LAKS I MEDGANG OG MODGANG

2013 har været svært for laksefiskerne. De fleste elve med udløb i Atlanterhavsområdet har været præget af under middel fiskeri grundet ugunstige vejrforhold, men også faktorer som skarv, havbrug og fødemangel i havet spiller ind. Her tager den garvede laksefisker Jan Delaporte dig en tur rundt i Atlanterhavs­laksenes rige.

Af Jan Delaporte

NEDGANGEN I LAKSEFANGSTER er desværre et fælles tema på tværs af hele den nordlige halvkugle i år. Eksempelvis var totalfangsten i Gaula i Norge sidste år på 37 tons, mens den i år kun har været 14 tons. Rusland har heller ikke fisket godt med en udpræget mangel på storlaks. Et lyspunkt har været Island, hvor laksefiskeriet har været rekordgodt, og Nord­sverige, der viste sig fra sin bedste side. Danmark er sluppet nogenlunde helskindet igennem nedgangen uden deciderede katastrofer.

Der er ingen tvivl om, at problemer i havet har været meget barske for laksene. De mange underernærede laks rundt omkring understreger dette. Det resulterer i større modtagelighed for sygdomme, som resulterer i højere dødelighed i havet. Øget garnfiskeri, prædation, trawlfiskeri, skarv, utilstrækkeligt fødegrundlag, samt klimaændringer, som medfører, at fødeområder rykker længere nordpå, er alt sammen problemer for laksen. Og især i Norge raser debatten videre om opdrætsindustriens negative påvirkning af den vilde laks.

SKJERN Å har generelt haft en dårlig sæson, men det var forventet ifølge formanden for Skjern Å sammenslutningens bestyrelse, Henrik O. Madsen. Med to forudgående isvintre og efterfølgende høj skarvpredation kunne det allerede ses sidste år, hvor der var få mellemlaks og dermed naturligvis få store laks i år med tre havår på »halen«.

1. maj 2013 viste temperaturen 4 graders frost, efterfulgt af tre måneders tørke og lav vandstand. Laksefiskerne måtte konstatere, at det var en af de dårligste sæsonstarter i længere tid. Fiskeriet kom først lidt i gang midt i juni, hvor mellemlaksen begyndte at vise sig. Den 16. august kom regnen for alvor, og derefter satte fiskeriet efter få dage langsomt, men sikkert, i gang – og jo længere man kom hen mod september, desto bedre gik fiskeriet.

Opgangen af smålaks var god sidst på sæsonen med mange grilse under 60 cm, hvilket giver forhåbninger om flere mellemlaks de kommende sæsoner. Gydemængden, dvs. antal rogn vil naturligt være lav i år, men yngelforekomsten er god i åen pga. den gode sæson med mange store gydefisk sidste år. SÅS har allerede søgt om tilladelse til at bortskyde skarv, for at holde prædationen på lakseynglen nede i åen til vinter.

DTU er i gang med den tredje socio-økonomiske undersøgelse af det rekreative fiskeris betydning, og håbet er naturligvis, at dette kan få politisk indflydelse i forvaltning af Skjern Ås værdifulde og naturlige laksestamme.
Totalfangsten for 2013 endte på 937 laks med en gennemsnitsvægt på 5,73 kg. Totalt 4,5 – 5,3 tons (afhængig af regnemetode og medregnet ikke-vejede fisk pr. gennemsnitsvægt).
73% af fisken blev genudsat!

Største laks blev fanget af Heine Fausing fra fisknu.dk sidst på sæsonen, og den var på 126 cm. Fisken var farvet og blev genudsat. Værd at nævne er også Henrik J. Venøs flotte fluefangede blanklaks fra maj måned på 17,8 kg/120 cm, samt andre store for­årslaks på 15,9 kg/116 cm og 15 kg/113 cm.

VARDE Å havde en meget langsom start på sæsonen ifølge formanden for Varde Sportsfiskerforening, og laksekvoten holdt sig langt ind i året. Der var ikke mange laks i åen. Fisketrykket var derfor lavt, men disse ting har det jo med at være selvforstærkende, så flere store laks kan forhåbentlig været trukket op uden at være set.

Vind og vejr bar præg af det samme som de andre vestjyske åer, nemlig en kold og tør vinter, et meget nedbørsfattigt forår og en varm og tør sommer. Vandstanden har derfor været lav hele sæsonen igennem, indtil der kom ordentlig nedbør sidst på sæsonen.
Også i Varde Å ses skarven og dens prædation på ynglen som et meget stort problem, og dette kan have været skyld i nedgangen af stor- og mellemlaks i år.

