– Det er nu, du skal sikre dig adgang til den store outdoor event i Messe C Fredericia, når det slår dørene op for første gang den 25.-27. marts 2022, lyder det fra arrangørerne af messen. – Billetterne er nemlig lige blevet sat til salg – og de kan købes her.
– På Nordic Outdoor Show samles hele outdoorsegmentet under et tag, og der vil være masser at se, mærke, føle og opleve for både lystfiskere, jægere og outdoor-entusiaster. Ud over landets førende udstillere, bliver der et væld af oplevelser, som gør, at Nordic Outdoor Show bliver mere end en standard jagt- og outdoor messe. Der er nemlig stort fokus på oplevelser og i Messe C er der nogle rammer, som gør det muligt. Derudover bliver der et særligt hundeområde, hvor alle der interesserer sig for de firbenede venner får unik inspiration, masser af ny viden og lækre produkter med hjem. Vi bringer løbende nyt om aktiviteter på messen her på fiskogfri.dk.