Traditionen tro har Jans Lystfiskershop her i foråret afholdt ”Jans Fiskeskole” med – ja rigtigt gættet – Jan Kristoffersen. Over årene har hundredevis af spirende lystfisker nydt godt af Jan´s enorme viden og smittende gode humør, og det er ikke så få nye lystfiskere der er blevet til på denne måde i Københavns havn.
Fiskeskolen kører stadig og blev senest afholdt her i går, hvor adskillige nye og ivrige lystfiskere var mødt op for at få gode tips. – Der blev fanget en del hornfisk, nogle flade og en enkelt torsk, fortæller Jan. – En af deltagerne mistede desværre en ret stor torsk i femkilosklassen, der huggede på jig, men desværre blev linen raspet over af dens skarpe tænder – som kun større torsk kan gøre det.
Skolen afholdes også den 9. maj klokken 17-19. Vi mødes ved Isbjørnen ved langelinje – og der vil være mulighed for at låne både stang, hjul, endegrej og orm, slutter Jan, der glæder sig til at se netop dig i havnen.
Efter den niende maj kommer der en runde til af ”Jans Fiskeskole” i sensommeren, hvor det især kommer til at være fiskeri efter havnemakreller, det gælder. Følg med på fiskogfri.dk, hvor arrangementerne vil blive annonceret.

Til Jans Fiskeskole kan du lære at fange alt fra torsk og hornfisk – til – som her – fladfisk.

Til Jans Fiskeskole i går blev det til en del hornfisk som denne.