Heldigvis sluttede sæsonen rigtigt godt i Varde Å med en meget stor opgang af smålaks/grilse i september og frem til lukningen. Åen nærmest kogte af fisk i perioder, og der blev landet omkring 350-360 laks på lidt over en måned.
Varde Å fiskerne forbliver optimistiske i forhold til 2014-sæsonen, især hvis der kan komme bedre styr på skarvprædationen med tilladelser til regulering. Foreningen er i gang med at søge tilladelser til dette, ligesom man gør det ved Skjern Å – begge steder selvfølgelig for at beskytte den værdifulde lakseyngel mod skarvens indvirkning.

Varde Å diskede ikke op med en af de helt store laks i år, men der blev fanget adskillige over 10 kilo. Den største blev fanget i august og var på 11,7 kg/111 cm.
Totalfangsten endte på 540 laks, hvilket er en lille stigning i forhold til 2012, men fangsterne udgøres primært af smålaks, hvor der var flere mellem- og storlaks året før. 423 blev genudsat, hvilket er en meget høj genudsætningsprocent.

STORÅEN har haft en nogenlunde laksesæson med omtrent samme antal laks som sidste år. Bestyrelsesmedlem i HOF (Holstebro og Omegns Fiskeriforening) fortæller, at der dog har været færre storlaks i år, og de helt store oppe omkring 20 kilo udeblev denne sæson.
Der er landet 501 laks i Storåen i 2013, og næsten 400 er disse svømmer stadig rundt og vokser sig større. Det er en meget flot genudsætningsprocent, og sammen med de andre danske åers genudsætningstal et vidnesbyrd om, at man værner om laksen i Danmark fra sportsfiskernes side.

Til forskel fra de to andre store jyske lakseår, var der lidt flere mellemlaks tidligt på sæsonen i Storåen, og kvoten for laks over 75 cm blev hurtigere opbrugt end i fx Skjern Å. Et helt overskyggende problem har også her været manglende vand i åen som følge af det nedbørsfattige 2013. Det betød, at der blevet taget flest laks på det nederste stræk af åen, hvor fjorden tilfører lidt vand til åen.

Først efter sæsonafslutningen kom der vand i åen, og ved elfiskeriet midt i oktober steg åen med over 1 meter – det vand kunne man godt have brugt, da sæsonen var i gang! Og ligesom i de andre lakseåer gik der rigtigt mange smålaks op sent på sæsonen. Der var sågar laksefiskere, som fik 5-6 laks på en dag. Dette giver naturligvis forhåbninger om mange mellem­laks i 2014, når de har været »ude og vende« en gang i havet og ædt sig store.

Skarvprædationen har også været et stort problem i Storåen, og isvinteren for 3-4 år siden fik mange skarv til at jage i åen. Resultatet er manglen på helt store laks i år. HOF har i lighed med andre lakseforeninger søgt om tilladelse til at regulere skarv, og har fået særtilladelse til at regulere i fjorden, hvilket er unikt.

Fisketrykket har generelt været meget lavt i Storåen i år. De første 2-3 uger var der normal tilgang af laksefiskere, men med den lave vandstand og udeblevne fangster faldt fisketrykket meget hurtigt.
Største laks fra Storåen i 2013 var en flot blanklaks på 17,6 kg/118 cm fanget af Johnny »Filthat« Jeppesen sidst i april. Se den noget rystede video af fangsten her: http://www.youtube.com/watch?v=pRiMfmvQNrE

NORGES endelige tal for elvfiskeriet efter laks m.m. offentliggøres først af Statistisk Sentralbyrå i januar 2014, men baseret på fangsten i udvalgte elve ender man antageligt med ca. 20% færre fangede laks i år i forhold til gennemsnittet de sidste 10 sæsoner. Finnmark klarede sig bedst, hvor sæsonen var nogenlunde god – dog med store variationer. Længere sydover i Mellemnorge var det skidt, og de vigtige elve i Trøndelag, såsom Gaula og Orkla, fiskede rigtigt dårligt. Også i øst, syd og sydvest var laksefiskeriet dårligere end normalt. Efter en bekymringsfuld midtsæson-evaluering indførte Miljødirektoratet ekstraordinære indskrænkninger i fiskeriet flere steder i år.

Blandt forklaringerne på årets dårligere fiskeri er der på ægte lystfiskervis – vejret, men også mere grundlæggende problemer knyttet til både opdrætsnæring og økosystemet i havet fremhæves. Jeg havde selv lejlighed til at fiske i Vestnorge denne sommer i Åelva, og jeg var så heldig at lande og genudsætte en flot 12-12,5 kg laks og havde kontakt til flere af de helt store kæmper.

