene flue. Endelig er der Lefty’s Deceiver, der er affødt af ikonet Lefty Kreh.
Lefty er blevet en legende på mange måder. Han er den fisker med flest TV-udsendelser, flest artikler og flest bøger gennem 45år. Han har lagt navn og viden til utallige produkter, og har været konsulent for Scientific Anglers i mange år. Derudover har han levet udelukkende af at promovere og anbefale fluefiskeprodukter de sidste 30 år. I dag har han sågar lagt navn til sin helt egen stang serie.
Jan Bach Kristensen med en stærk tun fanget på en Deceiver. Fluen er udviklet specifikt med henblik på tropisk fiskeri, men den gør sig også godt til andre former for fiskeri. Blandt andet til hjemligt kystfiskeri.
Historien bag Lefty´s Deceiver
Helt præcist hvornår Lefty’s Deceiver kom til verden, har jeg ikke kunnet opsnappe, men i 1991 kunne man finde hans flue på frimærker i USA. Her blev der lavet en serie frimærker med de mest kendte og bedst fangende fluer, og iblandt disse var naturligvis også en Lefty’s Deceiver. Den menes, at have mere end 30 år på bagen, og den blev oprindeligt bundet til striped bass i Chesapeake Bay.
Hvis der på den tid, fluen første gang blev bundet, havde været det udbud af kunstmaterialer til stede, som der er i dag, ville mange måske tro, at fluen aldrig havde set dagens lys, men den køber jeg ikke! Kunstmaterialer og naturmaterialer er ikke to sider af samme sag. De kan hver især noget
forskelligt, og det har Lefty været bevidst om. Ser man på kunstmaterialer generelt, så har de ingen tapering. De tilspidses sjældent ude i enderne, og de har samme blødhed/stivhed i hele deres længde. Naturmaterialer derimod har tapering og forskellig stivhed/blødhed. Nogle naturmaterialer kan oven i købet både blive tyndere og samtidig blive stivere/hårdere. Det skyldes naturligvis det faktum, at noget af massen bliver erstattet af luft. Og ser vi på et hår fra hjortefamilien, ved vi, at nede ved roden er hårene hule, så de bedre isolerer mod varme og kulde. Spidserne derimod, er hårde og massive, så de ikke så let knækker af.
En fiskeimitation skal naturligvis have facon som en fisk og meget gerne også opføre sig som én. Dette har Lefty sørget for ved at binde halen af bløde materialer og lade de mere stive og fyldige materialer – som sikrer opdrift og balance i fluen – danne kroppen. En af de gode ting ved Lefty’s Deceiver er, at den kan bindes i alle størrelser, til alle slags fisk. Den kan bindes i størrelser, så den kommer til at fremstå som en stor sild eller helt ned i størrelser som små hundestejler. Prøv fx også at binde en slank udgave, og så har du en perfekt tobisimitation.
Med lidt kreativitet og snilde ved fluestikket kan man binde et væld af Deceiver-varianter, så man har en Deceiver til enhver lejlighed. Her er det en flok varianter til henholdsvis kystens havørreder og søens glubske gedder.
Sådan binder du Lefty´s Deceiver
Bindemønsteret er simpelt. Find den krog som passer til det fiskeri, du bedriver. Start med at lave en lille knold af bindetråd lige over modhagen. Bind så nogle hvide hanehackler ind lige bag knolden.
Er fluen stor, bruger du mange, er fluen lille bruger du få, og skal fluen have en slank profil, binder du dem ind ryg mod ryg. Når Lefty binder sine ind, tager han et godt bundt fjer fra nakken, og vrider fjerbundtet rundt et par gange, før han klipper dem af skindet. Nu stritter de til alle sider, men ikke mere end at de giver perfekt fylde, når de kommer i vand. Lefty’s mere moderne udgave har naturligvis flash, det havde de første udgaver ikke.
På begge sider af det, som skal blive til hale, lægges et bundt krystal flash. Er fluen stor, lægges tillige et bundt oven på halen. Flashfibrene skal være en anelse længere end selve halen. Krop i egentlig forstand er der ikke. Bindetråden føres blot op mod krogøjet og stopper 2/3 oppe ad krogskaftet.
Her indbindes kroppen/vingen, som består af bucktail befriet for korte fibre. Denne bindes ikke ind på top og bund, men på siderne, så fibrene slutter ca. halvt oppe på halen. Fluen vendes nu rundt, og et lille bundt rød flashabou bindes ind under krogen for at illudere gæller. Klip det forholdsvis tæt, så det stritter og fylder mest muligt. Herefter vendes fluen en sidste gang, og et bundt Chartreuse bucktail bindes ind på toppen. Har du bundet de første trin rigtigt, vil du nu fylde det gab, der er mellem de to sider op med den chartreuse bucktail. Nu er det blot at afslutte fluen med en solid whipfinish, og så er fluen færdig.
Husk, at fluen naturligvis kan varieres. Fx kan du bruge andre farvekombinationer, tilføre mere flash, hvis du mener der er behov for det. Eller du kan give overvingen en ekstra farve med bucktail, struds eller påfugleherl – det er helt op til dig. Men når fluen er færdig, prøv så engang at fugte den mellem læberne, og se hvor fin en silhuet og facon, fluen har fået. Læg specielt mærke til hvor fin og livlig den bagerste del af fluen er blevet, og da vil du forstå, hvorfor fluen er blevet en klassiker.