Vestnorge lider generelt voldsomt af generne fra de mange havbrug i fjordene, men man har igangsat et forsøg, som kan have positive implikationer for fremtiden. Lakseynglen opsamles i elven og sejles i store vandtanke ud gennem de lange smalle fjorde og sættes ud i havet, langt forbi og væk fra de dødbringende havlus. Forsøget er endnu så nyt, at det er for tideligt at konkludere på videnskabeligt niveau, om det virker.

 

 

Et andet meget spændende forsøg, der er i gang i Norge, er helt lukkede havbrugsanlæg. Desværre ikke recirkulerede anlæg på landjorden, som er den eneste rigtige og langsigtede løsning, men trods alt et skridt i den rigtige retning. Med tiltag som disse må man konkludere, at det er fordi de ved, at løbet for traditionelle, åbne anlæg i fjorde, er ved at være kørt. Presset virker altså!
Årets største laks i Norge blev fanget i Alta den 6. september med en længde på 139,2 cm og en vægt på 28 kg. Konditionsfaktoren på den farvede hanfisk var 1,04, men med en konditionsfaktor på 1,2 ville den sandsynligvis have vejet ca. 33 kg, da den gik op!

I SVERIGE er Mörrumsåen naturligvis det laksevandløb, der interesserer flest danske laksefiskere. Nordsverige er dog også taget med i oversigten, da flere og flere fisker deroppe nu.

»Danskeråen« i Blekinge fik en stigning på 25% for totalt antal fangede fisk, altså både laks og havørred. Der er registreret 1.152 fangede laks, og 102 af disse er hjemtaget. Det giver en genudsætningsprocent på lige omkring 85%, hvilket må siges at være meget flot. Mörrumsåen havde som så mange andre vandløb kun lidt vand i starten af sæsonen, efter den kolde vinter og det tørre forår. Da der kom en kraftig vandstigning i den første uge i juni, havde åen en stor opgang af laks. De fleste »proffere«, der fiskede i maj, var på vej til Norge på det tidspunkt, og fangsterne blev derfor begrænsede i denne optimale periode.

Vandtilførslen er et problem i Mörrumsåen, når der er varme og tørre somre, og i år har der været op til en meter under normal vandstand i lange perioder. Dermed har den »effektive sæson« været meget kort i år, dvs. det tidsrum, hvor der har været optimale forhold og folk har været villige til at fiske intensivt. Et mønster vi bl.a. kan genkende fra føromtalte Storå.

Der er et nyt initiativ i gang ved Mörrumsåen, et såkaldt pre-season (førsæson) fiskeri fra 1. marts, hvor der fiskes i intervaller, fx 2 dages fiskeri/2 dages fredning af åen, med en længere fredning op til den oprindelige premieredag 1. april.
Den største laks fra Mörrumsåen blev en farvet efterårslaks på 121 cm fanget i pool 18. Den blev genudsat og er ikke vejet. I oktober er der landet adskillige laks på 118 cm, 117 cm og 115 cm. Den største blanklaks blev fanget af Dieter Flückiger i juni i Pool 2, og den var på 15,84 kg og 108 cm.

BYSKEELV i Nordsverige leverede frem til den 31. august 634 laks, hvoraf over 60% blev genudsat. Det kan delvis bero på, at der er kommet nye regler i Byskeelv, nemlig 100% catch-and-release på alle laks til og med den 18. juni. I tidligere år har c/r-raten ligget under 50%.

Årets største laks er på hele 142 cm og 21 kg. Den blev fanget på flue i august måned, hvor den sandsynligvis har været farvet. Tænk sig, hvad den må have vejet lige, da den gik op – en enorm fisk! Laksen blev genudsat, så den svømmer rundt derude endnu… Derudover er der taget laks på 131cm, 116cm og rigtigt mange over meteren. Jo, Byskeelven er definitivt på kortet over storlakseelve! Se billeder af fangster her: http://www.byskealven.se/nybyske/lightbox/index.html

Årets totalfangst er til sammenligning en af de allerbedste år, og lakseopgangen gennem Fällfors slog rekord med en optælling på ca. 3.500 laks. Byske havde det meste af sæsonen relativt normal vandstand, men der var lidt problemer med høje vandtemperaturer.

DEN ISLANDSKE LAKSESÆSON 2013 var den tredje bedste de sidste 40 år. Omkring 69.000 laks blev landet, med 18.000 (26%) genudsat. Catch-and-release er også ved at vinde indpas i Island, som traditionelt har været meget præget af aflivede laks. Fisketrykket har generelt været lavere i 2013 som følge af den miserable sæson 2012, hvor der blev landet 35.000 laks og priserne på laksefiskeri nåede et nyt højdepunkt.

Der er store omvæltninger i gang i den islandske lakseverden. Mange af de større floder/elve skifter således hænder og ejerskab i forhold til at udbyde laksefiskeri. Nye aktører er på vej ind på markedet, fx bliver Islands bedste elv, målt i antal laks, nu leaset af et norsk selskab, som siger, at priserne bliver reduceret med 17% og færre sportsfiskere vil være på elven ad gangen. Den største laks i Island 2013 var på 13,5 kg og blev fanget af Asgeir Heidar i Laxá i Aldaldur. Laksen blev genudsat.

RUSLAND og især Kola-halvøen blev plaget af en ekstrem lang, hed og tør forsommer og sommer. Med undtagelsen af floden Ponoi, som havde rekordfiskeri i starten af sæsonen i juni, var alle laksefloder trykket af dette med efterfølgende vanskeligt fiskeri og fangster under gennemsnittet.

Jeg var selv oppe og fiske Kola-elven sidst i juni i en hedebølge på over 30 grader i luften. På trods af mange fisk i elven, var det stort set umuligt at få dem til noget, da vandtemperaturen røg op på 21-22 grader. De nordlige elve – Yokanga, Kharlovka og Varzi – havde det nogenlunde ligeså svært, og fangsterne var ikke imponerende i forhold til »normale« år.

Normalt bliver dog stadigt svære at definere i disse år, hvor der har været tendens til meget varme og lidt nedbør fra juni og over sommeren i dette »Europas sidste vildmark«. Russiske klimatologer taler om, at Kola-halvøen som følge af globale klimaændringer måske er ved at udvikle sig til en arktisk halvørken, dvs. med kraftigt reducerede nedbørsmængder på årsbasis. Nu skal man nok tage diverse klimateorier med et gran salt, og jeg er selv temmelig skeptisk over for dem, men det virker helt klart som om, at vejret er blevet mere ekstremt med meget større udsving og betydeligt mere uforudsigeligt de senere år. Efteråret bød heller ikke på større forbedringer at vejret, det forblev solrigt og nedbørsfattigt.

SKOTLAND er for de fleste danskere vedkommende primært fokuseret på River Dee i Aberdeen­shire, så oversigten dækker kun denne flotte lakseflod. Floderne Tay, Helmsdale og Naver udviste alle god formkurve i 2013.
Totalfangsten i River Dee forventes at ende på lidt over 5.000 laks i år, hvilket er en nedgang i forhold til sidste års 7.800 laks. Dee har haft tre usædvanlige gode år, men man skal huske på, at flodens 60-årige gennemsnit er ca. 6.200 laks pr. år.

Der er blevet fanget tre laks på 13 kilo i år, men generelt har de store fisk manglet og opgangen af smålaks er faldet betydeligt i de senere år. Ken Reid fra River Dee Board fortæller, at de har registreringer, som går 300 år tilbage med en tydelig 50 års cyklus mellem forekomsten af stor- og mellem- og smålaks. 50 års cyklussen med smålaks er ved at være slut.

Generelt har det altså været en sæson på det jævne – bl.a. pga. det meget kolde vejr og den lave vandstand i begyndelsen. Laksen ventede på at gå op, og der var mange sæler i mundingen, som tyndede ud i laksene. Bedre blev det ikke af en tidlig varmeperiode, hvor hele snesmeltningen foregik på fem dage. Sommeren var varm med fortsat lav vandstand, laksene gik kun op på højvande på den nedre del floden, og gik ind og ud af elven med efterfølgende prædation fra sæler som resultatet.

I følge NASF er der store problemer i forhold til Skotlands fiskeriforvaltning. ICES melder ud, at der er meget få gydefisk i floderne, og dette netfiskeri promoveres af de skotske myndigheder med omfattende EU-støtte.

CANADA har overordnet set haft gode forhold for laksefiskeri og opgangene i de østcanadiske laksefloder var bedre end sidste år. Det skal dog holdes op mod, at 2012 var et meget dårligt år i Canada, og på trods af forbedringer i forhold til antallet – især for storlaks – og godt fiskeri i 2013, så er der stadig grund til bekymringer på den canadiske side. Man er især bekymret for tilstanden af vildlaksepopulationerne, og der er en konstant kamp for at få staten og erhvervsfiskere til at anerkende vigtigheden af effektive beskyttelsesforanstaltninger til at begrænse udtaget af vilde laks, især i forbindelse fiskeriformer med blandede arter i mundinger og i havet, samt i ferskvandsfiskeriet, hvor bestandene endnu ikke er på minimumsniveau for bevarelse. Se mere her: http://atlanticsalmonfederation.org/rivernotes/

2013 har ikke været det bedste år for laksefiskeriet, men håbet er som bekendt lysegrønt, også for laksefiskere med drømme om sølvskinnende laks… Læs mere om laksesæsonen 2013 på www.flyfish-jandelaporte.com